Landbrug, etableringslån, renteændring.
| Sagsnummer: | 197 /1992 |
| Dato: | 16-09-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Landbrug, etableringslån, renteændring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom ydede indklagedes Hurup afdeling klageren et etableringslån på 250.000 kr. Indklagede har oplyst, at lånet blev ydet med vilkår for etableringslån efter forudgående opsparing på etableringskonto. Af indklagedes brochure om etableringskonto fremgår, at der ved regelmæssig opsparing opnås lånemulighed på fire gange opsparingen, og at der kan lånes op til 250.000 kr. Endvidere er oplyst:
"Det forudsættes, at du bruger din egen opsparing ved etableringen, og at du bruger [indklagede] som bankforbindelse."
Den 17. december 1991 erhvervede klageren på tvangsauktion en ejendom - noteret som landbrug, men indrettet som tømrervirksomhed med tilhørende beboelse. Klageren anmodede i denne forbindelse indklagede om et lån på 165.000 kr., hvilket indklagede afslog. Klageren optog herefter et lån i et andet pengeinstitut og flyttede sin lønkonto hertil.
Ved skrivelse af 18. februar 1992 til klageren meddelte indklagede bl.a., at renten på etableringslånet med virkning fra den 1. juni 1992 fastsattes til p.t. 15,75%, ligesom rentesatsen var variabel. I skrivelse af 3. marts 1992 oplyste indklagede, at renteforhøjelsen skulle ses på baggrund af, at klagerens øvrige engagement var overført til andet pengeinstitut, ligesom indklagede ved erhvervskundeengagementer anlagde en helkundebetragtning.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde renteforhøjelsen på etableringslånet.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at han opfatter renteforhøjelsen som en urimelig straffeaktion. Lånet har aldrig været i restance. Klageren har erklæret sig villig til at flytte sin lønkonto tilbage til indklagede under forudsætning af, at renteforhøjelsen på etableringslånet frafaldes.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at lånet er ydet til erhvervsmæssigt formål, hvorfor klagen falder udenfor Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det i indklagedes brochure udtrykkeligt er gjort til en betingelse for etableringslån, at indklagede bruges som bankforbindelse - underforstået hovedbankforbindelse - med erhvervskundens totalengagement. Da klageren ikke længere opfylder denne betingelse, er lånets rente hævet. Uanset om klageren genetablerer lønkontoen hos indklagede, vil renteforhøjelsen blive fastholdt, da indklagede i erhvervsengagementer anlægger en helkundebetragtning.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet behandler efter sine vedtægters § 2, stk. 2. alene klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan dog behandles, såfremt en klage ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende privatkundeforhold. Da klageren er erhvervsdrivende, da klagen vedrører betingelserne for et lån ydet i forbindelse med klagerens etablering som erhvervsdrivende, og da den adskiller sig klart fra klager vedrørende privatkundeforhold, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.