Kommanditselskab, deponeringskonto.
| Sagsnummer: | 416/1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Kommanditselskab, deponeringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren, som er et kommanditselskab, solgte ved slutseddel af 6. januar 1989 et sejlskib med hjælpemotor til en i Grækenland bosiddende dansker for en pris af 900.000 kr. excl. moms.
Ifølge allonge til slutsedlen skulle køber foranledige garanti stillet overfor sælgers pengeinstitut.
I forbindelse med overtagelsen af skibet blev der, efter at dette var gennemgået af sælger og køber, udarbejdet en mangelliste, hvorefter kommanditselskabet forpligtede sig til at lade forskel lige mangler udbedre for egen regning. Der udspandt sig herefter en omfattende korrespondance mellem parterne, hvori køberen påberåbte sig forskellige yderligere mangler.
Den 6. marts 1989 blev klageren opmærksom på, at frigivelsen af garantibeløbet, efter at betingelserne i allongen til salgsslut sedlen var opfyldt, alene var sket med fradrag af et beløb på 50.000 kr. Dette beroede på, at indklagede, der var købers pengeinstitut, på dennes anmodning tilbageholdt det nævnte beløb til sikkerhed for eventuelle fejl og mangler ved fartøjet. Klageren havde ikke givet samtykke hertil.
Den 5. april 1989 fremsendte afdelingen yderligere et beløb på ca. 19.000 kr., idet køberen var af den opfattelse, at de konstaterede mangler kunne udbedres for et beløb af ca. 31.000 kr.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede vedrørende berettigelsen af den skete tilbageholdelse har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive den etablerede deponeringskonto med et indestående på 30.847,82 kr. med tillæg af renter fra 14. februar 1989 og indtil frigivelse finder sted.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse og mere subsidiært om frifindelse overfor den nedlagte rentepåstand, således at frigivelsen alene sker med rentetilskrivning fra den 20. april 1989.
På forespørgsel fra Ankenævnets sekretariat har klageren oplyst, at han ønsker den nedlagte afvisningspåstand særskilt behandlet af Ankenævnet.
Klageren har til støtte for, at sagen fremmes til realitetsbehandling gjort gældende, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager, som kan opstå i et privat kundeforhold.
Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at klageren som anført er et kommanditselskab, og at klager fra erhvervsdrivende falder udenfor Ankenævnets kompetence. Det følger af tidligere Ankenævnsafgørelser, at det forhold, at en klage angår forhold, som også kunne opstå i et privat kundeforhold ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at Ankenævnet har kompetence til at behandle sagen, når klagen er indgivet af en erhvervsdrivende.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren, som er et kommanditselskab, må betragtes som erhvervsdrivende.
Klagen angår selskabets virksomhed, og det forhold, at en klage som den foreliggende lige så vel kunne opstå i et privat kundeforhold, findes ikke i sig selv at medføre, at Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagen.