Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod opsigelse af kredit begrundet i begæring om tvangsauktion

Sagsnummer: 405 /2013
Dato: 30-06-2014
Ankenævn: John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Poul Erik Jensen, Morten Bruun Pedersen
Klageemne: Kassekredit - opsigelse
Ledetekst: Indsigelse mod opsigelse af kredit begrundet i begæring om tvangsauktion
Indklagede: Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kredit begrundet i begæring om tvangsauktion.

Sagens omstændigheder

Ved kreditaftale underskrevet den 28. november 2006 fik klageren en kredit på 2.480.000 kr. hos Alm. Brand Bank til en rente på CIBOR 3 måneder med et tillæg på 1 procentpoint. Kreditten skulle ifølge aftalen nedbringes til 2.280.000 kr. den 31. december 2007 og skulle herefter henstå uden nedskrivning frem til den 15. august 2036. Af aftalen fremgik endvidere:

”… Fra bankens side er kreditten uopsigelig i hele den aftalte løbetid. … i tilfælde af misligholdelse, jf. punkt 7 i "Vilkår for lån/kreditter i Alm. Brand Bank", er banken dog berettiget til at opsige kreditten til øjeblikkelig indfrielse …”

Af bankens "Vilkår for lån/kreditter fremgik blandt andet:

"… 7. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I de følgende tilfælde er banken berettiget til at opsige engagementet helt eller delvist uden varsel og forlange gælden indfriet: …

b. Hvis kunden udsættes for individuel retsforfølgning. …"

Banken fik samtidig sikkerhed for kreditten i to ejerpantebreve på henholdsvis 2.280.000 kr. og 200.000 kr. i klagerens ejendom.

Den 16. april 2009 blev der tinglyst et udlæg på 22.517 kr. i klagerens ejendom, jf. tingbogsattest af 11. november 2013, der ikke indeholder oplysning om andre udlæg.

Klageren har oplyst, at hun fra ultimo 2011 var i dialog med Skat, og at hun undlod at betale ejendomsskatter for 2011, da hun mente at have et større tilgodehavende hos Skat vedrørende rente- og befordringsfradrag. Skat påbegyndte inddrivelse af ejendomsskatterne, og klageren henviste i forbindelse hermed Skat til at modregne i det tilgodehavende, som hun mente at have hos Skat.

Den 8. oktober 2012 fik banken meddelelse om, at Skat havde indgivet tvangsauktionsbegæring over klagerens ejendom. Auktionen var berammet til den 11. december 2012.

Ved brev af 10. oktober 2012 opsagde banken kreditten til fuld indfrielse med 2.479.823,13 kr. med tillæg af renter på 1.891,87 kr. til betaling inden ti dage. Banken henviste til, at den havde modtaget meddelelse om, at der var berammet tvangsauktion over klagerens ejendom, og at dette var opsigelsesgrund ifølge bankens vilkår for lån/kreditter.

Klageren rejste indsigelse mod tvangsauktionen, der efter det oplyste blev aflyst/udsat af fogedretten.

Klageren har oplyst, at hun efterfølgende fik et større beløb udbetalt fra Skat vedrørende sit tilgodehavende, og at hun herefter betalte ejendomsskatterestancen.

I e-mail til banken af 1. februar 2013 henviste klagerens samlever S til, at han i en drøftelse med banken efter modtagelse af bankens opsigelse af klagerens kredit i oktober 2012 havde oplyst, at fogedretten ville afvise tvangsauktionen. S rejste endvidere indsigelse mod, at banken i et brev af 15. januar 2013 havde fastholdt opsigelsen.

Ved stævning af 5. juli 2013 nedlagde banken påstand om, at klageren skulle betale 2.476.417,72 kr. med tillæg af rente fra den 4. januar 2013.

Den 29. november 2013 henviste retten sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande

Den 15. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal ophæve opsigelsen af kreditten.

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at bankens opsigelse af kreditten var uberettiget, ikke rimelig og ikke sagligt begrundet.

Det fremgår af kreditvilkårene, at kreditten kan opsiges, ”hvis kunden udsættes for individuel retsforfølgning”. Formuleringen afviger fra andre bankers vilkår, som er formuleret ”hvis kunden udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest.” I bankens vilkår er der således ikke givet hende, der er forbruger, noget eksempel på, hvad individuel retsforfølgning er.

