Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld investeringsrådgivning i 2008

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i 2008.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Sparekassen Himmerland. Den 10. april 2008 underskrev klageren en investeringsaftale med sparekassen om klagerens otte depoter med en værdi på i alt cirka 4,7 mio. kr. Heraf var fire depoter til en værdi på i alt cirka 1,5 mio. kr. pensionsmidler. For cirka 70 % af de samlede midler var risikoprofilen mellemrisiko og for de resterende 30 % høj risiko eller meget høj risiko.

Investeringsaftalen blev indgået i forbindelse med et møde i sparekassen, hvor klagerens investeringer blev drøftet.

Den 1. oktober 2008 solgte klageren sine beholdninger af Bankinvest investeringsbeviser i afdelingerne Højrentelande, Højrentelande Lokal Valuta, Basis samt Indien Kina. Der blev efter det oplyste herved realiseret et kurstab på 385.005 kr.

Klageren har 149 styk aktier i Sparekassen Himmerland til en anskaffelseskurs på 250. Klageren har oplyst, at aktiekursen i foråret 2008 var steget til kurs 648. I marts 2013 var kursen cirka 106. På den baggrund har klageren beregnet et urealiseret kurstab på 80.758 kr. ((648-106)x149) i perioden foråret 2008 - marts 2013.

I hvert fald på et møde med sparekassen den 28. december 2011 rejste klageren krav om erstatning for hans i 2008 realiserede tab på investeringsbeviserne og hans urealiserede tab på Sparekassen Himmerland aktierne.

Parternes påstande

Den 13. marts 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Himmerland skal betale 385.005 kr. og 80.758 kr., i alt 465.763 kr.

Sparekassen Himmerland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen i forbindelse med drøftelserne i foråret 2008, med deltagelse af blandt andet en investeringsekspert, burde have rådet ham til at hjemtage den daværende gevinst på investeringsbeviserne og aktierne. Ved at undlade dette har sparekassen pådraget sig et ansvar eller i hvert fald et medansvar for det realiserede tab på investeringsbeviserne på 385.005 kr. og det urealiserede tab på aktierne på 80.758 kr.

Der var ifølge sparekassen ikke udsigt til en forringelse af hverken porteføljen eller aktierne. Desuden skulle der betales skat af en realiseret gevinst. Relativ kort tid efter faldt værdien af investeringsbeviserne og aktierne hurtigt og drastisk som følge af finanskrisen.

Sparekassen burde have informeret om, at værdipapirerne i hans portefølje var meget kursfølsomme, og have rådgivet på baggrund heraf.

Hvis investeringsbeviserne var blevet solgt i forbindelse med drøftelserne i foråret 2008, ville han have realiseret en gevinst på 500.000 kr. Han var interesseret i at realisere gevinsten og udtalte adskillige gange, at hvis der var mulighed for at hente en gevinst, var der også tjent penge til at betale skatten. Det skyldes alene sparekassens rådgivning, at handlerne ikke blev gennemført.

Sparekassen har tilsyneladende fejlvurderet hans risikoprofil, idet sparekassen nu forsøger at give indtryk af, at hans risikoprofil var høj risiko, selv om risikoprofilen for hovedparten af investeringerne faktisk var mellemrisiko.

Sparekassens manglende anbefaling om at realisere kursgevinsten på aktierne var tilsyneladende begrundet i sparekassens egen interesse i at holde kursen oppe. Dette understøttes af en dom afsagt af Retten i Hjørring den 8. marts 2013 om kursmanipulation, hvor en medarbejder i sparekassen, der deltog i et afgørende møde i foråret 2008 og på efterfølgende møder, blev idømt ubetinget fængsel.

Det har ikke været muligt at opnå en rimelig aftale med sparekassen om tabet, der har været drøftet på adskillige møder.

Sparekassen Himmerland har anført, at man gennem hele forløbet har rådgivet klageren korrekt og ud fra klagerens egne ønsker og risikoprofil.

Risikoen på klagerens investeringer var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil. Cirka 70 % af de samlede beholdninger var obligationsbaserede og hovedstolsgaranterede produkter, hvorpå risikoklassifikationen på daværende tidspunkt var lav/mellem. Det er i øvrigt sparekassens opfattelse, at klageren efterspurgte en generel høj risikoprofil.

Der blev jævnligt holdt møde med klageren om hans investeringer blandt andet for at afstemme, om klagerens forventning omkring risiko stadig svarede til de aktuelle investeringer.

Den konkrete rådgivning i forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen i foråret 2008 erindres ikke. Klagerens rådgivere har imidlertid samstemmende oplyst, at de ikke har givet konkrete købs-/salgsanbefalinger for så vidt angår Sparekassen Himmerlands egen aktie, eller gjort andet end at rådgive og oplyse om fakta vedrørende andre aktier og obligationer. Der har generelt været rådgivet omkring skattemæssige aspekter ved drøftelse af realisation/køb og generelt også været drøftelser af markedsforventninger i relation til eksempelvis obligationer kontra aktier, brancher, lande og så videre. Beslutninger omkring endeligt køb/salg har altid været klagerens egen beslutning.

Hverken sparekassen eller rådgiverne har som anført af klageren haft interesse i, om klageren købte eller solgte sine Sparekassen Himmerland aktier på et givent tidspunkt. Dommen, som klageren henviser til, er denne sag uvedkommende. Sparekassen er ikke dømt for at påvirke nogle kurser, men alene for tiden dømt for handlinger, der havde en egnethed til at kunne påvirke kursen uden det rent faktisk skete. Sagen bygger på hændelser i en periode, hvor klageren ikke selv handlede aktier i sparekassen. Klageren har både før og efter den omtalte periode af egen drift købt og solgt sparekassens aktier.

Ankenævnets bemærkninger

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Sparekassen Himmerland begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren om dennes investeringer i foråret 2008, hvor klageren den 10. april 2008 underskrev en investeringsaftale med sparekassen.

Det må lægges til grund, at klagerens midler var placeret i overensstemmelse med klagerens ønsker og klagerens investeringsprofil, der fremgår af investeringsaftalen.

Klageren har anført, at sparekassen med henvisning til beskatningen ved realisation af den daværende kursgevinst, og at der ikke var udsigt til en forringelse af porteføljen, anbefalede at undlade at realisere gevinsten, som udgjorde cirka 500.000 kr.

Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at sparekassens forventninger til den fremtidige udvikling i investeringerne kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.