Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for overtræk på budgetkonto m.v.

Sagsnummer: 82/2008
Dato: 25-09-2008
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Simonsen
Klageemne: Budgetkonto - overtræk
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar for overtræk på budgetkonto m.v.
Indklagede: Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser i forbindelse med overtræk på løbende konti m.v.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

I slutningen af 2003 blev der i Morsø Bank oprettet en lønkonto (konto nr. -254) og en budgetkonto (konto nr. -667) med M som kontohaver. M's betaling af husleje m.v. skete via budgetkontoen, hvortil der løbende blev overført beløb fra lønkontoen.

I september 2004 blev der i Morsø Bank oprettet en lønkonto (konto nr. -889) med H som kontohaver.

H var indskyder på en børneopsparingskonto, som i november 2004 blev overført til Morsø Bank.

I sommeren 2005, hvor M og H efter det oplyste blev gift, ophørte de hidtidige automatiske overførsler fra M's lønkonto (-254) til budgetkontoen (-667). I løbet af efteråret 2005 blev der foretaget enkelte betalinger via budgetkontoen, som blev inddækket ved overførsler fra lønkontoen. Pr. den 30. december 2005 var der et indestående på budgetkontoen 170,73 kr.

I begyndelsen af 2006 blev M medkontohaver på H's lønkonto (-889). M og H kunne disponere over kontoen med hver sit dankort.

I januar 2006 blev der overført i alt ca. 7.500 kr. fra M's lønkonto (-254) til budgetkontoen (-667). I samme måned blev der gennemført betalinger via budgetkontoen på ca. 3.500 kr., hvorefter kontoen udviste en saldo på ca. 4.000 kr.

I perioden februar-august 2006 blev der foretaget en række betalinger via budgetkontoen (-667), som herved kom i overtræk med ca. 15.000 kr.

I samme periode blev i alt ca. 11.000 kr., der indestod eller indgik på M's konto (-254), overført til fælleskontoen (-889). Ved udgangen af 2006 viste konto -254 en saldo på 0,15 kr.

Ifølge bankens interne notater blev der den 15. juni 2006 rykket for inddækning af overtrækket på budgetkonto (-667), som da var på ca. 9.000 kr.

Ved brev af 9. august 2006 til H bekræftede banken, at dankort nr. … i tilknytning til konto nr. -889 den 7. august 2006 kl. 21.08 var blevet spærret, idet kortet var tabt/bortkommet den 6. august 2006.

Der blev ikke iværksat nogen indsigelsesprocedure i forbindelse med spærringen.

Banken har under sagen fremlagt to billeder fra et overvågningskamera som dokumentation for, at H anvendte dankortet til indkøb den 7. august 2006. Banken har endvidere fremlagt transaktionsoversigter, der viser, at H's dankort i dagene 5.-7. august 2006 blev anvendt til ni dankortkøb på i alt 3.546,09 kr. og to kontanthævninger på i alt 4.000 kr.

Klagerne har anført, at de er uforstående over for, at H's dankort blev spærret, idet det var M's dankort, der var bortkommet.

I efteråret 2006 opstod der overtræk på ca. 11.000 kr. på fælleskontoen (-889).

Ved breve af 12. oktober 2006 rykkede banken for inddækning af overtrækkene på henholdsvis budgetkontoen (-667) og fælleskontoen (-889).

Klagerne fik tilsendt kontoudskrifter pr. den 29. december 2006, hvoraf overtrækkene fremgik, ligesom banken i 2007 rykkede klagerne for inddækning af overtrækkene.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev klagerne kunder i et andet pengeinstitut.

Ved breve af 9. oktober 2007 anmodede Morsø Bank klagerne om at betale gælden på fælleskontoen (-889), og budgetkontoen (-667) på henholdsvis 11.560,08 kr. og 18.673,15 kr.

Ved stævning af 13. december 2007 anlagde banken sag mod M om betaling af 30.946,43 kr. med tillæg af renter 18,75 % årligt fra den 9. november 2007.

M nedlagde påstand om frifindelse.

Den 31. januar 2008 blev sagen af retten henvist til Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande.

Den 18. marts 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at banken skal frafalde sit krav helt eller delvist.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at banken bærer ansvaret for overtrækkene.

Da M's løn- og budgetkonto blev oprettet, vidste banken, at han var i betalingsstandsning og sygemeldt. Det var derfor en klar aftale, at der ikke måtte blive underskud på budgetkontoen.

Banken levede ikke op til aftalen. Gentagne gange var M nødt til at bede sin familie om hjælp til at få rettet budgettet op. Heller ikke efter indgåelse af ægteskabet kørte budgettet, som det skulle. I en periode på 4 måneder, hvor der ikke ville gå løn ind for M, aftalte han med banken, at pengene skulle trækkes hos H, hvilket imidlertid ikke skete.

