Oplysning om omkostninger ved kurssikring.
| Sagsnummer: | 541/1995 |
| Dato: | 11-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Gebyr - omprioritering
|
| Ledetekst: | Oplysning om omkostninger ved kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved købsaftale af 19. juli 1995 købte klagerne en fast ejendom med overtagelse den 1. november 1995. Der skulle i forbindelse med handlen hjemtages et kontantlån på 680.000 kr. i Realkredit Danmark. Indklagedes Bagsværd afdeling skulle på vegne sælger hjemtage lånet, hvilket blev meddelt klagernes advokat ved indklagedes skrivelse af 10. august 1995. I skrivelsen blev det bl.a. oplyst, at der i den følgende uge ville blive oprettet kurssikring på ejerskiftelånet pr. 1. november 1995.
Ved telefonisk henvendelse til indklagede den 14. august 1995 meddelte advokaten, at klagerne p.t. ikke ønskede kurssikring.
Ved skrivelse af 15. august 1995 til indklagede bekræftede advokaten en aftale om, at indklagede skulle fremsende "en opgørelse over omkostningerne ved en eventuel kurssikring til mine klienter og mig parallelt, således at der kan kurssikres med kort varsel, f.eks. ved fremsendelse af fax til Deres afdeling".
Ved skrivelse af 17. august 1995 meddelte indklagede advokaten følgende:
"I forlængelse af tidligere telefonsamtale skal vi hermed oplyse, at gebyr for tegning af kurskontrakt er indeholdt i det samlede omprioriteringsgebyr som sælger skal betale. Der sker således ingen yderligere opkrævning for tegning af kurskontrakt.
Samtidig accepteres at kurskontrakten kan igangsættes ved en telefonisk henvendelse."
Ved telefax af 28. august 1995 anmodede advokaten indklagede om, at der omgående blev tegnet kurskontrakt på ejerskiftelånet. Indklagede bekræftede ved telefax af samme dato, at kurskontrakt pr. 1. november 1995 var indgået, og at lånet kunne hjemtages til en aftalt kurs på 97,35, efterfølgende rettet til 97,45.
Advokaten protesterede over kursen, idet han gjorde gældende, at den aktuelle dagskurs på de pågældende obligationer var 98,75. Samtidig henviste advokaten til indklagedes oplysning om, at kurssikring kunne ske uden omkostninger for klagerne.
Indklagede oplyste, at den fastsatte kurs var sammensat af spotkursen på aftaletidspunktet, 98,60, og et fradrag på 1,15 kurspoint.
På baggrund af en henvendelse fra advokaten oplyste Realkredit Danmark i en skrivelse af 15. september 1995, at man den 28. august i tidsrummet kl. 8.50 - 15.15 kunne tilbyde en aftalekurs på 98,15 på en kurskontrakt svarende til kontrakten med indklagede.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt ved betaling af 7.820 kr. at stille dem, som om kurskontrakten var indgået til spotkursen 98,60, subsidiært ved betaling af 4.760 kr. at stille dem, som om der ved kurskontrakten var fastsat en aftalekurs på 98,15.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for den principale påstand anført, at indklagede i skrivelsen af 17. august 1995 udtrykkeligt oplyste, at kurssikring kunne ske uden omkostninger for dem. Kursfradraget må anses for en omkostning ved kurssikring, hvorfor indklagede ikke var berettiget til at beregne sig dette. Til støtte for den subsidiære påstand har klagerne anført, at de på baggrund af indklagedes urigtige oplysning om, at kurssikring via indklagede kunne ske uden omkostninger, undlod at rette henvendelse til Realkredit Danmark med forespørgsel om omkostningerne ved at kurssikre der.
Indklagede bør derfor tilbyde dem en aftalekurs svarende til den, der kunne være opnået i Realkredit Danmark.
Indklagede har anført, at der ved tegning af kurskontrakter altid foretages et fradrag i forhold til spotkursen. Fradragets størrelse er afhængig af bl.a. renten på den underliggende obligation, pengemarkedsrenten samt løbetiden på den pågældende kurskontrakt. I modsætning til gebyret til indklagede for notering af kurskontrakt, som var indeholdt i det samlede omprioriteringsgebyr, der blev afregnet overfor sælger, er kursfastsættelsen ikke en omkostning ved kurssikringen. Det forventedes, at advokaten var bekendt med principperne for fastsættelse af kursen på en kurskontrakt, og det fremgik ikke, at kursfastsættelse på baggrund af spotkursen var en forudsætning for indgåelse af kontrakten. Klagerne var ikke kunder hos indklagede, hvorfor man ikke havde en selvstændig rådgivningspligt over for dem.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at den af indklagede i skrivelse af 17. august 1995 til klagernes advokat givne oplysning, hvorefter gebyr for tegning af kurskontrakt var indeholdt i det beløb, som sælger betaler, og at der ikke sker "yderligere opkrævning" for tegning af kurskontrakt, af denne med rimelighed kunne opfattes således, at indklagede ville undlade at beregne det ved tegning af kurskontrakt helt sædvanlige kursfradrag.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.