Afgørelse

Tilbagebetaling af for meget udbetalt provenu

I klagerens ejendom indestod lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet meddelte i februar 1996 klageren, at hendes låneansøgning ikke kunne imødekommes, idet der ikke var plads til yderligere realkreditlån inden for lånegrænsen på 80 pct. af ejendommens værdi. Instituttet oplyste, at det derimod var muligt at foretage en låneomlægning. Instituttet fremsendte i februar 1996 tilbud på låneomlægning, hvoraf det fremgik, at provenuet efter indfrielse ville udgøre 6.433 kr. Ligeledes i februar 1996 indgik klageren og instituttet en aftale om prioritering og tinglysning, hvorefter instituttet skulle forestå tinglysningen af det nye pantebrev samt indfrielsen af de eksisterende lån. Endvidere fremgik det af aftalen, at der ville blive oprettet en tinglysningskonto, som ville blive håndpantsat til instituttet til sikkerhed for klagerens forpligtelser over for instituttet i forbindelse med tinglysningsekspeditionen m.v. Instituttet fremsendte i april 1996 låneafregning til klageren samt en check på 39.000 kr. med en angivelse af, at beløbet var provenuet af lånesagen. Den 30. maj 1996 meddelte instituttet klageren, at man efter revision af bogholderiet havde konstateret, at der ved udbetaling af det nye lån var sendt et for stort á conto beløb til klageren. Der var derfor et underskud på klagerens tinglysningskonto på 33.067 kr., som instituttet bad klageren indbetale snarest muligt. I juni 1996 redegjorde instituttet over for klagerens advokat for sagen forløb. Instituttet fastholdt sit krav om tilbagebetaling, men tilbød at yde et tillægslån til dækning af underskuddet på tinglysningskontoen.

Klageren nedlagde ved Nævnet med påstand om, at realkreditinstituttet skulle frafalde kravet om tilbagebetaling af det for meget udbetalte provenu. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at instituttet ved en fejl havde udbetalt 33.067 kr. for meget til klageren, idet provenuet ved låneomlægningen alene udgjorde 5.932 kr. Nævnet fandt, at instituttet var berettiget til at kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebetalt af klageren. Nævnet lagde herved dels vægt på, at klageren ud fra de oplysninger, som instituttet i forbindelse med låneomlægningen havde givet klageren om det forventelige provenu ved låneomlægningen, burde have indset, at der var sket en fejludbetaling, dels på, at instituttet gjorde klageren opmærksom på fejlen ca. 1 måned efter udbetalingen. Nævnet frifandt derfor instituttet, men henstillede dog, at instituttet - som allerede tilbudt - medvirkede til at formidle et lån på det for meget udbetalte beløb, såfremt klageren måtte være interesseret heri.