Indsigelse om uansvarlig långivning.
| Sagsnummer: | 251 /2000 |
| Dato: | 21-12-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse Udlån - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren var forpligtet i henhold til en kredit ydet af indklagede i forbindelse med udstedelse af et Mastercard til klageren.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født primo oktober 1978, underskrev den 28. oktober 1996 en ansøgning til indklagede om et Mastercard med tilknyttet kreditmaksimum på 10.000 kr. I ansøgningsskemaet blev det oplyst, at klageren boede hjemme, var uden beskæftigelse og havde en årsindtægt på 52.440 kr. Den månedlige indtægt efter skat blev oplyst til 3.544 kr. Af ansøgningen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Jeg bekræfter rigtigheden af oplysningerne i denne ansøgning og er indforstået med at
- [Indklagede] foretager kreditværdighedsundersøgelse, herunder eventuelt indhenter oplysninger i Kreditoplysningsbureau og/eller pengeinstitutter, og om nuværende og eventuelle tidligere engagementer med [indklagede] koncernens selskaber."
Ved skrivelse af 30. oktober 1996 imødekom indklagede ansøgningen.
Ved udgangen af 1996 var saldoen på Mastercard-kontoen 10.068,95 kr. (negativ).
Ved gældsbrev af 3. januar 1997 ydede indklagede klageren et lån på 11.300 kr. Provenuet af lånet blev anvendt til indfrielse af Mastercard-kontoen.
Den 13. februar 1997 underskrev klageren en allonge til gældsbrevet om ændring af afviklingsaftalen, og den 20. juni 1997 underskrev klageren en allonge til gældsbrevet om ydelsesfrafald.
Ved skrivelse af 28. oktober 1997 opsagde indklagede lånet på grund af misligholdelse. Den 12. november 1997 overgik sagen til inkasso hos en advokat.
Den 24. februar 1998 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten i Hvidovre.
Den 21. december 1999 blev sagen på ny foretaget i fogedretten, hvor gælden blev opgjort til 20.478,21 kr., og hvor indklagede fik udlæg i indeståendet på klagerens børneopsparingskonto i et andet pengeinstitut med retsvirkning fra den 31. december 1999, hvor bindingsperioden for kontoen udløb. Klageren mødte sammen med sin far under fogedsagen. Af udskriften fra fogedbogen fremgår bl.a.:
"Skyldner fremlagde erklæring fra læge om hans psykiske tilstand. Skyldneren protesterede mod det fremlagte gældsbrev, idet han gjorde gældende, at han er psykisk syg og ikke var i stand til at overskue konsekvenserne af sin handling ved optagelse af lånet. Hans forældre tog både inden optagelse af lånet og efterfølgende kontakt til banken og gjorde opmærksom på, at han ikke havde økonomi til at optage lånet. Alligevel blev lånet bevilget.
Fogeden oplyste, at der foreligger et fundament og såfremt skyldner vil gøre gældende at han mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for optagelsen af lånet, skal det afgøres ved de civile domstole. Fogeden finder det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at fordringen ikke består, hvorfor forretningen vil være at fremme."
Den 13. januar 2000 blev gælden indfriet med midlerne fra børneopsparingskontoen.
Den 31. januar 2000 ansøgte klageren om fri proces til at anlægge sag mod indklagede, idet det var klagerens opfattelse, at indklagede havde handlet uforsvarligt i forbindelse med bevillingen af kreditten. Ved skrivelse af 15. maj 2000 afslog Københavns Statsamt ansøgningen.
Parternes påstande.
Den 26. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere de renter og omkostninger, der er påløbet i låneforholdet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på grund af sin alder og sin psykiske sygdom ikke var i stand til at overskue konsekvenserne ved aftalen om kreditten på 10.000 kr. Ved bevillingen af kreditten undlod indklagede at fortage en kreditvurdering, ligesom man overhørte hans mors advarsler.
Moderen, der ledsagede ham, da han afhentede ansøgningsskemaet hos indklagede, oplyste, at han modtog laveste kontanthjælpsydelse, som, mens han var hjemmeboende, udgjorde ca. 1.800 kr. månedligt, og at han medio november 1996 skulle flytte i egen lejlighed.
Hans indtægtsforhold fremgik af hans løbende konto hos indklagede.
Indtægten på 3.544 kr. månedligt var kontanthjælpsydelsen for udeboende, og indklagede burde have indset, at der ikke var plads til afvikling af en kredit, når der samtidig skulle betales husleje m.v.
En navngiven medarbejder hos indklagede har efterfølgende bekræftet, at der ikke blev foretaget en kreditvurdering i forbindelse med bevillingen af kreditten, selv om dette blev oplyst og fremgik af ansøgningsskemaet. Kreditten blev således bevilget uden hensyntagen til hans økonomiske og sociale forhold.
Indklagede burde i overensstemmelse med normal praksis have forlangt årsopgørelse og de sidste tre måneders lønsedler.
En navngiven medarbejder hos indklagede har til hans socialrådgiver oplyst, at indklagede anså børneopsparingen som en sikkerhed for kreditten, hvilket er i strid med gældende regler.
Efter sagens overgang til inkasso blev der hverken fremsendt kontoudtog eller meddelelse om renteberegning mv.
Indklagede har anført, at der i forbindelse med klagerens ansøgning om et Mastercard ikke fremkom indvendinger fra klagerens mor, og at der intet blev oplyst om, at klageren eventuelt kunne have vanskeligheder ved at administrere et Mastercard.
Klageren og dennes mor fik ansøgningen med hjem, idet de skulle undersøge, hvor stort et beløb klagerens indtægter udgjorde. Man har således ikke bistået klageren med at udfylde ansøgningsskemaet.
Kreditten blev bevilget på baggrund af en kreditvurdering af klageren. På grund af beløbets størrelse og klagerens alder fandt man ikke anledning til at kræve dokumentation i forbindelse med kreditvurderingen. Det bestrides, at klagerens børneopsparing indgik i kreditvurderingen.
Klageren, der var myndig, hæftede for kreditten, der blev afløst af et lån med faste månedlige afdrag. Klageren hæftede endvidere for renter og omkostninger i henhold til aftalerne.
Da sagen overgik til inkasso, trådte inkassoskrivelsen fra advokaten og opgørelsen af gælden i fogedretten i stedet for kontoudtog.
Den 31. december 1997 blev de tilskrevne renter pr. 12. november 1997 på 1.296 kr. indberettet til skattemyndighederne. Dette beløb må have fremgået af klagerens fortrykte selvangivelse for 1997.
I forbindelse med indfrielsen i januar 2000 blev der betalt 3.551,13 kr. i renter, hvilket beløb er blevet indberettet til skattemyndighederne for kalenderåret 2000.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke gjort gældende, at klageren ved etableringen i oktober 1996 af MasterCard-kontoen med et kreditmaksimum på 10.000 kr. savnede evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46. Efter det foreliggende må det endvidere lægges til grund, at indklagede ikke var bekendt med og heller ikke fik oplyst af klagerens forældre, at klageren på grund af sin psykiske lidelse muligvis ville have svært ved at administrere en kredit. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at det efter de oplysninger, indklagede fik forelagt, var uforsvarligt at bevilge klageren en kredit med et maksimum på 10.000 kr. Ved oprettelsen af gældsbrevet af 3. januar 1997 vedstod klageren sin gæld.
Efter det anførte finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand om tilbagebetaling af de i låneforholdet påløbne renter og omkostninger til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.