Kurskontrakt. Afregning ved annullation.
| Sagsnummer: | 203 /2000 |
| Dato: | 15-09-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Terminsforretninger - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Kurskontrakt. Afregning ved annullation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod et af indklagede fremsat krav i forbindelse med annullation af en kurskontrakt.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med klagerens køb af en fast ejendom indgik klageren fredag den 17. marts 2000 en kurskontrakt med indklagede om klagerens salg af nominelt 1.003.000 kr. 7% obligationer i Totalkredit 2032 til kurs 98,55 med afvikling den 1. maj 2000. Kontraktskursen var fastsat på grundlag af spotkursen, 99,05, med et terminsfradrag på 0,50. Indklagedes gebyr for indgåelsen af kurskontrakten var 400 kr. I øvrigt fremgår bl.a.:
"Kan handelen ikke gennemføres til den aftalte afviklingsdato på grund af omstændigheder, der ikke skyldes [indklagede], er jeg/vi forpligtet til at betale [indklagedes] gebyr for fastkursaftalen tillagt et eventuelt tab ved erstatningskøb/erstatningssalg af tilsvarende obligationer. Medfører erstatningskøbet/erstatningssalget en gevinst i forhold til det oprindeligt aftalte, vil gevinsten blive udbetalt til mig."
Terminsforretningen blev ved nota af samme dato og med valør 1. maj 2000 afregnet til 992.824,65 kr. svarende til kursværdien af obligationerne (988.456,50 kr.) med fradrag af kurtage (1.482,68 kr.) og med tillæg af handelsrenter (5.850,83 kr.).
Mandag den 20. marts 2000 fik indklagede meddelelse om, at klageren ønskede at udnytte sin fortrydelsesret i handlen og at annullere kurskontrakten.
Klageren har anført, at en navngiven medarbejder hos indklagede meddelte hans advokat, at kurskontrakten kunne ophæves for ca. 6.000 kr. Under sagen har klageren har fremlagt advokatens håndskrevne notat herom.
Indklagede har anført, at medarbejderen oplyste omkostningsbeløbet til ca. 6.000 kr. med forbehold for den endelige afregning.
Annullationen blev gennemført tirsdag den 21. marts 2000 ved en ny kurskontrakt om klagerens køb af obligationerne til kurs 99,75 med afviklingsdato 1. maj 2000. Kontraktskursen var fastsat på baggrund af spotkursen 99,50 med et terminstillæg på 0,25. Indklagede beregnede sig et gebyr på 400 kr. for indgåelsen af kurskontrakten. Terminsforretningen blev ved nota af samme dato og med valør 1. maj 2000 afregnet til 1.007.844,07 kr. svarende til kursværdien af obligationerne (1.000.492,50 kr.) med tillæg af kurtage (1.500,74 kr.) og handelsrenter (5.850,83 kr.).
Ved skrivelse af 21. marts 2000 anmodede indklagede klageren om at betale 15.819,42 kr. senest den 1. maj 2000. Beløbet svarede til differencen mellem de to afregninger, 15.019,42 kr. (1.007.844,07 kr. - 992.824,65 kr.), med tillæg af gebyrerne på 2 x 400 kr.
Klageren afviste at betale et beløb, der oversteg 6.000 kr.
På forespørgsel fra klagerens advokat meddelte indklagede ved skrivelse af 4. april 2000, at det oplyste beløb kr. 6.000 var et "forsigtigt skøn" over omkostningerne, og at der var blevet gjort opmærksom på, "at det endelige beløb afhang af kursudviklingen og tidspunktet for den endelige afgørelse om evt. ophævelse".
Ved skrivelse af 10. maj 2000 anførte indklagede, at det oplyste omkostningsbeløb "formentlig beror på en fejllæsning af obligationskurserne i vores fondsafdeling". Samtidig erklærede indklagede sig indstillet på at nedsætte kravet med 1.003 kr., hvorved klageren blev stillet, som om annullering af kurskontrakten havde fundet sted mandag den 20. marts 2000.
Den 11. maj 2000 fremsendte klageren en check på 6.000 kr. til indklagede.
Ved skrivelse af 12. maj 2000 opgjorde indklagede sit restkrav mod klageren til 8.816,42 kr. (15.819,42 kr. - 1.003 kr. - 6.000 kr.)
Parternes påstande.
Den 23. maj 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit restkrav.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved anmodningen om ophævelsen af kurskontrakten berettiget kunne lægge til grund, at omkostningen herved højst ville udgøre 6.000 kr.
I overensstemmelse med det anførte i indklagedes skrivelse af 4. april 2000 opfattede han beløbet som et forsigtigt skøn, hvilket for ham var ensbetydende med, at omkostningen ikke blev større end skønnet.
Kursudviklingen kan ikke forklare forskellen mellem de 6.000 kr. og 15.819,42 kr., hvorfor det må bero på en fejl hos indklagede, at han fik oplyst et forkert beløb, jf. det anførte i skrivelsen af 10. maj 2000. Som følge af fejlen fik han ikke det korrekte grundlag for sin beslutning om at ophæve kurskontrakten. Han kunne have valgt at gennemføre handlen og videresælge ejendommen.
Indklagede har anført, at klageren ved indgåelsen af kurskontrakten påtog sig en sædvanlig forpligtelse til at betale omkostningerne i forbindelse med indgåelse og annullation heraf.
Det forhold, at man har oplyst et forkert beløb telefonisk, kan ikke ud fra aftalteretlige synspunkter føre til, at klageren er frigjort fra den grundliggende forpligtelse efter kurskontraktens bestemmelser til at betale gebyr og et eventuelt tab i forbindelse med erstatningskøb/-salg af tilsvarende obligationer, såfremt aftalen ikke gennemføres til den aftalte afviklingsdato.
Der er ikke hjemmel til at pålægge erstatningspligt for skuffede forventninger, jf. bl.a. Højesterets dom refereret i UfR 1996.200.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Under telefonsamtalen den 20. marts 2000 med klagerens advokat oplyste indklagedes medarbejder, at omkostningerne ved ophævelsen af kurskontrakten af 17. marts 2000 ville være ca. 6.000 kr. Efterfølgende beregnede indklagede omkostningerne til 15.819,42 kr. (senere korrigeret til 14.816,42 kr.), og indklagede har anført, at den betydelige forskel formentlig beror på en fejllæsning af obligationskurserne i forbindelse med afgivelsen af oplysningen den 20. marts 2000.
Ankenævnet finder, at det oplyste beløb på ca. 6.000 kr. må anses for et overslag, der som sådant er bindende for indklagede, således at indklagede ikke kan afkræve klageren et væsentligt større beløb, medmindre forskellen beror på forhold, som ikke kan bebrejdes indklagede. Det bemærkes herved, at indklagedes medarbejder måtte forstå, at klageren, som ikke behøvede at ophæve kurskontrakten straks, men kunne udskyde en ophævelse i håb om en for ham gunstig kursudvikling, ville disponere på grundlag af den afgivne oplysning.
Efter det oplyste om baggrunden for forskellen mellem det efterfølgende opgjorte beløb og det oplyste overslagsbeløb, finder Ankenævnet heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at indrømme indklagede ret til at forlange et vist tillæg til overslagsbeløbet. Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til indklagedes opgørelse af omkostningerne ved at ophæve kurskontrakten, herunder den anvendte kurs ved modforretningen af 21. marts 2000.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende, at indklagede ikke kan gøre yderligere krav gældende mod klageren i anledning af dennes ophævelse af kurskontrakten af 17. marts 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.