Afgørelse

Rådgivning ved investering i ScandiNotes IV Junior obligationer.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens fars investering i ScandiNotes IV Junior obligationer.

Sagens omstændigheder.

Af en under Ankenævnssagen fremlagt fondsnota fremgår, at Roskilde Bank den 5. januar 2007 solgte for 708.000 kr. ScandiNotes IV Junior obligationer til kunden F. Banken har oplyst, at det af notaen fremgår, at handlen er foretaget gennem én af bankens såkaldte opsamlingskonti, som blev benyttet til at håndtere handler for personer, som ikke havde et kundeforhold i banken. Det fremgår desuden af notaen, at værdipapirerne blev lagt i et depot udenfor banken.

Klageren har oplyst, at hun arvede ScandiNotes obligationerne efter hendes far F, som døde den 15. januar 2007.

Ved brev af 4. november 2009 anmodede klageren banken om at erstatte et tab på investeringen i ScandiNotes obligationerne. Hun anførte, at banken havde solgt obligationerne til F som en attraktiv investering, der ikke afveg fra en investering i andre obligationer. F var 86 år og kunne ikke forventes at have tilstrækkelig indsigt i risici ved investeringen.

Ved brev af 12. november 2009 afviste banken at erstatte tabet på investeringen og anførte, at F ikke havde haft et kundeforhold i banken. F’s værdipapirhandel havde kun været et ekspeditionssalg uden rådgivning fra banken.

Klageren har under sagen fremlagt erklæringer fra en tidligere ansat A i banken. Heraf fremgår, at A som ansat i banken ydede F rådgivning i forbindelse med investeringen, der blev gennemført af banken. Rådgivningen, som fandt sted indenfor almindelig kontortid, var baseret på klagerens skatteforhold og et ønske om en sikker investering med en god risikospredning.

Under sagen har klageren fremlagt yderligere erklæringer fra navngivne personer herunder fra en anden tidligere ansat i banken som dokumentation for, at A under sin ansættelse i banken beskæftigede sig med investeringsrådgivning og at det ikke var usædvanligt, at de første transaktioner med nye kunder blev afviklet som i nærværende sag.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. december 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank skal erstatte tabet på investeringen i ScandiNotes IV Junior ved, at investeringen tilbageføres.

Roskilde Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning på grund af, at F og banken ikke havde et kundeforhold, subsidiært frifindelse og mere subsidiært afvisning på grund af, at sagen bør henvises til domstolene.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at ScandiNotes obligationerne blev købt af F i Roskilde Bank.

F var kunde i banken.

Banken ville ikke kunne opkræve kurtage, hvis ikke der var tale om et kundeforhold.

Banken herunder A rådgav F om investeringen i ScandiNotes obligationer i forbindelse med forhandlinger om et udvidet samarbejde.

Enhver sammenblanding fra bankens side af private forhold og rådgivning er grundløs og odiøs.

Roskilde Bank har bl.a. anført, at F ikke på noget tidspunkt var kunde i banken. Dette udelukker ikke, at banken kunne modtage kurtage ved en værdipapirhandel af denne karakter.

F foretog investeringen i ScandiNotes obligationer gennem en af bankens konti samt et depot i et andet pengeinstitut.

Salget af ScandiNotes obligationer til F skete fra bankens egen beholdning. Det var ikke sjældent, at personer, som ikke var kunder i banken, kontaktede banken og systemmæssigt købte papirerne på samme måde som i nærværende sag.

Banken har ikke ydet rådgivning i forbindelse med F’s investering.

Flere af bankens medarbejdere har oplyst, at A og klageren var samboende, da F foretog investeringen. A’s rådgivning skete ikke på vegne af banken, men i privat regi. Banken er ikke ansvarlig for rådgivning, som blev foretaget udenfor bankens åbningstid.

A’s jobtitel i banken var "Arbitragechef". Det var ikke en del af hans stillingsbeskrivelse at udøve investeringsrådgivning.

Sagen bør afgøres ved domstolene, da det er nødvendigt med yderligere bevisførelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens far F købte ScandiNotes obligationerne af og gennem Roskilde Bank, der afviklede handlen.

Ankenævnet finder herefter, at der bestod et kundeforhold mellem F og banken.

Ankenævnet finder det desuden godtgjort, at A rådgav F i forbindelse med investeringen.

Ankenævnet lægger til grund, at banken ikke gjorde F opmærksom på den særlige risiko, som er forbundet med investering i ScandiNotes IVJunior obligationer.

Denne særlige risiko udspringer af, at den samlede mængde af ScandiNotes IV obligationer er rangordnet i tre kategorier, hvoraf Junior er den laveste, hvilket indebærer, at ethvert tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de låntagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehavere af Junior obligationerne.

Ankenævnet finder herefter, at banken begik en ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af F forud for hans beslutning om køb af ScandiNotes IV Junior obligationerne, og klagerens påstand tages derfor til følge som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at der ikke er grundlag for at dække noget rentetab.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Roskilde Bank skal inden fire uger kurtagefrit tilbagekøbe de ScandiNotes IV Junior obligationer, som F købte og klageren har modtaget i arv, til anskaffelseskursen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.