Afgørelse

Kompensation for indirekte hæftelse i forbindelse med bodeling for kassekredit optaget af eksmand efter samlivsophævelse.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om kompensation for indirekte hæftelse i forbindelse med bodeling for en kassekredit, der er optaget af klagerens eksmand efter denne er fraflyttet det fælles hjem.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes tidligere ægtefælle, M, var kunder i Nordea Bank og har gennem årene haft samme bankrådgiver.

Parret ophævede samlivet i foråret 2012. I den forbindelse meddelte klageren i e-mail af 9. april 2012 sin bankrådgiver i Nordea Bank, at der forelå en alvorlig ægteskabelig krise, hvilket betød, at M ikke havde bemyndigelse til at foretage ændringer på klagerens konto og heller ikke på de fælles konti uden klagerens tilstedeværelse. Bankrådgiveren hos Nordea Bank bekræftede i e-mail af 11. april 2012 overfor klageren, at Nordea Bank havde noteret sig oplysningen om, der ikke måtte foretages dispositioner over de fælles konti, uden der forelå fælles samtykke/tilladelse. PBS aftaler mv. ville dog stadigvæk blive afregnet automatisk.

Efter det oplyste meddelte klageren endvidere, at banken ikke måtte yde M yderligere kredit.

Nordea Bank ydede efterfølgende M en kassekredit på 141.000 kr.

Klageren har oplyst, at to advokater efterfølgende udarbejdede bodeling mellem hende og M. I M’s bodel er kassekreditten medtaget som et passiv på 141.720 kr.

Parternes påstande

Den 22. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 70.500 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun i forbindelse med samlivsophævelsen havde gjort Nordea Bank opmærksom på skilsmissesituationen, ligesom hun havde gjort banken opmærksom på, at der ikke til M måtte ydes lån, som kunne influere på hendes økonomi.

I strid hermed udstedte Nordea Bank efterfølgende en kassekredit på 141.000 kr. til M.

Banken burde have været opmærksom på, at gælden ville komme til at påhvile hende i forbindelse med bodelingen.

Bodelingen blev varetaget af to advokater. Ved bodelingens afslutning indgik blandt andet M’s gæld på 141.720 kr. som en del af M’s passiver, og som efterfølgende blev fratrukket det beløb, der var til deling mellem hende og M. Hun fik således 70.500 kr. mindre udbetalt ved den endelige bodeling.

Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen kun handler om, hvorvidt klageren kunne pålægge banken, at den ikke måtte indgå en individuel aftale med en anden myndig person (klagerens tidligere ægtefælle). Banken er pålagt tavshedspligt i medfør af § 117 i lov om finansiel virksomhed, hvilket forhindrer banken i at oplyse Ankenævnet og klageren om andre kundeforhold end klagerens personlige kundeforhold. Klagen bør afvises det omfang, den ikke vedrører klagerens personlige kundeforhold.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den hverken kan eller bør afvise at indgå en individuel aftale med nogen myndig person udelukkende med den begrundelse, at en anden person modsætter sig aftalen. Et påbud fra den anden person er uden virkning for banken.

Långivning er som udgangspunkt en neutral disposition ved opgørelsen af ægtefællers bodele, når der bortses fra eventuelle låneomkostninger. Det skyldes, at bankens udbetaling af låneprovenuet påvirker opgørelsen af aktiver på samme måde, som den stiftede gæld påvirker opgørelsen af passiver.

Banken har fulgt den instruks, som klageren sendte til banken i forbindelse med samlivsophævelsen. Klageren blev således ikke meddebitor og derved medhæftende for M’s nye private kassekredit.

Banken er ikke ansvarlig for resultatet af klagerens bodeling. Klageren ses ikke at have lidt et tab, som kan henføres til bankens handlinger eller undladelser.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

I foråret 2012 blev Nordea Bank informeret om, at klageren og hendes daværende ægtefælle, M, havde ophævet samlivet.

Banken var i den forbindelse ikke forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om at undlade at yde M kredit.

Banken var således i forhold til klageren berettiget til som sket at yde M en kredit på 141.000 kr.

Banken er uden ansvar for, hvordan kreditten er håndteret i forbindelse med bodelingen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.