Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for lån overgået til inkasso.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod hæftelsen for et lån, der i 1992 blev overgivet til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Den 26. juli 1991 underskrev klageren følgende erklæring:

"Undertegnede [klageren] giver herved adv. [A] fuldmagt til at underskrive lånebevis samt checkkonto, budgetkonto i [indklagede], [adresse] og hæve kr. 20.000"

Den 27. juli 1991 underskrev A et gældsbrev til indklagede vedrørende et lån til klageren på 50.000 kr. Lånet skulle afvikles med månedlige ydelser på 1.000 kr. første gang den 30. juli 1991. Endvidere fremgår følgende:

"Nærværende lån nedskrives ekstraordinært med kr. 35.000,- ultimo 1991, hvorefter restgælden afvikles med månedlige ydelser à kr. 700,-. Ovennævnte ekstraord. kommer fra boet efter [B]."

Lånet blev udbetalt successivt.

Den 6. august 1991 blev der udbetalt 20.000 kr. ved check til klageren.

Den 9. august 1991 blev der hævet 2.198,46 kr. til betaling af regninger.

Den 30. august 1991 blev debiteret 18.116 kr. på kontoen vedrørende lånet til udstedelse af en check på 18.091 kr. til dækning af en faktura udstedt til klageren af et vinduesfirma.

Den 22. november 1991 blev stiftelsesomkostningerne for lånet på i alt 1.350 kr. debiteret på kontoen vedrørende lånet.

Det ekstraordinære afdrag på 35.000 kr. blev ikke betalt.

Den 15. september 1992 blev sagen overgivet til inkasso med en saldo på 49.527,58 kr., hvoraf ca. 7.800 kr. var renter, provision og rykkergebyrer. Samtidig ophørte den automatiske rentetilskrivning på lånet.

Ved skrivelse af 20. november 1992 blev sagen indbragt for fogedretten.

Sagen blev foretaget i fogedretten den 27. maj 1993 og igen den 16. juni 1993, hvor klageren blev politifremstillet. Indklagede fik udlæg i klagerens tilgodehavende i boet efter [B] på 33.326,15 kr. og i klagerens ejendom for 57.118,19 kr.

Indklagedes inkassoadvokat modtog 20.000 kr. fra boets advokat, hvoraf 15.000 kr. den 29. juli 1993 blev afregnet til indklagede og krediteret på kontoen vedrørende lånet. Saldoen på kontoen var herefter 34.527,58 kr.

Den 30. september 1993 afregnede inkassoadvokaten sagen over for indklagede med en saldo i advokatens favør på 6.695 kr., som blev debiteret på kontoen vedrørende lånet. Saldoen var herefter 41.222,58 kr. (negativ).

Den 1. marts 1994 modtog indklagede en indbetaling på 500 kr., hvorved lånets saldo blev nedskrevet til 40.722,58 kr. (negativ).

På baggrund af en henvendelse fra klageren opgjorde indklagede ved skrivelse af 10. juni 2003 sit krav til 80.324,86 kr. svarende til 40.722,58 kr. med tillæg af fem års renter.

Indklagede fremsatte samtidig tilbud om saldokvittering mod betaling af 50.000 kr.

Parternes påstande.

Den 17. juni 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"At man indrømmer sin fejl samt en afdragsordning på påtegning opr. 25000. At betale 10.000 i rater. Ikke et sted har jeg en redegørelse for det der skete 1990-1991."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede og A var "pot og pande" og handlede ulovligt.

Indklagede var bekendt med A's uærlighed og indlysende sjusk, men foretog sig intet.

Der var ingen grund til at oprette lånet, idet hun forventede ca. 200.000 kr. udbetalt.

Det var klart, at et eventuelt lånt beløb skulle indfries ved udbetalingen af arven.

Der var penge i boet til betaling af gælden.

Hun har ikke kunnet få udleveret dokumenter vedrørende sagen.

Indklagede har anført, at klageren ikke overholdt afbetalingsvilkårene i gældsbrevet.

Der er hvert år siden 1994 blevet sendt saldomeddelelser til klageren.

Kravet er ikke forældet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at lånet blev stiftet efter anmodning fra klageren, og at klageren har disponeret over de beløb, der blev udbetalt fra kontoen vedrørende lånet.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke hæfter for restgælden på lånet.

Lånets hovedstol er omfattet af den 20-årige forældelse i medfør af Danske Lov 5- 14-4 og er således ikke forældet. Renterne er omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908.

Indbetalingerne på gælden på i alt 20.500 kr. efter sagens overgang til inkasso må anses for forlods anvendt dels til dækning af de ved sagens overgivelse til inkasso påløbne renter på ca. 7.800 kr., som på daværende tidspunkt ikke var forældede, dels til dækning af omkostningerne til advokaten på i alt 11.695 kr., som ikke kan kræves forrentet. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af kravet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.