Afgørelse

Boliglån fejlagtigt ikke indfriet i forbindelse med salg af ejendom.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse i anledning af indklagedes ekspedition af klagerens salg af et sommerhus, hvor indklagede ved en fejl ikke indfriede et boliglån af provenuet.

Sagens omstændigheder.

I foråret 2002 solgte klageren sit sommerhus. Sommerhuset var belånt med et obligationslån med en restgæld på ca. 152.000 kr. samt et boliglån ydet af indklagede, for hvilket indklagede havde sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i sommerhuset. Boliglånets restgæld var pr. 1. april 2002 ca. 61.000 kr. Klageren har oplyst, at sommerhuset blev solgt for 450.000 kr.

Af aftale af 22. april 2002 om omprioritering af sommerhuset fremgår, at indklagede skulle hjemtage provenuet af et realkreditlån på 219.000 kr. samt indfri det eksisterende realkreditlån.

Klageren indgik den 23. april 2003 aftale med indklagede om indfrielse af det eksisterende obligationslån pr. 14. maj 2002 til kurs 99,224.

Indklagede har anført, at det efterfølgende blev aftalt mundtligt med klageren, at boliglånet skulle indfries den 1. juli 2002 med provenuet fra salget af sommerhuset.

Ved sagens ekspedition etablerede indklagede en omprioriteringskonto (-148), hvorpå provenuet af det nye realkreditlån indgik den 10. maj 2002 med 207.618,50 kr. Indfrielsesbeløbet vedrørende det eksisterende obligationslån blev hævet 14. maj 2002. Den 27. juni 2002 opgjorde indklagede kontoen med et provenu på 48.209,49 kr., som indklagede overførte til en boligkredit (-624), hvis saldo herefter var 9.028,54 kr. (positiv).

Den 1. juli 2002 opgjorde indklagede boligkreditten med et provenu på 8.598,90 kr., som overførtes til klagerens privatkonto (-938).

Klageren havde en budgetkonto, som indklagede opgjorde den 1. juli 2002 med 14.505,06 kr., der overførtes til boliglånet, hvis restgæld herefter var 45.972,59 kr.

Den 10. juli 2002 opgjorde indklagede en i forbindelse med salget etableret skødedeponeringskonto. Provenuet på 218.346,99 kr. overførtes til klagerens privatkonto, hvis saldo herefter var 224.107,45 kr.

Indklagede har oplyst, at man glemte at indfri boliglånet pr. 1. juli 2002. Lånet havde hidtil været afviklet med 700 kr. månedligt. Kontoens afvikling blev efter overførslen af beløbet på 14.505,06 kr. fra budgetkontoen sat i bero.

I forbindelse med årsskiftet 2002/2003 blev klageren opmærksom på, at der fortsat resterede en restgæld på boliglånet. Klageren rettede i denne forbindelse henvendelse til indklagede. Indklagede tilbageførte herefter de renter, der var tilskrevet lånet pr. 30. september og 31. december 2002, hvorefter lånets restgæld pr. 30. januar 2003 var 45.972,59 kr.

Den 30. januar 2003 underskrev klageren tillæg til boliglånet, hvorefter restgælden på 45.972,59 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 15. juli 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at han ikke hæfter for boliglånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at efter salget af sommerhuset fik han fra indklagede et brev, hvoraf det fremgik, at alle hans lån skulle indfries. I forbindelse med hans senere henvendelse til indklagede om den manglende indfrielse mistede han brevet.

Han var i maj måned 2002 til et møde hos indklagede, hvor indklagedes medarbejder gav ham det indtryk, at han havde afviklet sin gæld til indklagede. Medarbejderen ville dog ikke give ham en saldokvittering, men hævdede, at de papirer, som han fik, var lige så gode.

Ved årets udgang blev han chokeret over at erfare, at han fortsat skyldte indklagede 47.000 kr. Han er uforstående her over for, da han ikke havde modtaget rykkere om afviklingen.

Han rettede henvendelse til indklagede og overgav alle sine papirer om sagen til indklagedes medarbejder, herunder blandt andet brevet, hvori der stod, at alle lån skulle indfries samt et brev fra december 2000, hvori det blev krævet 47.000 kr. Først senere opdagede han, at han ikke havde fået papirerne tilbage.

Som følge af indklagedes fejl lider han tab, idet han fremover skal betale renter af gælden. I det mindste bør lånet være rentefrit.

Indklagede har anført, at man ikke har givet klageren meddelelse om, at boliglånet er indfriet, og klageren hæfter forsat for lånets tilbagebetaling.

Klageren fik godtgjort rente tilskrevet boliglånet pr. 30. september og 31. december 2002 og har ikke lidt tab som følge af, at man glemte at indfri boliglånet. Som følge af forglemmelsen fik klageren udbetalt et større provenu ved omprioriteringssagens afslutning end oprindeligt forudsat.

Den 30. januar 2003 indgik klageren aftale om lånets fortsatte afvikling, idet klageren da ikke ønskede at indfri lånet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede begik som erkendt en fejl i forbindelse med omprioriteringssagens afslutning, idet indklagede undlod at indfri klagerens boliglån hos indklagede.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke fortsat hæfter for restgælden. Herved bemærkes, at klageren ikke har lidt tab, men er blevet udsat for skuffede forventninger, for hvilke der efter retspraksis ikke ydes erstatning, jf. Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for retsvæsen 1996, side 200.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.