Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af krav overgivet til inkasso.

Sagsnummer: 27/1998
Dato: 04-09-1998
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Gældssanering - øvrige spørgsmål
Inkasso - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Opgørelse af krav overgivet til inkasso.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Klageren, hvis engagement med indklagede siden midten af 1980'erne har været overgivet til inkasso, modtog i januar 1998 en kontoversigt pr. 31. december 1997, hvoraf fremgik, at "gammel gæld" til indklagede udgjorde 1.453.369,19 kr. Renter var anført med 0 kr.

Klagen angår denne meddelelse.

Sagens omstændigheder.

I 1986 anmeldte indklagede ved behandlingen af klagerens konkursbo et simpelt krav på 1.567.953,57 kr. Indklagede modtog efterfølgende en række beløb, der blev afskrevet på engagementet.

Ankenævnet afsagde den 25. juni 1992 og den 2. april 1996 kendelser vedrørende klagerens mellemværende med indklagede. Der henvises til sagsfremstillingerne i kendelserne 10/1992, 530/1994 og 237/1995.

I forbindelse med Ankenævnets behandling af sag nr. 530/1994 opgjorde indklagede den 10. oktober 1994 sit krav til 818.406,04 kr., ekskl. renter for de seneste 5 år.

Ved behandlingen af klagerens begæring om gældssanering i 1995 anmeldte indklagede 1.453.469,19 kr. svarende til de 818.406,04 kr. med tillæg af renter i 5 år 575.063,15 kr. og et tilkendt sagsomkostningsbeløb på 60.000 kr.; beløbet fremgår af klagerens forslag til gældssanering, som blev fremmet ved skifterettens kendelse af 6. oktober 1995. Den 8. november 1995 ophævede Vestre Landsret skifterettens kendelse.

På kontooversigt for 1996 er klagerens gæld til indklagede anført med 818.406 kr. og renter med 0 kr. På kontooversigt pr. 31. december 1997 er klagerens gæld ("gammel gæld") oplyst til 1.453.469,19 kr. Som rente er anført 0 kr. Oversigten oplyser, at "saldoen skal eventuelt reguleres for skyldige påløbne, men ikke betalte renter samt for eventuelle omkostninger".

Parternes påstande.

Klageren har den 30. januar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand:

"Jeg vil kræve, at såfremt et engagement forhøjes med et beløb, så skal der foreligge en korrekt opstilling over tilskrevne beløb, hvis der er tale om renter, så rentetid, rentesats og af hvilket beløb. Jeg må også kræve tilbageførsel af rentebeløb som hører under forældelsesfristen, jeg må kræve en korrekt opstilling som kan bruges til sammenligning hos skattemyndighederne. Der er tale om sidst tilsendte kontoudtog."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede indberettede hans gæld pr. ultimo 1996 med 818.406 kr. og for 1997 med 1.453.469 kr. For begge år blev indberettet 0 kr. i rente. Indberetningen er i strid med skattekontrollovens § 8 P. Gældens størrelse er forkert, da der bør ske fradrag for forældede renter. Han bestrider overhovedet at være indklagede noget beløb skyldig, da indklagede har modtaget betaling. Det forhold, at indklagedes krav blev medtaget ved behandlingen af gældssaneringsforslaget, er ikke udtryk for, at han da anerkendte beløbet. Dette er dokumenteret gennem indhentede erklæringer fra skifteretten og dennes medhjælper.

Indklagede har anført, at klageren i gældssaneringsforslaget på tro og love afgav erklæring om rigtigheden af de afgivne oplysninger, og det fremgik, at indklagedes krav blev anerkendt med beløbet på 1.453.469,19 kr. På grundlag af klagerens egen accept af gældens størrelse blev beløbet derfor indberettet til skattemyndighederne. Det indberettede beløb på 818.406 kr. for 1996 er ekskl. renter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet fandt ved sin kendelse af 2. april 1996 i sag 530/1994 at kunne lægge indklagedes opgørelse af 10. oktober 1994 til grund. Ankenævnet kan derfor ikke på ny tage stilling til en klage om dette beløb.

Det bemærkes, at der ved en aktuel opgørelse af indklagedes krav skal tages hensyn til, at renter, der har været forfaldne i mere end 5 år, er forældede, jf. herved lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2.

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om klageren kan anses for at have anerkendt gælden til indklagede i forbindelse med behandlingen af sin gældssaneringssag, jf. herved konkurslovens § 241.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.