Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
| Sagsnummer: | 064 /2023 |
| Dato: | 18-01-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en fællesejet konto med sin ægtefælle med netbankadgang.
Den 2. december 2022 blev der foretaget to netbankoverførsler på 225.187,23 kr. og 180.289,57 kr. fra den fællesejede konto til en konto i et andet pengeinstitut.
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at hun blev kontaktet telefonisk af en person, P, der udgav sig for at være fra politiet. P oplyste, at hun havde været udsat for svindel, og at der var hævet to beløb på hendes konto. P oplyste endvidere, at han ville hjælpe med sikre klagerens øvrige beholdning i banken og derfor oprettede et depot i klagerens netbank og mærkede denne ”[navn] depot”. Han bad efterfølgende klageren om at godkende to overførsler på henholdsvis 225.187,23 kr. og 180.289,57 kr., således at pengene ville være forsvarligt sikret mod yderligere svindel.
Klageren har fremlagt en udskrift fra sin netbank, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er oprettet en konto mærket ”[navn] depot”.
Banken har oplyst, at overførslerne blev anlagt i bankens netbank ved, at klageren tilgik netbanken med brugernavn til MitID og godkendte i MitID-app for derefter at indtaste overførslerne, som hun godkendte via sit MitID. Som en yderligere sikkerhed blev der ved overførslerne sendt SMS’er til klagerens telefonnummer, hvortil der skulle svares ”JA”, hvis overførslerne skulle gennemføres, og klageren besvarede SMS’erne med ”JA”.
Banken har fremlagt en udskrift fra sine systemer, hvoraf det blandt andet fremgår, at der den 2. december 2022 kl. 15:15 og 16:36 blev sendt to SMS’er til klageren med anmodning om bekræftelse af overførsel, og at begge blev besvaret med ”JA”.
Banken har endvidere oplyst, at overførslerne blev gennemført med klagerens MitID med serienummeret -2700, og har fremlagt en udskrift af klagerens MitID, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerens MitID-identifikationsmiddel havde serienummeret -2700, og en MitID-hændelseslog, hvoraf det fremgår, at der den 2. december 2022 kl. 15:15 og kl.16:36 blev foretaget godkendelse med klagerens MitID.
Banken har herudover oplyst, at overførslerne blev foretaget fra en IP-adresse som klageren tidligere havde benyttet, og har fremlagt transaktionsoplysninger, hvoraf det blandt andet fremgår, at overførslerne blev foretaget fra IP-adresse -22.
Klageren gjorde den 5. december 2022 indsigelse over for banken. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet, at hun ikke på noget tidspunkt var blevet bedt om at oplyse sit NemID/MitID brugernavn og password til personer hun ikke kendte, at hun ikke havde modtaget et telefonopkald, hvori hun var blevet bedt om at oplyse sit NemID brugernavn, NemID kodeord og koder fra sit NemID-nøglekort og om hændelsesforløbet følgende:
”Blev ringet op af Rigspolitiet – [navn] – han oplyste, at jeg var blevet svindlet og de gerne ville hjælpe med at passe på mine penge- han oplyser at der allerede er overført penge og brugt penge til:
Jysk sengetøj på 38.000
Elgiganten: 25.000
Og kortet var brugt i Finland og Spanien.
Samt der var optaget et lån
Alt det fortalte jeg ikke var mig.
Derfor troede jeg at politiet kunne hjælpe mig.
Jeg kan nu se at der er overført 2 store beløb- se ovenstående
Jeg måtte ikke kontakte banken eller mine børn, da han havde kontakt til Nordea og han havde styr på det nu.
Han ville have mig til, at oprette mit-id- men jeg kunne ikke oploade mit pas via mobilen- det blev han lidt irreteret og sur over – men det lykkedes heldigvis ikke.
Jeg har ikke selv indtastet beløbene eller beordret andre om at gøre det.- hvordan pengene kunne blive overført ved jeg ikke.”
I indsigelsesblanketten afkrydsede klageren felterne ”Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave overførslen, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse til Nordea” og ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne”.
Banken afviste klagerens krav under henvisning til, at overførslerne var autoriserede.
Det lykkedes banken at få tilbageført 263.056,53 kr. fra det modtagende pengeinstitut, hvorfor kravet udgør 142.422,27 kr.
Den 3. januar 2023 skrev politiet til klageren, at de havde beslaglagt yderligere 140.000 kr., men at de på nuværende tidspunkt ikke kunne garantere, hvad der ville ske med beløbet.
