Afgørelse

Afregning af ekstraordinært afdrag.

Klageren optog i februar 1994 et kontantlån på 514.000 kr. hos det indklagede realkreditinstituttet. Af det for lånet udstedte pantebrev fremgik det, at hel eller delvis førtidig indfrielse af lånet kunne ske ved indlevering af en til obligationsrestgælden svarende post obligationer. Instituttet udarbejdede den 17. marts 2000 et tilbud til klageren på delvis obligationsindfrielse, hvoraf det fremgik, at klageren ved indlevering af obligationer for 326.000 kr. ville opnå en nedbringelse af kontantrestgælden på 300.000 kr. Indfrielsestilbudet var vedlagt instituttets ”Betingelser for udbetaling og indfrielse af lån”, som bl.a. indeholder en beskrivelse af vilkårene for indfrielse. Klageren indbetalte samme dag 300.000 kr. til instituttet. Instituttet fremsendte efterfølgende kvittering for delvis indfrielse af lånet til klageren, hvoraf fremgik, at obligationsrestgælden var nedbragt med 308.989 kr. og kontantrestgælden med 283.507 kr. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til instituttet, idet han fandt, at der var uoverensstemmelse mellem indfrielsestilbudet og indfrielseskvitteringen. Instituttet afviste dette.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet på grundlag af hans indbetaling af de 300.000 kr. skulle nedsætte obligationsrestgælden med 326.000 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at oplysningerne i indfrielsestilbudet, i ”Betingelser for udbetaling og indfrielse af lån” samt i pantebrevet på fyldestgørende måde beskrev indfrielsesvilkårene. Nævnet kunne imidlertid ikke afvise, at indfrielsestilbudet kunne have givet klageren den opfattelse, at en kontant indbetaling på 300.000 kr. ville være tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i tilbudet. Klageren kunne som ukyndig på området have haft svært ved at forholde sig til det indbyrdes forhold mellem tinglyst hovedstol, kontantrestgæld og obligationsrestgæld. Nævnet fandt det endvidere ikke usædvanligt, at en låntager, der ønsker at nedbringe sin gæld, udtaler sig om det beløb, som han er i stand til at indbetale kontant. Nævnet fandt derfor, at det havde været nærliggende, at instituttet havde taget initiativ til at drøfte med klageren, hvorledes instituttet skulle forholde sig, idet det indbetalte beløb ikke var tilstrækkeligt til at opfylde vilkårene i tilbudet. Det skete havde ikke ført til et tab for klageren, som han kunne kræve erstattet af instituttet, idet klageren havde opnået den størst mulige nedbringelse af lånet ved det indbetalte beløb, men Nævnet fandt, at det skete burde føre til, at instituttet fortabte sit vederlagskrav. Nævnet tilpligtede derfor instituttet at tilbagebetale det samlede vederlag på 648 kr.