Mortifikationsomkostninger.
| Sagsnummer: | 102/1990 |
| Dato: | 09-08-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
|
| Ledetekst: | Mortifikationsomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren fik i januar 1983 bevilliget et lån på 25.000 kr. i indklagedes Hvidovre afdeling. Af provenuet anvendtes ca. 8.000 kr. til indfrielse af et lån, som klageren i 1976 havde fået bevilliget af indklagedes Valby afdeling. For lånet i Valby afdeling var der af klagerens forældre stillet sikkerhed med et ejerpantebrev på 30.000 kr. i forældrenes ejendom.
Af lånedokumentet vedrørende lånet i indklagedes Hvidovre afdeling fremgår, at klagerens forældre afgav selvskyldnerkautionsserklæring.
Klageren indfriede lånet i indklagedes Hvidovre afdeling i august 1983 i forbindelse med, at han optog et lån i et andet pengeinstitut. I følge klagerens oplysning rettede dette pengeinstitut forgæves henvendelse til indklagedes Hvidovre afdeling med anmodning om fremsendelse af det omhandlede ejerpantebrev.
I forbindelse med indfrielsen af lånet i Hvidovre afdeling tilskrev afdelingen den 25. august 1983 klagerens forældre med meddelse om, at forpligtelsen i henhold til selvskyldnerkautionen var bortfaldet.
Klageren rettede i efteråret 1989 henvendelse til indklagede om ejerpantebrevet. Af en skrivelse fra indklagedes Hvidovre afdeling af 12. februar 1990 fremgår, at "... banken ikke har noget krav om betaling under tidligere deponeret ejerpantebrev oprindelig kr. 30.000 i matrikel nr. ... Valby.
Ovennævnte ejerpantebrev lå oprindelig til sikkerhed for udlån nr. 3118-385759, som er indfriet i januar 1983."
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre udgifterne til mortification af det omhandlede ejerpantebrev.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes Hvidovre afdeling i forbindelse med indfrielse af lånet i Valby afdeling fik overført ejerpantebrevet. Da han i august 1983 indfriede lånet i Hvidovre afdeling i forbindelse med pengeinstitutskifte, anmodede hans nye pengeinstitut Hvidovre afdeling om udlevering af pantebrevet. Her kunne man imidlertid ikke finde pantebrevet, hvorfor der blev oprettet et nyt. Det forekommer i denne forbindelse ulogisk at oprette et nyt pantebrev, såfremt klagerens nye pengeinstitut havde fået udleveret ejerpantebrevet fra indklagedes Hvidovre afdeling. Indklagede må således være erstatningsansvarlig for ejerpantebrevets bortkomst, og godtgøre klageren mortificationsomkostningerne.
Indklagede har anført, at ejerpantebrevet ved oprettelsen af lånet i Hvidovre afdeling ikke overførtes til denne afdeling, men henlagdes i "samlingsdepot" i indklagedes Hvidovre afdeling. Opbevaring i "samlingsdepotet" er en serviceforanstaltning, hvor indklagede tilbyder at opbevare dokumenter, herunder frigivne ejerpantebreve for kunder, uden at ejerpantebrevene er deponeret som led i et aktuel mellemværende. I følge indklagedes forretningsgang udtages effekter kun fra samlingsdepot mod afgivelse af kvittering fra kunden. Indklagede har i denne forbindelse fremlagt kopi af et samleblad fra afdelingen, hvoraf fremgår, at ejerpantebrevet er indlagt den 17. februar 1983. Ved udlevering af effekter fra samlingsdepotet bliver effekter hver især streget over på samlebladet. Indklagede opbevarer dokumenter, kvitteringer m.m. i 5 år efter udgangen af det pågældende bogføringsår.
Da det omhandlede ejerpantebrev er overstreget på afdelingens samleblad for effekter i samlingsdepot, må det i overensstemmelse med bankens praksis lægges til grund, at ejerpantebrevet er udleveret til klagerens forældre.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter klagerens oplysning fik hans pengeinstitut ved forespørgsel til indklagedes Hvidovre afdeling i august 1983 oplysning om, at denne afdeling ikke havde det omhandlede ejerpantebrev i sin besiddelse. Da der først i efteråret 1989 er rejst krav overfor indklagede i anledning af ejerpantebrevets bortkomst, findes den herved udviste passivitet overfor indklagede at burde medføre, at klagen ikke kan tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.