Kaution. Saldokvittering over for kautionist.
| Sagsnummer: | 420/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
Kaution - hæftelse |
| Ledetekst: | Kaution. Saldokvittering over for kautionist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1982 ydede et pengeinstitut, med hvem indklagede nu er fusioneret, et lån på 40.000 kr. til klagerens søn. Klageren kautionerede som selvskyldnerkautionist for lånet.
I forbindelse med en omlægning af lånet i 1985, hvor lånets restgæld var 35.075 kr., afgav klageren på ny kautionserklæring.
Ved skrivelse af 14. maj 1987 fra indklagede til klageren oplyste, at der var restancer på lånet; samtidig opfordredes klageren til at fremkomme med forslag til sanering af gælden, der var opgjort til 36.447,69 kr.
Ved skrivelse af 10. september 1987 til klageren oplyste indklagede under henvisning til en henvendelse fra klageren, at man kunne acceptere "Deres tilbud om indbetaling af kr. 10.000 til fuld og endelig afvikling af kautionsforpligtelsen." Det var endvidere en betingelse, at klageren afgav en tro og love erklæring om, at han ikke ejede fast ejendom eller løsøre af betydning. Den 18. september 1987 afgav klageren erklæring herom på kopi af skrivelsen. Den 22. september 1987 modtog indklagede 10.000 kr. fra klageren.
Ved skrivelse af 1. december 1987 til klagerens søn meddelte indklagede, at indklagedes tilgodehavende i henhold til kautionslånet, opgjort til 28.764,65 kr., samt et andet mellemværende var afskrevet som tabt, men at den samlede fordring, 43.216,51 kr., ville blive genoptaget, dersom hans økonomiske forhold ændredes.
Ved skrivelse af 23. marts 1993 rettede indklagede henvendelse til klagerens søn med opfordring til at fremkomme med forslag til afvikling af mellemværendet med indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav i henhold til kautionslånet mod klagerens søn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han som følge af sønnens håbløse økonomiske situation rettede henvendelse til indklagede i 1987 og aftalte, at han skulle overtage lånet og betale 10.000 kr. til endelig afgørelse. Dette blev accepteret af indklagedes medarbejder. Der blev således aftalt en definitiv afvikling af lånet, som klageren overtog som debitor.
Indklagede har anført, at det af saldokvitteringen til klageren tydeligt fremgår, at betalingen af de 10.000 kr. var til fuld og endelig afvikling af kautionsforpligtelsen. Indklagedes medvirken hertil havde baggrund i klagerens økonomiske situation. Klagerens søn var i 1987 24 år gammel; det er ikke sædvanlig pengeinstitutpraksis at akkordere en gæld på ca. 43.000 kr. for en person i den aldersklasse.
Ankenævnets bemærkninger:
Af indklagedes skrivelse af 10. september 1987 til klageren sammenholdt med skrivelsen af 1. december 1987 til klagerens søn fremgår utvetydigt, at klageren ved indbetalingen af de 10.000 kr. alene opnåede saldokvittering vedrørende sin egen kautionsforpligtelse, og at indklagede forbeholdt sig på et senere tidspunkt at gøre restfordringen gældende mod sønnen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.