En individuel retsforfølgning er en meget bred betegnelse. Hvis en håndværker indleverer et betalingspåkrav på 10.000 kr. mod en ejendomsejer for udført arbejde, som ejeren ikke vil betale på grund af mangler, er der i juridisk forstand tale om individuel retsforfølgning. Hvis ejendomsejeren har et lån i banken svarende til hendes lån, ville håndværkerens indlevering af betalingspåkravet efter bankens opfattelse bevirke, at en restgæld på ca. 2,4 mio. kr. ville forfalde til betaling. En opsigelse på et sådant grundlag er helt urimelig og stridende mod aftalelovens § 36.

S gav Skat besked om at modregne den skyldige ejendomsskat i det beløb, som hun skulle have udbetalt fra Skat. Efter at sagen var blevet forklaret for fogedretten, blev auktionen udsat/aflyst. I den konkrete sag viste udviklingen, at hun havde ret i sine indsigelser overfor Skat. Skat udbetalte et større beløb til hende, og ejendomsskatterestancen blev udlignet efter udbetaling af overskydende skat.

Opsigelsen savner endvidere saglig begrundelse. Kreditten er afdragsfri frem til den 15. august 2036. Renten er CIBOR 3 måneder, hvilket for tiden er 0,27 % p.a. med et tillæg på 1 procentpoint. Hendes samlede rente er således for tiden 1,27 % p.a. Der er – særligt under hensyn til bankens nuværende situation – tale om et lån, som banken meget gerne vil ud af. Opsigelsen må ses i lyset af denne situation, hvilket ikke er en saglig begrundelse.

Alm. Brand Bank har blandt andet anført, at banken var berettiget til at opsige kreditten i medfør af pkt. 7 i de til kreditaftalen hørende vilkår, hvorefter banken er berettiget til at opsige engagementet helt eller delvist uden varsel og forlange gælden indfriet, hvis kunden udsættes for individuel retsforfølgning.

Banken havde fået meddelelse om, at Skat havde begæret tvangsauktion, og banken opsagde på baggrund heraf kreditten til fuld indfrielse. Det må endvidere lægges til grund, at Skat havde foretaget udlæg i ejendommen som grundlag for begæring af tvangsauktionen. Betingelserne for opsigelse var således til stede på tidspunktet for opsigelsen.

Årsagen til klagerens manglende betaling af ejendomsskatter er sagen uvedkommende. Hvis klageren mener, at Skats udlæg i ejendommen og den efterfølgende indgivelse af tvangsauktionsbegæring var uberettiget, er dette et forhold mellem klageren og Skat. Tvangsauktionen var ikke afværget på tidspunktet for ophævelse af kreditaftalen. Det fremgår endvidere af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 285/2001, at individualforfølgning er en misligholdelse, der har den konsekvens, at den samlede gæld forfalder til betaling.

Endelig bemærkes, at det af tingbogsattesten fremgår, at der den 16. april 2009 var foretaget udlæg for 22.517 kr. i klagerens ejendom, og at betingelserne for opsigelse af kreditten således fortsat er til stede.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af Alm. Brand Banks "Vilkår for lån/kreditter", der var gældende for klagerens kredit, at banken var berettiget til at opsige engagementet uden varsel og forlange gælden indfriet, hvis klageren blev udsat for individuel retsforfølgning.

Banken fik den 8. oktober 2012 meddelelse om, at Skat havde indgivet tvangsauktionsbegæring over klagerens ejendom. Auktionen var berammet til den 11. december 2012.

Den 10. oktober 2012 opsagde banken klagerens kredit til fuld indfrielse med henvisning til, at der var begæret tvangsauktion over den pantsatte ejendom.

På baggrund heraf må det lægges til grund, at Skat forinden havde foretaget udlæg i ejendommen. Ankenævnet finder herefter, at klageren var blevet udsat for individuel retsforfølgning, og at banken i henhold til "Vilkår for lån/kreditter" var berettiget til at opsige kreditten som sket. Den omstændighed, at tvangsauktionen efterfølgende blev aflyst, og at klageren efterfølgende betalte sin gæld til Skat, kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.