Afgørelse

Rådgivning om valg af renteprocent

Klageren indgik i marts 1995 aftale om køb af en ejerlejlighed. Ifølge købsaftalen skulle der hos det indklagede realkreditinstitut optages et ejerskiftelån på 702.000 kr. som 30-årigt kontantlån, baseret på 7 pct. obligationer. Købsaftalen var betinget af, at klagerens advokat kunne godkende aftalens udformning og indhold. Instituttet modtog i marts 1995 en låneansøgning fra den medvirkende ejendomsmægler, hvori denne anmodede instituttet om at afgive lånetilbud på ejerskiftelånet i henhold til købsaftalen. Instituttet afgav den 27. marts 1995 tilbud på det i købsaftalen stipulerede ejerskiftelån. Lånetilbudet var udstedt til klageren og blev fremsendt til ejendomsmægleren. Beregningerne i lånetilbudet var foretaget med udgangspunkt i kurs 79,60 for 30-årige 7 pct. obligationer. Instituttet meddelte samtidig klageren, at der var fremsendt lånetilbud til ejendomsmægleren, til hvem han kunne rette henvendelse vedrørende udbetalingen. Instituttet tilføjede, at klageren var velkommen til at kontakte instituttet for yderligere information eller rådgivning. Instituttet bekræftede den 29. marts 1995 over for ejendomsmægleren, at instituttet havde registreret fastkursaftale til sælgeren af ejendommen til en aftalekursen på 78,85 og til afvikling den 15. maj 1995. Ejendomsmægleren fremsendte den 30. marts 1995 den af sælgeren underskrevne fastkursaftale til instituttet. Ejerskiftelånet blev udbetalt i overensstemmelse med fastkursaftalen. Klageren rejste i februar 1998 erstatningskrav over for instituttet, idet han henviste til mangelfuld rådgivning om lånemuligheder m.v. i forbindelse med hans køb af ejerlejligheden. Instituttet redegjorde i februar 1998 for sin rolle i forbindelse med ejendomshandlen og afviste at have været rådgiver for klageren. Yderligere korrespondance førte ikke til enighed.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle skadesløsholde ham for det tab, han havde lidt ved en forkert prioriteringsform i forhold til hans formål med ejendomskøbet, og at instituttet skulle gennemføre en omprioritering af lånet svarende til den låneform, som ville have passet til klagerens behov. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at lånet var ydet af instituttet som et 7 pct. lån på normale vilkår og i overensstemmelse med angivelserne i købsaftalen og låneansøgningen fra ejendomsmægleren, samt i overensstemmelse med fastkursaftalen mellem sælgeren og instituttet. Nævnet fandt, at det ikke i en sådan situation havde påhvilet instituttet uopfordret at redegøre for konsekvensen af den valgte renteprocent. Nævnet frifandt derfor instituttet.