Parternes påstande
Den 22. januar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre det fulde beløb med fradrag af 8.000 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der forelå godkendelse af de to overførsler som er foretaget, og som hun accepterede via SMS. I sagen blev det så professionelt udført, at der blev overført via netbank og konti, der lignede bankens.
Hun skal maksimalt hæfte for 8.000 kr.
Banken har ikke forklaret, hvordan depotet blev oprettet og hvordan svindleren havde fået adgang hertil.
Begrebet grov uagtsomhed skal tolkes helt anderledes, når det ses i lyset af, hvor dygtige svindlere er i dag.
Hun er uforstående over for, at de fleste svindelsager via netbank munder ud i en erstatning af det fulde beløb fratrukket selvrisiko på 8.000 kr., men at hun i denne sag, hvor hun har forsøgt at beskytte sine penge ikke bliver tildelt den mulighed af sit pengeinstitut.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at de omhandlede overførsler er autoriserede og dermed ikke nogen, som banken skal godtgøre klageren.
Klageren har med sit ene ”x” i Tro- og loveerklæringen delvist erkendt, at hun selv foretog overførslerne og hertil kommer også, at alle tekniske spor i sagen peger på, at klageren selv godkendte overførslerne og nu ikke vil vedkende sig dette.
Overførslerne blev anlagt gennem netbank, hvilket krævede klagerens MitID login-oplysninger. Kun klageren havde oplysningerne om brugernavn til MitID samt besad egen MitID-app, så det kan kun være klageren, som tilgik netbank den pågældende dag for overførslernes gennemførelse.
Klagerens MitID blev oprettet og anvendt fra 16. juni 2022 og frem til 3. december 2022 under serienummer -2700, og det var alene installeret på den enhed, som klageren selv tilsluttede hertil pr. 16. juni 2022, og som hun igen tilsluttede til MitID allerede 5. december 2022 efter, at hendes MitID havde været spærret.
MitID-udskrifter pr. transaktionstidspunkterne viser også, at godkendelserne i MitID-appen skete med MitID serienummer -2700, hvilket var klagerens aktive MitID identifikationsmiddel på tidspunktet for overførslerne gennemførelse.
Ud fra ovenstående kan der derfor ikke være tvivl om, at MitID-godkendelsen blev godkendt fra klagerens MitID-app og fra den enhed, som hun selv havde knyttet sit MitID til.
Overførslerne blev godkendt fra klagerens mobiltelefon ved at hun svarede ”JA” til overførslernes gennemførelse, og teksten i SMS´erne var meget tydelig omkring hvad den omhandlede.
Overførslerne blev også gennemført i netbanken fra en IP-adresse, som klageren tidligere havde benyttet.
Klageren kan ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100. Det skal bemærkes, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i dette tilfælde, da klageren foretog overførslerne via sin netbank.
På baggrund af ovenstående bør klageren ikke få medhold i sin klage.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afklaring af sagens nærmere omstændigheder, herunder om klageren selv godkendte overførslerne og dermed hæfter fuldt ud herfor, forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
På den baggrund bør sagen afvises.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en fællejet konto med sin ægtefælle med netbankadgang.
Den 2. december 2022 blev der foretaget to netbankoverførsler på 225.187,23 kr. og 180.289,57 kr. til konti i andre pengeinstitutter.
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at hun blev kontaktet telefonisk af en person, P, der udgav sig for at være fra politiet. P oplyste, at klageren havde været udsat for svindel, og at hun skulle overføre resten af sin beholdning til et depot, som P havde oprettet i klagerens netbank, og bad klageren om at godkende to overførsler på henholdsvis 225.189,23 kr. og 180.289,57 kr.
Klageren har anført, at der forelå godkendelse af de to overførsler som blev foretaget, og som hun accepterede via SMS, og at det i sagen blev så professionelt udført, at der blev overført via netbank og konti, der lignede bankens.
Banken har anført, at klageren selv foretog overførslerne, og at de er autoriserede.
I sin indsigelsesblanket af 5. december 2022 anførte klageren, at hun ikke blev bedt om at videregive MitID-oplysninger til personer hun ikke kendte, og afkrydsede felterne ”Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave overførslen, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse til Nordea” og ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne”.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk og Janni Visted Hansen – udtaler:
Ud fra oplysningerne i indsigelsesblanketten af 5. december 2022 om, at klageren selv foretog overførslerne, og på baggrund af det af klageren anførte om, at hun godkendte overførslerne, finder vi det godtgjort, at overførslerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage overførslerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Finn Borgquist – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger/MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 134.422,27 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.