Krav om refusion af gebyr for overførsel af 3 børneopsparingskonti, en kassekredit og to selvpensioneringskonti til et andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 162/1996 |
| Dato: | 06-12-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Krav om refusion af gebyr for overførsel af 3 børneopsparingskonti, en kassekredit og to selvpensioneringskonti til et andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Primo 1996 overflyttede klageren og dennes ægtefælle familiens engagement hos indklagedes Værløse afdeling til et andet pengeinstitut. Engagementet bestod bl.a. af en kassekredit, to selvpensioneringskonti og tre børneopsparingskonti. I denne forbindelse beregnede indklagede sig et gebyr på 250 kr. for kassekreditten, 300 kr. pr. selvpensioneringskonto og 200 kr. pr. børneopsparingskonto, eller i alt 1.450 kr.
Klageren har fremlagt kopi af et kundebrev fra indklagede dateret juni 1994 vedrørende indklagedes gebyrer, hvori det er anført:
"Inden for det seneste halve år har storbankerne i vores markedsområde indført en række nye gebyrer. Disse gebyrer skal tages som udtryk for, at man fremover i højere grad ønsker at omkostningerne skal betales direkte af den enkelte kunde og ikke som hidtil over renten.
[Indklagede] må naturligvis følge med i denne nye konkurrencesituation, og som annonceret i dagspressen indfører vi derfor en række nye gebyrer pr. 1. juli 1994.
Ved fastlæggelse af gebyrerne har vi valgt at følge Forbrugerrådets generelle anbefalinger, og vi indfører derfor IKKE faste kontogebyrer, men udelukkende transaktionsgebyrer, så De som kunde selv kan styre Deres forbrug af bankens ydelser og dermed betaling af eventuelle gebyrer.
Vi har samtidig besluttet, at man fortsat skal kunne hæve sin løn/pension o.lign. uden at betale gebyrer.
Endelig har vi valgt at tilgodese vores faste kunder, således at antallet af gratis transaktioner afhænger af Deres og evt. ægtefælles/samlevers samlede engagement (indlån + udlån) med banken. De opnår således flere, gratis ydelser, hvis De samler Deres bankforretninger hos os.
Vi har vedlagt en prisliste, hvor De kan se hvilke ydelser, der er pålagt gebyrer, og hvilke der er gratis. Samtidig giver vi nogle gode råd om, hvordan De kan reducere omkostningerne eller evt. helt undgå at betale gebyrer.
Har De spørgsmål til de nye gebyrer, står personalet i Deres afdeling klar til at hjælpe Dem."
Klageren har endvidere fremlagt den anførte prisliste, som har følgende overskrift:
"Denne prisliste viser hvilke ydelser, der er gratis, og hvilke der er pålagt gebyr."
Heraf følger f.eks at brug af dankort i forretninger er gratis, mens kontooplysning via personale koster 10 kr. pr. stk. Prislisten indeholder intet om overførselsgebyrer.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår bl.a.:
"5. Gebyrer
Banken kan til enhver tid uden varsel ændre gebyrer.
Oplysning om de nævnte gebyrer og satser gives efter anmodning fra kunden.
Banken er berettiget til at kræve følgende gebyrer betalt af kunden:
Direkte udlæg:
Alle som følge af kundeforholdet opståede direkte udlæg, f.eks. skatter og afgifter, herunder stempelafgifter, samt forsikringspræmier, telefon-, telex, telegram- og portoudgifter m.v.
Serviceydelser:
Banken tager gebyr af kunden for serviceydelser, der udføres for kunden og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder.
Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.
De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som banken udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden.
De gebyrer, som kunden løbende betaler i bestående kontraktsforhold, kan banken kun ændre med én måneds varsel ved meddelelse til kunden eller ved annoncering i dagspressen. Banken vil ved udlån i det omfang, det følger af kreditaftaleloven, give oplysning om gebyrændringer ved annoncering i dagspressen. Samt når banken udsender det første kontoudtog (eller kontoopgørelse) efter annoncering.
Overtræksrente og rykkergebyr m.v.:
Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan banken kræve overtræksrente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v. Størrelsen af rykkergebyret fremgår af bankens prisliste og af rykkerbrev. Overtræksrente m.v. oplyses på forespørgsel fra kunden."
Indklagede har oplyst, at gebyr for overførsel af konti blev indført pr. 1. august 1995 og bekendtgjort ved annoncering i dagspressen. Annoncen i Berlingske Tidende var sålydende:
"Gebyrændring
Med virkning fra den 1. aug. 1995 regulerer [indklagede] en række priser.
Eksempelvis veksling af kontant valuta fra 22,- kr. til 25,- kr.
Oplysning om de enkelte gebyrer fås i bankens afdelinger.
[indklagede]"
Indklagede har fremlagt en kopi af en prisliste, hvoraf overførselsgebyrerne fremgår.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyret.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke på noget tidspunkt er blevet gjort bekendt med eller har accepteret at betale gebyr i forbindelse med overførsel af de pågældende konti til et andet pengeinstitut. Han kunne med rette henholde sig til det materiale, han fik tilsendt i juni 1994. Han har forhørt sig i et andet pengeinstitut, som ikke opkræver gebyrer for overførsel. En medarbejder i afdelingen har telefonisk oplyst, at gebyrerne var indført, fordi man ikke ønskede, at kunderne uden videre skiftede pengeinstitut. For så vidt angår selvpensioneringskontiene, som var nyoprettede, svarede gebyret til ca. 13% af indeståendet.
Indklagede har anført, at de beregnede gebyrer er i overensstemmelse med indklagedes prisbog, som er fremlagt i alle afdelinger, og som der henvises til ved opslag i banken. Gebyrerne beregnes for det arbejde, som udføres i forbindelse med overførslerne og må anses for rimelige. Anmodningen om overførslerne blev modtaget direkte fra klagerens nye pengeinstitut, hvorfor disse ikke har været drøftet med klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Niels Waage, Ole Just og Leif Nielsen - udtaler:
Da indklagede udsendte sit kundebrev af juni 1994 med prisliste, pålagde indklagede ikke kunder gebyr for flytning af konti til andre pengeinstitutter. Indholdet af kundebrevet og prislisten findes at have været egnet til at give klageren det bestemte indtryk, at han hermed havde fået en udtømmende angivelse af, hvilke ydelser der var gebyrpålagte, og at han kunne indrette sig herpå, indtil han fik anden meddelelse.
Klageren har imidlertid ikke fået en sådan meddelelse i forbindelse med indførelsen af flyttegebyret. Hertil kommer, at annonceringen, hvori indførelsen af flyttegebyret angives at være offentliggjort, alene taler om, at indklagede med virkning fra den 1. august 1995 "regulerer" en række priser. Vi finder ikke, at indklagede hermed har givet meddelelse om indførelse af en helt ny gebyrtype. Det var herefter ikke påregneligt for klageren, at indklagede ville beregne sig noget gebyr for flytning af klagerens konti. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge.
2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:
Vi er enige med flertallet i, at indklagede ikke har haft tilstrækkelig hjemmel til at opkræve de omhandlede gebyrer. Vi finder imidlertid, at indklagede er berettiget til et rimeligt vederlag for det med opgørelsen og overførslen af de omhandlede konti forbundne arbejde. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf