Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for hævninger på klagerens kredit og på en fælles budgetkonto efter separation og efterfølgende bodeling.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod hæftelse for hævninger på hans kredit og på en fælles budgetkonto efter separation og efterfølgende bodeling.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Frøs Herreds Sparekasse, hvor han blandt andet havde en kredit -960 med et maksimum på 50.000 kr. med et tilknyttet Visa/dankort. Klageren havde givet sin daværende ægtefælle H fuldmagt til at disponere over kreditten, og H havde som fuldmagtshaver ligeledes et Visa/dankort tilknyttet kreditten.

Klageren og H havde endvidere en fælles budgetkonto -658 med et tilknyttet kreditmaksimum på 25.000 kr. i sparekassen.

Klageren har oplyst, at han og H blev separeret den 27. marts 2012, og at H i første omgang blev boende i deres fælles hus sammen med deres børn. Det blev aftalt, at klageren og H fortsat skulle betale til huset, indtil det blev solgt.

Den 15. november 2012 skrev klageren en mail til H med overskriften ”Bodeling”, som han endvidere sendte til sin rådgiver i sparekassen, R1, til orientering. I mailen anførte klageren blandt andet:

”…

Jeg har forhørt mig rundt omkring bl.a. ved en advokat og lige meget hvor jeg henvender mig er rådet at vi skal se at få foretaget en bodeling. Jeg har sat [R1] på som Cc. Jeg synes, at du skal bruge ham som rådgiver. Af samme grund vil jeg skifte bank. Jeg er ikke i tvivl om, at [R1’s] hensigter er reelle, men jeg sætter ham i en dum situation ved at beholde ham som personlig rådgiver.

Ved mit møde hos advokaten fik jeg oplyst følgende:

-Vores formuefællesskab ophørte den dag vi blev separeret. Det vil blandt andet sige at de penge, som jeg har betalt mere ind på vores budgetkonto i forhold til hvad du har betalt, dem har du faktisk ikke krav på. -Derudover så er det sådan at jeg kunne kræve at du betalte mig husleje af halvdelen af lejeværdien. -Ved en bodeling vil der ske det at vi skal dele alle udgifter lige imellem os. -Vi skal have huset solgt!!!

…”

Den 30. december 2012 skrev klageren en mail til R1 med overskriften ”Kontoudskrifter”, hvori han blandt andet anførte følgende:

”…

Jeg er temmelig rystet over [H’s] opførsel. Jeg kan se på det seneste kontoudskrift, at hun bruger langt flere penge end hun tjener. Jeg har tidligere gjort hende opmærksom på at vores formuefællesskab juridisk ophørte den 27. marts 2012.

Jeg betragter kontoen som værende [H’s], men jeg hæfter som udgangspunkt for halvdelen af de 50.000 kr. som kassekreditten lyder på. På den ene side så vedrører det ikke mig hvad [H] bruger sine penge på, men jeg kan ikke se at hun kan betale sin del af udgifterne til [det fælles hus] så den vej rundt kommer det til at vedrøre mig.

Jeg har ikke benyttet kontoen siden 30. november, men jeg har benyttet kontoen fra 27. marts til den 30. november 2012. Jeg har derfor brug for kontoudskrifter for den periode så jeg kan beregne en korrekt bodeling på det. Kontoudskifterne skal derfor være opdelt efter kortnummer så man kan se hvad vi hver især har brugt i perioden fra den 27. marts til den 31. december 2012.

…”

Af en posteringsoversigt for kredit -960 for perioden fra den 12. november 2012 til den 4. januar 2013 fremgik, at kredittens saldo den 30. november 2012 ved dagens slutning udgjorde ÷40.490,06 kr. og den 18. december 2012 ved dagens slutning udgjorde ÷53.885,23 kr. Herefter blev saldoen nedbragt til under kreditmaksimum på 50.000 kr. Den 28. december 2012 blev der overført 21.500 kr. til klagerens nye pengeinstitut, og kredittens kreditmaksimum på 50.000 kr. blev på ny overtrukket og saldoen udgjorde ÷54.013 kr. ved dagens slutning. Den 2. januar 2013 blev der overført 36.659,08 kr. til klagerens nye pengeinstitut, og den 4. januar 2013 indgik der 17.500 kr. på kontoen fra klageren. Den 4. januar 2013 udgjorde kredittens saldo ÷77.079,48 kr. ved dagens slutning.

I en mail fredag den 4. januar 2013 kl. 13.17 til R1 anførte klageren blandt andet:

”…

Jeg kan ikke komme i kontakt med [H]. Hun ønsker tilsyneladende ikke at kommunikere direkte med mig, men kun via advokat. Hun har fortsat modsat sig at huset bliver sat til salg på trods af at enhver burde kunne se at det er det eneste der kan få os videre.

Jeg forlanger derfor konto -960 spærret med øjeblikkeligt varsel. Jeg vil samtidigt med øjeblikkeligt varsel frigøres fra kontoen og undrer mig over at banken ikke tidligere har rådgivet mig om, at der er almindelig praksis ved separation. Jeg troede endvidere at jeg automatisk ville blive helt frigjort i det øjeblik jeg flyttede kontoen til en anden bank. Jeg undrer mig samtidig over bankens manglende reaktion på et ikke-bevilget overtræk af kontoens kassekredit. Banken kan tydeligt se, at der er tale om et voldsomt og ikke-normalt forbrug, der i øvrigt kan henføres til den anden kontohavers kort alene. Overforbruget er endvidere sket efter at jeg har skiftet til en anden bank. I den forbindelse har banken heller ikke rådgivet mig om at få lukket fælles kassekredit.

