Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betalingsservice.

Sagsnummer: 621/1993
Dato: 16-06-1994
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen
Klageemne: Betalingsservice - fejlagtig tilmelding
Ledetekst: Betalingsservice.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Denne sag omhandler træk på en bankbog til dækning af betalinger via PBS.

Klagerens engagement hos indklagede bestod bl.a. af to bogkonti nr. - 268 og - 939. Klagerens løn indgik på konto - 268, der blev anvendt ved betaling af hans faste udgifter via PBS, bl.a. en halvårlig terminsydelse på 14.128,80 kr. Saldoen på konto - 939 var den 5. april 1991 på 0,14 kr., og klageren har ikke senere hævet eller indsat beløb på kontoen.

Den 1. december 1992 foretog indklagede en indkodning af konto - 939 til PBS, hvorefter bl.a. terminsydelserne pr. 31. december 1992 og 30. juni 1993, ialt 28.257,60 kr., blev trukket på denne konto. Den 20. september 1993 modtog klageren meddelelse om, at kontoen var overtrukket. Kontoen blev pr. 6. oktober 1993 opgjort til 31.090,94 kr. (negativ), heraf renter 1.577,54 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 31.090,94 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ikke var bekendt med, at de pågældende beløb blev trukket på konto - 939, som tidligere var blevet oprettet med henblik på opsparing, men nu ikke blev anvendt. Han modtog ikke kontoudtog vedrørende denne konto og blev først i forbindelse med indklagedes rykker af 20. september 1993 opmærksom på overtrækket. Indklagedes fejl har påført ham likviditetsvanskeligheder og øgede renteudgifter. Såfremt terminerne som aftalt var trukket på konto - 268, for hvilken han modtog kontoudskrifter, var der opstået mindre overtræk, som havde været synlige, og som han løbende ville have kunnet dække ind, ligesom der ville være beregnet mindre i rente. Kontoens saldo varierede meget på grund af dens løn/budget-funktion.

Indklagede har anført, at indkodningen af konto - 939 den 1. december 1992 skete i henhold til aftale med klageren. Klageren har endvidere modtaget årsoversigt pr. ultimo 1992 udvisende saldi på kontiene. Hertil kommer, at var terminsydelsen trukket på konto - 268, ville også denne konto have været i overtræk i stort set hele den omhandlede periode. Terminsydelserne pr. 31. december 1992 og 30. juni 1993 blev trukket på denne konto på grund af overtræk på konto - 268. Af betalingsoversigterne fra december 1992 og juni 1993, der blev tilsendt klageren, fremgik tydeligt, at terminsydelserne blev trukket på konto - 939. Klageren burde have reklameret herover, ligesom han burde have været opmærksom på, om der var dækning på de respektive konti; aftalen foreligger ikke skriftligt, hvilket heller ikke er sædvanligt. Indklagede afviser at have begået fejl, og at klageren har lidt et tab.

Ankenævnets bemærkninger:

Da pligten til at betale de pågældende terminsydelser påhvilede klageren, vil han opnå en ugrundet berigelse, såfremt indklagede pålægges at erstatte ham beløbet.

Ankenævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at de omstridte hævninger på konto - 939 fandt sted efter aftale med klageren.

Klageren bør derfor været stillet, som om hævningerne havde været foretaget på konto - 268.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger nedskrive sit tilgodehavende hos klageren eller godtgøre ham et beløb svarende til den forøgede renteudgift, som er påført klageren ved, at betalingerne blev trukket på konto - 939 i stedet for konto - 268. Klagegebyret tilbagebetales klageren.