Spørgsmål om bankens erstatningsansvar efter den ene forældremyndighedsindehavers hævning på fællesbørnskonti
| Sagsnummer: | 312/2011 |
| Dato: | 01-05-2012 |
| Ankenævn: | Henrik Bitsch, Christian Bremer, Troels Hauer Holmberg, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Umyndighed - udbetaling fra konto
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bankens erstatningsansvar efter den ene forældremyndighedsindehavers hævning på fællesbørnskonti |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af klagerens tidligere samlevers overførsel af indestående på deres børns konti uden klagerens samtykke.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans tidligere samlever, S, har fælles forældremyndighed over børnene A, B og C.
Børnene havde hver to konti i Jyske Bank: En såkaldt "indskudskonto" og en "gavekonto", som børnenes forældre og bedsteforældre havde indsat beløb på.
Banken har oplyst, at S den 13. juni 2006 fik fuldmagt til sine børns og klagerens konti via Jyske Netbank.
I 2007 ophørte samlivet mellem klageren og S.
Den 23. oktober 2007 blev der overført 60.000 kr. fra A’s konto (-772), 60.000 kr. fra B’s konto (-435) og 47.000 kr. fra C’s konto (-213) til deres respektive konti i pengeinstituttet N.
I perioden 11.oktober 2007 til 6. marts 2008 blev der overført 12.500 kr. fra A’s konto (-772) til S.
I perioden 12. oktober 2007 til 24. januar 2008 blev der overført 13.300 kr. fra B’s konto (-435) og 11.900 kr. fra C’s konto (-213) til S.
Den 2. juni 2008 blev S’ fuldmagt til klagerens konti slettet. Fuldmagten til børnenes konti blev ikke tilbagekaldt.
I august 2008 modtog banken en overførselsanmodning fra N vedrørende børnenes konti.
Banken har oplyst, at overførselsanmodningen var underskrevet af S. Banken har anført, at da nogle af børnenes midler stod på en såkaldt "ønskekonto" med fast rente, hvor indeståendet var bundet til slutningen af december 2008, meddelte banken S, at pengene først ville blive overflyttet efter aftaleperiodens udløb.
Af posteringsoversigter for børnenes respektive "gavekonti" (-835, -843 og -827) fremgår, at den 2. januar 2009 blev kontiene opgjort, og der blev overført 279.015,08 kr. fra hver konto til konti i N, der tilhørte børnene.
Den 12. april 2011 sendte klagerens advokat et brev til banken og rejste krav om erstatning.
Ved brev af 19. maj 2011 afviste banken at være erstatningsansvarlig:
"…
Overflytningerne til konti i [N] (fra konti -835, -843 og -827)
Som det også fremgår af Deres brev, er der fsva. alle tre børn den 2. januar 2009 overflyttet indestående på kr. 279.015,08 til konti i [N]. Ifølge vores oplysninger, er det de tre børn, der er kontohavere på de konti, som midlerne blev overført til. Midlerne har altså også efter overflytningen tilhørt de tre børn og der er altså ikke opstået noget tab ved overflytningen. Et krav i henhold til et evt. forbrug af midlerne efter overflytningen må rettelig rettes mod [N].
De løbende overførsler (fra konti -772, -435 og -213)
Som De også nævner i Deres brev er klart den største del af de overførte beløb fra disse tre konti ligeledes overført til børnenes egne konti i [N]. Heller ikke disse overførsler har altså påført børnene noget tab og evt. efterfølgende tab, må også fsva. disse beløb rettes mod [N].
Herudover skal det anføres, at overførslerne fra disse tre konti ikke er sket med bankens medvirken, men gennemført ved hjælp af netbank. Familien havde indrettet sig sådan, at [S] havde netbankadgang til samtlige familiens konti, herunder også Deres klients og børnenes konti, hvilken adgang ikke blev tilbagekaldt af Deres klient efter samlivsophævelsen. Deres klient var altså vidende om, at [S] havde mulighed for at disponere på børnenes konti og må anses for at have givet samtykke til, at der kunne disponeres som sket.
Jeg skal på baggrund af ovenstående afvise, at banken skulle være ansvarlig for et evt. tab, Deres klients børn måtte have lidt. Jeg bemærker hertil, at det er udokumenteret, at der overhovedet er lidt et tab, da det dels ikke er dokumenteret, at midlerne overhovedet er forbrugt, dels ikke er dokumenteret, at evt. forbrugte midler ikke er brugt til gavn for børnene.
…"
Parternes påstande
Den 14. juni 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal "anerkende og tilbagebetale et beløb svarende til det tab børnene har lidt" med renter og procesrenter af kravet til betaling sker.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken er erstatningsansvarlig for, at S kunne overføre beløb fra børnenes konti uden hans samtykke.
Beløbene blev ikke udbetalt med frigørende virkning for banken, da S ikke kunne foretage hævningerne uden hans samtykke som medværge.
Begge forældre er værger, når der er fælles forældremyndighed, jf. værgemållovens § 2, stk. 1. De handler i forening på den umyndiges vegne, jf. værgemållovens § 3, stk. 1. Forældrene skal være enige om dispositioner på barnets vegne.
S har alene underskrevet overførselsanmodningen til N på trods af, at banken vidste, at begge forældre var værger.
