Ankenævnets sekretariats afvisning af klage vedrørende for-tolkning af en akkordaftale fra 2015 og 2019 indgået mellem et aktieselskab, som klageren via et anpartsselskab var den reelle ejer af, og banken.
| Sagsnummer: | 384/2020 |
| Dato: | 11-05-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Ankenævnets sekretariats afvisning af klage vedrørende for-tolkning af en akkordaftale fra 2015 og 2019 indgået mellem et aktieselskab, som klageren via et anpartsselskab var den reelle ejer af, og banken. |
| Indklagede: | Vestjysk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende fortolkning af en akkordaftale fra 2015 og 2019 indgået mellem et aktieselskab, som klageren via et anpartsselskab var den reelle ejer af, og banken.
Sagens omstændigheder
Klageren er i sagen repræsenteret af sin ægtefælle, M, der via et holdingselskab ejede et aktieselskab, A, der gennem en årrække havde været kunde i Vestjysk Bank. A ejede en række ejendomme.
Som følge af at A kom i økonomiske vanskeligheder, blev der den 23. juli 2015 indgået en aftale ”vedr. engagement med vestjystBANK og afviklingsaftale” mellem aktieselskabet A og banken. Aftalen var tillige underskrevet af klageren til vitterlighed.
Det fremgik af aftalen af 23. juli 2015, at der mellem A og banken var indgået en akkordaftale under en række nærmere angivne forudsætninger blandt andet om salg af A’s ejendomme. Af akkordaftalen fremgik blandt andet:
”4. Fordeling af indgangsværdier på ejendomme i [A]
….
Salg af ejendomme efter 1.1..2016:
- Såfremt en eller flere ejendomme sælges til en værdi der er højere end indgangsværdien, tilfalder overskydende provenu selskabet. Likviditeten fra salget skal dog anvendes til nedbringelse af gælden til banken.
- Såfremt en eller flere ejendomme sælges til en værdi der er lavere end indgangsværdien, vil restgælden pa kr. 29.000.000 blive reduceret med forskellen på nettoprovenu og indgangsværdi.
…
7. [A] – vilkår i øvrigt
…
f. [Klageren] indskyder kr. 500.000 kontant i selskabet som ansvarligt lån. Lånet kan ikke indfries eller afdrages uden bankens accept. Forrentning kan maximalt udgøre 2 % p.a.
Beløbet anvendes til sikring af den løbende drift.
[Klageren] køber samtidig aktiekapitalen i [A] for kr. 1,00.”
Af en handelsaftale fra 9. november 2015 mellem M’s holdingselskab og et af klageren ejet anpartsselskab, B, fremgik, at M’s holdingselskab solgte alle aktierne i A til B for 500.000 kr. til kurs 0 svarende til en samlet pris på 1 kr., således at B herefter var eneejer af A.
Af en aftale om ansvarlig lånekapital af 9. november 2015 fremgik, at klageren ydede A et lån på 500.000 kr. Hun erklærede ligeledes, at hun trådte tilbage med sit tilgodehavende til fordel for enhver anden gæld i A, og at tilgodehavendet havde karakter af ansvarlig lånekapital.
Banken har oplyst, at det viste sig vanskeligt at realisere A’s ejendomme som forudsat i aftalen af 23. juli 2015, og der blev derfor ført forhandlinger mellem parterne om, hvordan sagen kunne afsluttes. Banken har anført, at der i 2019 blev der indgået en ny aftale mellem parterne i forbindelse med salg af nogle af A’s ejendomme og A’s skift af pengeinstitut samt akkordering/afskrivning af bankens restengagement med A.
Klageren har anført, at banken har misligholdt pkt. 4, sidste afsnit, i aftalen fra juli 2015 om salg af om salg af ejendomme efter den 1. januar 2016.
Den 5. oktober 2020 indgav klageren, der var repræsenteret af M, en klage over Vestjysk Bank til Ankenævnet. Hun anførte, at banken fik hende til at investere hendes private beskattede midler, hvorefter den misligholdt aftalen fra juli 2015, der skulle give hende en mulighed for at trække sin investering ud igen.
Efter at have indhentet bankens kommentarer til klagen, afviste Ankenævnets sekretariat ved et brev af 30. november 2020 klagen med henvisning til vedtægternes § 2, stk. 3 og 4, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold
Parternes påstande
Den 13. december 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.
Vestjysk Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun siden år 2000 har været ansat som pædagog og lønmodtager.
Hendes klage er rent privat, idet banken fik hende til at investere private beskattede midler, hvorefter den misligholdt en aftale, der skulle give hende en mulighed for at trække sin investering ud igen.
I 2012 blev hun gift med M, som er selvstændig erhvervsdrivende og som på daværende tidspunkt ejede flere firmaer, og der blev derfor lavet ægtepagt/særeje, således at de hver havde egen økonomi. Hun ejede på daværende tidspunkt kun en privat opsparing, en fjerdedel af deres hus samt en lille bil.
I 2014 blev der afholdt et møde i banken, som hun deltog i sammen med direktøren for A og selskabets revisor. Banken fremlagde et forslag til videreførelse af A og ønskede, at hun investerede sin opsparing og overtog aktierne i A.
Aftalen blev godkendt i juli 2015, og hun indbetalte sin del og købte aktierne på de betingelser, der stod i aftalen. Ud over dette havde hun intet at gøre med driften i A, og hun har ikke efterfølgende blandet sig i det videre forløb.
Efter at hun og M i ca. fire år havde holdt god drift i A og afdraget en del af gælden, ønskede banken, at de solgte ud af A’s ejendomme, hvilket de indvilgede i, da aftalen fra juli 2015 åbnede mulighed for, at hun kunne få sit indskud tilbage, og de kunne blive betalt for fire års arbejde, men efter den første ejendom blev solgt, konstaterede hun, at banken ikke overholdt den passus, som den selv har formuleret i aftalens pkt. 4, sidste afsnit, om salg af ejendomme efter 1. januar 2016.
Da hun og M gjorde banken opmærksom på, at det i så fald ikke kunne betale sig at sælge ejendommene, hvis den ikke ville overholde aftalen, og at det ville ende op med en tom kasse, så hverken hun eller Told og Skat kunne få betaling, fik hun og M besked om, at banken fremover ville fordoble renten og tvinge dem til at sælge på bankens betingelser.
Det var bedrageri, at banken fik hende til at indskyde sine private midler som kapital og arbejde i over fire år for derefter at misligholde aftalen.
Vestjysk Bank har anført, at sagen drejer sig om forståelsen af en akkordaftale fra 2015, der blev ændret ved en ny aftale i 2019 indgået mellem aktieselskabet A og banken.
Det fremgår af de af banken fremlagte dokumenter, at klagerens anpartsselskab, B, i forbindelse med indgåelsen af aftalen fra 2015 erhvervede aktierne i A, og at klageren indskød 500.000 kr. i A som ansvarlig lånekapital.
Banken stillede i forbindelse med indgåelsen af akkordaftalen i 2015 krav om ekstern finansiering af driften i A, og det synes nærliggende at antage, at klageren indvilligede i at stille lånet til rådighed for A mod at kræve, at aktierne i A blev overdraget til hendes anpartsselskab, B, for derved at have kontrol over driften af A.
Sagen angår derfor et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Sagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage om et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 4.
Klagen vedrører fortolkning af en akkordaftale fra juli 2015 indgået mellem aktieselskabet A og Vestjysk Bank, herunder om aftalen fra 2015 blev ændret ved en ny aftale i 2019.
Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.