Banken fortsatte med at gennemføre betalinger, som der ikke var dækning for. Først efter ca. 4-5 måneder fik de besked om, at der var overtræk på budgetkontoen. M's gæld var på ca. 1,9 mio. kr., og deres rådighedsbeløb var ca. 1.700 kr. pr. måned til 3 personer. Banken kunne derfor ikke have nogen forventning om, at de ville kunne inddække et overtræk.

De blev kunder i et andet pengeinstitut, som oplyste, at Morsø Bank gentagne gange omregistrerede deres nemkonto. Deres nuværende bank har også gentagne gange forgæves forsøgt at få børneopsparingskontoen overført.

M tabte sin pung, hvilket blev meldt til politiet. Dankortet, som lå i pungen, blev meldt spærret. De bør ikke hæfte for hævninger med dankortet.

Med henblik på en opklaring af dankortsagen henvendte M sig flere gange forgæves til banken for at se de overvågningsbilleder, som banken havde. M henvendte sig forgæves i alt 4 gange med deraf følgende mistet lønindtægt.

Morsø Bank har anført, at M blev medkontohaver på H's lønkonto (-889) i forbindelse med, at parret besluttede sig for at ville have fælles økonomi.

De regelmæssige overførsler til budgetkontoen (-667) ophørte, da der ikke længere indgik løn på M's konto (-254). Der blev dog indimellem overført beløb til budgetkontoen.

Trækkene på budgetkontoen vedrører dels løbende PBS-betalinger, dels "ekstra" regninger, der blev betalt efter anmodning fra M, f.eks. regning vedrørende ny vaskemaskine. Budgetkontoen gik i overtræk den 1. marts 2006, hvorefter der ikke skete yderligere indbetalinger.

Klagerne modtog regelmæssigt betalingsoversigter over kommende PBS-betalinger, uden at dette medførte reaktioner fra klagernes side med hensyn til afmelding m.v.

Da klagerne ikke reagerede på rykkeren den 15. juni 2006, blev PBS-betalingerne afmeldt i august 2006.

H's dankort blev den 7. august 2006 spærret, idet kortet angiveligt skulle være tabt/stjålet den 6. august 2006. Ved henvendelse til politiet fik banken oplyst, at H ikke havde anmeldt tyveri af kortet, og via billedmateriale fra en lokal købmand blev det konstateret, at kortet var blevet anvendt af H efter det tidspunkt, hvor kortet efter det oplyste var tabt/stjålet.

Der blev ikke udfærdiget indsigelsesblanket/tro-og love erklæring, idet H i forbindelse med spærringen ikke gjorde indsigelse eller fremsatte krav om godtgørelse. Klagerne blev telefonisk gjort opmærksom på, at H var genkendt på overvågningsbillederne, ligesom de blev opfordret til at henvende sig i banken for en forevisning af billederne.

Banken har ikke ændret klagernes nemkonto i strid med reglerne. Det kan derimod konstateres, at der den 26. april 2007 indgik et beløb fra Herning kommune, hvilket beløb den 3. maj 2007 blev videresendt til klagernes nye pengeinstitut.

Banken har ikke modtaget overførselsanmodning fra klagerne eller deres nye pengeinstitut vedrørende børneopsparingskontoen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet har forstået klagen således, at den primært vedrører de PBS-betalinger, der blev gennemført via budgetkonto -667 i perioden februar-august 2006, og som medførte et overtræk på ca. 15.000 kr.

Det påhvilede som udgangspunkt M som kontohaver at sørge for, at der var dækning for de betalinger, der var tilmeldt kontoen. Det forhold, at banken gennemførte betalingerne uden, at der var dækning, kan ikke i sig selv medføre, at banken har pådraget sig et ansvar. Det lægges til grund, at betalingerne ikke blev afmeldt af M, og at betalingerne heller ikke blev afvist i forbindelse med de månedligt udsendte betalingsoversigter.

Der er ikke oplyst omstændigheder, der skulle kunne begrunde en nedsættelse af hæftelsen for overtrækket på fælleskontoen -889. Det bemærkes herved, at klagerne ikke har gjort indsigelse imod de posteringer på kontoen, der fremgår af kontoudskrifterne.

For så vidt angår klagernes dankort, må det efter det foreliggende lægges til grund, at det beror på en misforståelse, at banken den 7. august 2006 spærrede H's dankort frem for M's dankort, som efter det oplyste var det dankort, der var bortkommet.

Klagerne har hverken over for banken eller over for Ankenævnet gjort gældende, at M's dankort blev misbrugt i forbindelse med bortkomsten, og Ankenævnet finder således ikke anledning til at tage stilling til yderligere vedrørende dette klagepunkt.

Den 13. september 2007 har Finanstilsynet i en afgørelse fastslået, at det er i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder, at en nemkonto ændres uden kundens anmodning herom. En sådan ændring forudsætter kundens samtykke.

Det er i den konkrete sag ikke godtgjort, at Morsø Bank i strid med reglerne ændrede klagernes nemkonto.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.