Rente i forhold til nyudlån.
| Sagsnummer: | 70/1995 |
| Dato: | 12-12-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rente i forhold til nyudlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagernes køb af en bil ydede indklagede, der et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, i juni 1987 klagerne et lån på 128.962,56 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.785 kr., første gang den 1. juli 1987. Af gældsbrevet fremgår:
"Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 13,750% p.a., der betales månedsvis bagud."
Til sikkerhed for lånet modtog indklagede håndpant i et samtidig oprettet løsøreejerpantebrev på 128.962,56 kr. med pant i den købte bil. Af ejerpantebrevet fremgik, at dette forrentedes med 13,750% p.a.
Indklagede har oplyst, at rentesatserne gældende for klagernes lån har været følgende:
11.01.91: 18,00 06.11.91: 17,75 06.01.92: 18,00 01.05.92: 18,50 10.06.92: 19,00 15.09.92: 19,75 01.01.93: 22,46 01.02.93: 10,79 01.03.93: 20,44 01.04.93: 19,74 01.05.93: 18,37 01.08.93: 19,09 01.09.93: 21,00 01.10.93: 19,96 01.11.93: 18,64 01.12.93: 17,76 01.01.94: 17,08 01.02.94: 16,54 01.03.94: 16,23 01.06.94: 15,78
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye lån har været følgende:
xx.10.87: 13,75 10.12.87: 15,00 10.03.88: 15,00 28.03.88: 14,00 09.05.88: 14,75 26.09.88: 13,50 01.05.89: 14,50 08.09.89: 13,75-14,75 09.10.89: 14,75-15,75 20.11.89: 16,25-17,25 18.05.90: 16,90 15.02.91: 17,31 01.06.91: 17,31 26.08.91: 17,50 20.11.91: 17,50 01.01.92: 17,50 10.01.92: 16,50 31.03.92: 17,50-18,00
I perioden 10. januar 1992 - 31. marts 1992 lå renten på nye lån 1% under normalsatsen. Særrenten, som lå 1% under normalsatsen, var gældende indtil 31. marts 1992, hvor rentesatsen på lån etableret med særrente blev forhøjet med 1%.
Lånet blev indfriet den 1. november 1994.
Klagerne har protesteret mod, at der ved sagens afgørelse tages hensyn til indklagedes bemærkninger fremsat overfor Ankenævnet i skrivelse af 10. april 1995, idet indklagede ikke overholdt den i Ankenævnets vedtægters § 8, stk. 3, fastsatte frist på 5 uger for afgivelse af svar på en klage.
Sekretariatet har oplyst, at indklagede inden fristens udløb på anmodning fik meddelt en forlængelse af svarfristen.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse svarende til, at lånet i hele løbetiden havde været forrentet med 13,75%, der er rentesatsen angivet i løsøreejerpantebrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har beregnet for høj rente på lånet, uanset at det af løsøreejerpantebrevet og gældsbrevet fremgik, at renten var 13,75%. Indklagede bør derfor betale en godtgørelse svarende til det beløb, som de har betalt for meget i rente.
Indklagede har anført, at lånet blev ydet med en aftalt variabel rente og fast ydelse. Da renteniveauet er steget siden etableringstidspunktet, er gældsbrevets løbetid blevet tilsvarende forlænget. Klagerne har af modtagne kontoudskrifter og tilsendte årsudskrifter haft mulighed for at følge lånets udvikling. De foretagne renteændringer er i overensstemmelse med gældsbrevets angivelse, således at renten fastsættes og reguleres af kreditgiver i overensstemmelse med dennes vurdering af det til enhver tid værende renteniveau.
Ankenævnets bemærkninger:
Af Ankenævnets vedtægters § 8, stk. 3, fremgår, at Ankenævnets sekretariat har mulighed for at forlænge den frist på 5 uger, som i samme bestemmelse er fastsat for indklagede til at fremkomme med en udtalelse i anledning af en indgiven klage. Da sekretariatet har meddelt en sådan forlængelse, finder Ankenævnet allerede af denne grund, at indklagedes bemærkninger i skrivelsen af 10. april 1995 skal indgå i grundlaget for Ankenævnets overvejelser.
Det fremgår klart af det gældsbrev, der ligger til grund for lånet, og som klagerne har underskrevet, at renten på 13,750% p.a. var midlertidig, og at indklagede havde ret til at ændre rentesatsen "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art."
Den omstændighed, at løsørepantebrevet indeholder en bestemmelse om en bestemt rentesats, er uden betydning for klagerens forpligtelse til at betale renter i henhold til gældsbrevets bestemmelser.
Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren har haft nogen berettiget forventning om, at renten på 13,750% p.a. ville blive fastholdt i hele afviklingsperioden.
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagernes, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter, hvortil 1% reduktion på nye lån i tiden 10. januar til 31. marts 1992 antages at høre.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale klagerne en rentegodtgørelse i overensstemmelse med det foran anførte. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.