Indsigelse mod afslag på at indsætte større kontantbeløb på konto. Hvidvaskloven.
| Sagsnummer: | 325/2021 |
| Dato: | 19-04-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, George Wenning, Tina Thygesen og Lisbet Baastrup Burgaard |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afslag på at indsætte større kontantbeløb på konto. Hvidvaskloven. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod afslag på at indsætte større kontantbeløb på konto.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har en konto, et betalingskort, et værdipapirdepot og en bankboks.
Den 4. december 2020 afviste banken at modtage 750.000 kroner i kontanter, som klageren ønskede at indsætte på kontoen.
Den 15. februar 2021 afviste banken at modtage 500.000 kroner i kontanter, som klageren ønskede at indsætte på kontoen.
Parternes påstande
Den 21. juli 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal acceptere at indsætte de 500.000 kroner på hans konto.
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han gennem mange år sparede op ved at lægge kontanter i sin bankboks, og at banken uberettiget afskar ham fra at indsætte opsparingen på sin konto med henblik på at bruge opsparingen til et huskøb.
Han er 47 år og har været kunde i banken i over 30 år. Han er aldrig flyttet hjemmefra og har derfor kun haft beskedne udgifter. I over 25 år har han opsparet hovedparten af sin løn, som han løbende har hævet på sin konto og lagt i bankboksen. Pengene har således ikke forladt banken.
Han blev af tredjemand rådet til at lægge opsparingen i bankboks, da det var mest sikkert.
Han stolede på opsparingen i banken, men nu er midlerne tilsyneladende ubrugelige. Han vidste ikke, at opsparingen pludselig skulle være blevet ulovlig.
Han og hans kæreste har diagnoser, men lovgivningen behandler alle ens og tillader ikke at handle eller tænke anderledes.
Han har efterkommet bankens anmodning om dokumentation. Han sendte 126 Pdf-filer med kontoudskrifter, der dokumenterede løn hver måned, ingen faste udgifter samt kontant hævning hver måned. Han kan ikke gå længere tilbage end 2009, hvor E-boks blev oprettet.
Banken bør imidlertid forholde sig til alle oplysninger fra de sidste 30 år. Banken er den eneste, der har adgang til disse oplysninger. Banken bør i hvert fald oplyse et beløb, den kan verificere. Banken bør også forholde sig til de kontoudskrifter, som han har sendt, og som beviser, at han ikke havde faste udgifter. Det af banken anførte om, at den ikke kan gå tilbage i arkiver, er ifølge alle andre pengeinstitutter utroværdigt. Banken skal forholde sig til alle informationer igennem 30 år, og det vil medføre, at et beløb bliver verificeret.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken i henhold til hvidvasklovens § 15 er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger i forhold til risikoen for hvidvask, og at banken derfor lovligt kunne afvise klagerens ønske om at indsætte kontantbeløb på først 750.000 kroner, senere 500.000 kr. på sin konto i banken.
Banken er i henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5, forpligtet til at overvåge transaktioner for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kunden, ligesom banken er forpligtet til at indhente oplysninger om midlers oprindelse, når banken finder det nødvendigt.
Banken vurderer selv, hvilke krav den vil stille for at opfylde forpligtelserne i hvidvaskloven, herunder i forbindelse med indsættelse af kontanter. Kontantindbetalinger fremmer anonymitet og udgør derfor potentielt en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Banken har forholdt sig til de oplysninger, som banken selv var i besiddelse af.
Der var tale om en meget stor kontantindsættelse, hvor det ikke var muligt for banken at se pengenes oprindelse, og som ikke stemte overens med klagerens sædvanlige transaktionsmønster.
Klageren oplyste, at der var tale om løn (fra Udbetaling Danmark), som han havde hævet en gang hver måned. Han havde lagt pengene i sin boks, fordi han var nervøs for IT-tyveri og hacking. Han altid havde boet hjemme og havde aldrig haft udgifter eller brugt penge.
Banken kunne se, at klageren gennem en lang årrække havde hævet store kontantbeløb svarende til en stor del af sin indtægt. Pengene var imidlertid ikke blevet hævet en gang hver måned, som klageren oplyste. De fleste gange var pengene blevet hævet ad flere omgange og på forskellige tidspunkter i løbet af måneden.
Det er udokumenteret at pengene blev lagt i bankboksen, og det er meget usædvanligt at en kunde i så mange år vælger at have så stor en formue liggende i en bankboks og dermed ikke få renter af pengene gennem en lang årrække.
Banken har ikke modtaget dokumentation for at kunden har boet hjemme, og at husleje og mad er blevet betalt af andre. Det oplyste om, at klageren ikke har haft udgifter og aldrig har brugt penge, stemmer ikke overens med de transaktioner, der har været på klagerens konto gennem årene. Her ses ikke løbende udgifter til mad og husleje, men der ses løbende forbrug til blandt andet ferier og casinobesøg.
Banken vurderede at den ikke kunne mitigere risikoen for hvidvask, hvis den modtog pengene, 1) da banken ikke forstod, hvorfor klageren havde hævet sin løn hver måned, 2) da klageren ikke havde sandsynliggjort, at det var de samme penge, som klageren ønskede at indbetale på sin konto og bruge til køb af nyt hus, som var blevet hævet gennem en lang årrække, og 3) fordi klagerens oplysninger til dels ikke stemte overens med de transaktioner, der var på klagerens konto.
Klageren kom ikke med nye oplysninger i forbindelse med sin senere anmodning om at indsætte 500.000 kroner i kontanter.
Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at spørgsmålet om, hvorvidt banken har eller ikke har efterlevet reglerne i hvidvaskloven, henhører under Finanstilsynet, og at sagen derfor ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, jævnfør § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har en konto, et betalingskort, et værdipapirdepot og en bankboks.
Den 4. december 2020 afviste banken at modtage 750.000 kroner i kontanter, som klageren ønskede at indsætte på kontoen, og den 15. februar 2021 afviste banken at modtage 500.000 kroner i kontanter, som klageren ønskede at indsætte på kontoen.
Klageren oplyste, at han gennem mange år havde hævet kontanter på sin konto og lagt kontanterne i sin bankboks som en opsparing, som han nu ønskede at anvende til et huskøb. Banken har anført, at den på baggrund af kundens oplysninger vurderede, at kendskabet til transaktionen, herunder oprindelsen af midlerne, ikke var tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask.
Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation for større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere, at banken afviste klagerens ønsker om at indsætte kontantbeløb på 750.000 kroner eller 500.000 kroner på sin konto i banken.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.