Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med kurssikring.

Sagsnummer: 100 /2000
Dato: 15-09-2000
Ankenævn: Peter Blok, Mette Frøland, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar i forbindelse med kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om klagerne kan gøre et erstatningsansvar gældende over for indklagede i anledning af et kursfald, der opstod, inden klagerne havde kurssikret et ejerskiftelån.

Sagens omstændigheder.

I henhold til købsaftale af 12. august 1999 købte klagerne et nedlagt landbrug under udstykning. Købesummen var på 1.240.000 kr., der skulle betales kontant. Ejendommens overtagelse var 1. oktober 1999.

Indklagede, der er klagernes pengeinstitut, skulle indhente tilbud på et realkreditlån med henblik på finansiering af købesummen.

Den 17. august 1999 modtog indklagedes Amagerbro afdeling købsaftalen fra den medvirkende ejendomsmægler. Den 19. s.m. fremsendte afdelingen låneansøgning til Realkredit Danmark.

Den 2. september 1999 modtog indklagede lånetilbud fra Realkredit Danmark på et 7% 30-årigt obligationslån på 1.027.000 kr. Beregningen af lånet skete på grundlag af en kurs på 96,6.

Indklagede har anført, at Realkredit Danmark ved tilbuddets beregning tog udgangspunkt i kursen den 31. august 1999 med et fradrag på 0,1. Den 1. september 1999 faldt kursen til 94,85. Den 2. september 1999 var den officielle kurs 95,05.

Den 14. september 1999 indgik klagerne aftale om kurssikring til kurs 94,10. Denne dag var den officielle kurs 94,65.

Parternes påstande.

Klagerne har den 7. april 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i perioden fra 19. august til 14. september 1999 ikke fik kvalificeret rådgivning om kurssikring af ejerskiftelånet.

Havde indklagede tydeligt forklaret, at obligationsmarkedet er svingende, og at der skulle kurssikres, havde de omgående henvendt sig for at kurssikre.

Tabet på realkreditlånet blev på 63.867,46 kr.

Indklagede har anført, at klagerne foruden køb af den omhandlede ejendom solgte deres hidtidige ejendom. Medio august 1999 havde afdelingen et møde med klagerne, hvor det aftaltes, at de eksisterende lån i den hidtidige ejendom, som skulle indfries ved salget, skulle kurssikres. I samme forbindelse blev spørgsmålet om kurssikring af det nye lån drøftet.

Da det på dette tidspunkt var tvivlsomt, hvor stort et lån Realkredit Danmark kunne tilbyde, idet ejendommen ikke var relakseret fra hovedejendommen og i øvrigt afventede landinspektørens opmåling, var det ikke muligt at kurssikre et nyt lån.

Indklagede var i perioden fra den 20. august til 14. september 1999 adskillige gange i telefonisk kontakt med den ene af klagerne bl.a. om indgåelse af kurskontrakt. Da lånet skulle hjemtages i en ny obligationsserie, valgte klagerne ikke at indgå kurskontrakt i denne periode.

Ved kurssikringen af de eksisterende lån i den solgte ejendom opnåede klagerne et merprovenu på ca. 30.000 kr. Det måtte derfor stå dem klart, at der var risici forbundet ved ikke at kurssikre realkreditlån.

Klagerne valgte selv at vente med kurssikring og var bekendt med risikoen ved dette valg.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har anført, at der under et møde i midten af august 1999 blev indgået aftale om kurssikring af de lån i klagernes hidtidige ejendom, som skulle indfries, og at man i forbindelse hermed tillige drøftede spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet i den købte ejendom. Dette er ikke bestridt af klagerne. På denne baggrund lægger Ankenævnet til grund, at klagerne var bekendt med muligheden for at kurssikre ejerskiftelånet i den købte ejendom, og at det beroede på klagernes egen beslutning, at dette lån først blev kurssikret den 14. september 1999. Der er derfor ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig.

I øvrigt bemærkes, at klagernes tab ved, at det omhandlede ejerskiftelån ikke blev kurssikret den 2. september 1999, da indklagede modtog lånetilbudet, højst udgør forskellen mellem den officielle børskurs på obligationerne denne dag og kursen den 14. september 1999, dvs. 0,40% af 1.027.000 kr. eller 4.108 kr.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.