Der er tale om betydelige beløb, der helt åbenbart er formuebeløb. Alle konti blev nedlagt og overført til N, hvorefter S hævede hele indeståendet på samtlige konti. Banken burde som minimum have sikret sig medværgens samtykke. Banken burde vide, at det at hæve et større beløb, uanset begge værgers samtykke, kræver Statsforvaltningens godkendelse.
Klagerens far havde tidligere på vegne af børnene spurgt banken om muligheden for at sikre formuen bedst muligt. Banken tilrådede, at børnenes formue kom i forvaring. Banken rådgav således familien om, hvordan pengene bedst blev sikret. Desuagtet sikrede banken sig ikke, at S’ fuldmagt blev inddraget.
Han tilbagekaldte alle fuldmagter til S. Banken medgav ham på et senere tidspunkt, at man desværre ikke havde fået slettet fuldmagterne til hans konti. Efterfølgende spurgte han banken, om de var sikre på, at alle fuldmagter var slettede. Banken indrømmede, at de havde glemt det igen. Fuldmagt til hans børns konti blev ikke slettet.
En medarbejder fra banken har telefonisk indrømmet over for ham, at banken fejlagtigt troede, at S stadig var børnenes værge og derfor fortsat kunne hæve på børnenes konti. Derfor slettede banken ikke S’ fuldmagt til kontiene og fik ikke børnenes penge placeret under forvaltningsaftalen.
Banken burde have sat en spærring på kontiene.
Jyske Bank har anført, at banken ikke handlede ansvarspådragende.
S havde fuldmagt til børnenes konti. Fuldmagten bestod fortsat efter samlivets ophør.
Under klagerens og S’ samliv havde S netbankfuldmagt til alle familiens konti. I forbindelse med samlivets ophør tilbagekaldte klageren telefonisk fuldmagterne til hans egne personlige konti og til hans virksomheds konti. Han tilbagekaldte ikke fuldmagten til børnenes konti. Overførslerne fra børnenes konti til andre konti tilhørende børnene i N og til S skete via Jyske Netbank og i henhold til netbankfuldmagten til børnenes konti. Det bemærkes, at der ikke var tale om hævninger, men om overførsler som S forestod.
Overførslen af børnenes konti til [N] er sket med frigørende virkning for banken, da en sådan overførsel ikke er en disposition, der kræver begge værgers samtykke, og da overførslen ikke har påført børnene et tab.
Banken havde indtryk af, at det var S alene, der var værge for børnene. Bankens opfattelse blev understøttet af S, der oplyste, at hun var eneste værge. Børnenes midler er under og efter forældrenes samliv alene blevet håndteret af S uden kommentarer fra klageren. Alle tre børn havde bopæl hos S efter samlivets ophør. Det var alene S, der varetog børnenes konti og havde fuldmagt til disse. Det bestrides, at bankens manglende viden om den fælles forældremyndighed skyldes bankens fejl.
Under en samtale med en rådgiver i efteråret 2008 gav klageren udtryk for, at han ikke vidste, om han havde forældremyndigheden. Klageren og banken lagde til grund, at han nok ikke var forældremyndighedsindehaver.
Det er korrekt, at klagerens far på et tidspunkt drøftede oprettelsen af forvaltningskonti til sine børnebørn med banken. Det blev ikke drøftet, at en sådan disposition skulle ses som udtryk for, at S ikke længere måtte disponere over børnenes eksisterende konti.
I forbindelse med oprettelsen af forvaltningskonti til børnene i slutningen af 2008 underskrev S alene som værge ved siden af klagerens underskrift. Det blev ikke påtalt af nogen af forældrene.
Det er udokumenteret, at der er lidt et tab, at pengene er forbrugt og at eventuelle forbrugte midler ikke er anvendt til gavn for børnene.
Klageren havde hverken før eller efter samlivet anmodet banken om at indsætte rådighedsbegrænsninger på kontiene.
Selvom banken havde vidst, at klageren også var værge, ville banken stadig have medvirket til overførslen af børnenes midler til konti i N.
Klageren må i stedet rette sit krav mod N og S.
Der henvises til Pengeinstitutankenævnets afgørelse 281/2010, der vedrørte, om et pengeinstitut havde pådraget sig et erstatningsansvar som følge af klagerens tidligere ægtefælles hævning af indestående på deres børns konti uden klagerens samtykke.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at klageren og S efter det for ankenævnet oplystehar fælles forældremyndighed over deres tre børn. De er sammen værger for børnene og handler i forening på de mindreåriges vegne, jf. værgemållovens § 3, stk. 1.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke gjorde banken opmærksom på, at overførsel fra børnenes konti kun måtte finde sted med hans samtykke. Ankenævnet finder, at banken ikke i øvrigt var bekendt med omstændigheder, der måtte gøre S’ overførsel af indeståendet på kontiene mistænkelig. Ankenævnet finder herefter, at S med frigørende virkning for banken var berettiget til at foretage overførslerne i medfør af værgemållovens § 3, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at den første af de påklagede overførsler fandt sted i oktober 2007. Desuagtet havde klageren i januar 2009, da yderligere, meget betydelige, overførsler fandt sted, ikke taget skridt til, at underrette banken om, at klageren ikke var indforstået med de tidligere overførsler.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold.