Modregning i indestående på lønkonto, hvori der var foretaget udlæg.
| Sagsnummer: | 34 /2000 |
| Dato: | 26-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
Passivitet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Modregning i indestående på lønkonto, hvori der var foretaget udlæg. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod, at indklagede i 1994 foretog modregning i et indestående på klagerens lønkonto, hvori der af Københavns Skatteforvaltning var foretaget udlæg.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditkontrakt af 27. januar 1984 ydede et pengeinstitut, P, som i 1990 fusionerede til indklagede, klageren en kassekredit på 100.000 kr. Kreditten blev senere i 1984 og i 1985 forlænget og forhøjet, og klagerens ægtefælle indtrådte som meddebitor.
Den 10. februar 1986 blev kreditten opsagt som følge af misligholdelse.
P overgav sagen til inkasso ved advokat, og den 11. maj 1987 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten for Brøndbyerne. Fordringen blev opgjort til 108.949,58 kr.
Den 30. august 1994 indgik der et lønbeløb på 15.411 kr. på klagerens lønkonto i indklagedes privatkundeafdeling Fyn, Odense. Samme dag kl. 16.51 hævede klageren i en kontantautomat 5.000 kr. på kontoen.
Den 31. august 1994 klokken 10.55 foretog Københavns Skatteforvaltnings pantefoged udlæg i indeståendet på kontoen, som udgjorde 10.418,19 kr.
Klageren har anført, at han samme dag ved henvendelse til indklagedes Frederiksberg afdeling forgæves forsøgte at hæve indeståendet. Hverken Frederiksberg afdeling eller Odense afdeling kunne forklare, hvor pengene var blevet af, men fra hovedsædets restanceafdeling blev det endelig oplyst, at man mente, at beløbet var opkrævet af Told og Skat.
Af kontoudskriften for kontoen fremgår den 31. august 1994 en udbetaling på 10.000 kr., og en indsætning af samme beløb med betegnelsen "tilbageført tilbageførsel".
Indklagede har oplyst, at de 10.000 kr. vedrører en fejlagtig hævning kl. 14.54 den 31. august 1994. Beløbet blev indsat igen samme dato kl. 14.56.
Ved skrivelse af 19. oktober 1994 meddelte indklagede klageren, at man i forbindelse med udlægsforretningen var blevet opmærksom på sit tilgodehavende i henhold til kassekreditten, og at man havde modregnet i indeståendet på 10.418,19 kr. til nedskrivning af gælden. Ved skrivelse af samme dato fik skatteforvaltningen meddelelse om modregningen.
Modregningen blev ifølge kontoudskriften gennemført den 2. november 1994.
Ved skrivelser af henholdsvis 14. juli og 20. august 1998 anmodede indklagede klageren om en afvikling af restgælden i henhold til kassekreditten.
Ved skrivelse af 16. december 1999 gjorde klageren indsigelse imod modregningen i de 10.418 kr.
Parternes påstande.
Den 20. januar 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 10.418,19 kr. og en kompensation for "den ulempe bankens fejl påførte mig omtalte måned".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget afskar ham fra at hæve sin løn den 31. august 1994 for efterfølgende at konfiskere beløbet.
Beløbet var ikke indkrævet af skattevæsenet og indestod således på kontoen, da han henvendte sig i afdelingen på Frederiksberg. I sit forsøg på at hæve pengene opholdt han sig i afdelingen i længere tid, hvorfor debiteringen af de 10.000 kr. i ca. 2 min. var uden betydning. Han burde i hvert fald have fået adgang til at hæve de 418 kr.
Gælden vedrørte det tidligere pengeinstitut P. Han har ikke noget låneengagement med indklagede, hvor han igennem flere år havde haft lønkonto.
Indklagede har anført, at modregningen var berettiget i forhold til både klageren og skatteforvaltningen, idet modregningsbetingelserne var opfyldt. For så vidt angår forholdet til skatteforvaltningen henvises til kendelsen refereret i U 1993.794 VL.
Klageren blev orienteret om modregningen ved skrivelsen af 19. oktober 1994. Ved at undlade at reagere herpå har klageren udvist retsfortabende passivitet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at indklagede ved fusionen er indtrådt i de ophørende pengeinstitutters rettigheder og forpligtelser, herunder P's krav mod klageren.
Ankenævnet finder, at klageren, der ved indklagedes skrivelse af 19. oktober 1994 modtog meddelelse om modregningen, er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod denne. Allerede som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.