…”

I en mail af 5. januar 2013 til sparekassen fulgte klageren op på den ovennævnte mail og fremsendte en formel tilbagekaldelse af fuldmagten til H. Samtidig anførte han, at han forventede beløbet på 27.079,48 kr. med tilskrevne renter, som H som fuldmagtshaver havde overtrukket kreditten med, tilbageført til kontoen, da sparekassen ikke havde reageret på H’s adfærd fra 18. december 2012 til 4. januar 2013.

Mandag den 7. januar 2013 bekræftede sparekassen i en mail til klageren, at den havde slettet H’s fuldmagt til konto -960.

I en mail af 18. januar 2013 til sparekassen med overskriften ”Kundeforhold” anførte klageren blandt andet:

”…

Jeg kan med forundring konstatere, at jeg ikke længere har nogen bankrådgiver i Frøs Herreds Sparekasse.

Jeg ved ikke hvordan I vil tackle det, men fakta er jo, at jeg har en budgetkonto [-658] hos jer, som er delt mellem mig og min ekskone (som er søster til [R1] fra Ribe afdelingen og som tidligere nævnt, uberettiget har hævet penge fra en konto [-960], der er trukket over sit kreditmaksimum.) Den overtrukne kassekredit står også hos jer.

…

Jeg vil ikke have at der hæves penge på budgetkontoen uden at jeg har godkendt samtlige betalinger.

…”

I en mail af 21. januar 2013 meddelte sparekassen klageren, at han havde fået en ny rådgiver R2 i sparekassen.

I en mail af 24. februar 2013 til sparekassen med overskriften ”Overtagelse af gæld” anførte klageren blandt andet:

”…

Som du ved er jeg blevet skilt fra [H]. Der er indgået en aftale om bodeling. Den aftale indebærer at Frøs Herreds Sparekasse accepterer at jeg overtager al gæld i engagementet jf. vedhæftede oversigt samt kreditforeningslånet i Totalkredit. I bedes ordne det fornødne for at jeg kan overtage gælden og bekræfte hurtigst muligt.

[H] har i praksis ikke bidraget til at afdrage gælden siden marts 2012 hvilket begge vores advokater også er bekendt med.

Det er aftalt at jeg overtager gælden pr 21. februar 2013. ….

…”

Af en vedhæftet oversigt over gælden pr. den 21. februar 2013 fremgik, at saldoen på kredit -960 udgjorde ÷76.834,48 kr., og at saldoen på budgetkonto -658 udgjorde ÷23.336,07 kr.

Af en posteringsoversigt for budgetkonto -658 for perioden fra den 14. februar 2013 til den 28. februar 2013 fremgik, at klageren den 14. februar 2013 indsatte 18.724 kr., hvorefter saldoen udgjorde ÷23.336,07 kr., der var den gæld, som klageren oplyste, at han ville overtage. Den 27. februar 2013 blev der hævet 18.724 kr. på kontoen med teksten ”Børnebidrag ovf. til [H]”, hvorefter saldoen udgjorde ÷42.060,07 kr.

Klageren gjorde i marts 2013 over for sparekassen indsigelse mod hævningen af 18.724 kr. den 27. februar 2013 fra budgetkontoen.

Sparekassen fastholdt, at hævningen var berettiget.

Sparekassen har oplyst, at klageren indfriede gælden på kredit -960 den 25. april 2013, at budgetkonto -658 blev overtaget af klageren den 9. april 2013, og at han indfriede gælden på budgetkontoen den 25. april 2013.

Den 6. marts 2015 rejste klageren krav om betaling af 45.803,48 kr. (18.724 kr. + 27.079,48 kr.) samt renter heraf over for den klageansvarlige i sparekassen.

Den 27. marts 2015 afviste sparekassen at betale noget beløb til klageren.

Af sparekassens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere, der var gældende i februar 2013, fremgik af punkt 5 om fuldmagt, at såfremt flere kunder indgik aftale om en fælles konto, kunne hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet var aftalt.

Parternes påstande

Den 21. maj 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Herreds Sparekasse skal betale 18.724 kr. vedrørende hævningen på budgetkontoen samt overtrækket på kreditten på 27.079,48 kr., i alt 45.803,48 kr. med tillæg af renter.

Frøs Herreds Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har til støtte for kravet på 18.724 kr. anført, at han i mailen af 18. januar 2013 til sparekassen meddelte, at der ikke måtte hæves på budgetkontoen uden hans samtykke.

Budgetkontoen blev ved hævningen af de 18.724 kr. overtrukket med over 17.000 kr.

Efter modtagelsen af hans mail af 24. februar 2013, hvori han orienterede sparekassen om bodelingen og meddelte, at han ønskede at overtage gælden pr. den 21. februar 2013, burde sparekassen have lukket for hævninger på kontoen, således at der ikke opstod en større gæld end han skulle overtage.

Beløbet på 18.724 kr. udgjorde børnepenge til H. Da han ikke havde H’s nye kontonummer, satte han pengene ind på den fælles budgetkonto den 14. februar 2013, så H kunne overføre pengene til sin egen konto.

H indgik den 21. februar 2013 en bodelingsoverenskomst med ham, hvoraf det fremgik, at den fælles gæld pr. den 21. februar 2013 skulle overtages af ham. Da H ikke havde bidraget til afvikling af deres fælles gæld siden 2012 og burde have bidraget med langt mere end 18.724 kr., gik han ud fra, at H valgte at lade beløbet stå på budgetkontoen til dækning af en smule af deres fælles gæld ved bodelingen.

Han gjorde over for sparekassen indsigelse mod hævningen første gang i marts 2013.

Til støtte for kravet på 27.079,48 kr. har klageren anført, at sparekassen, der var bekendt med separationen mellem H og ham og med, at han skiftede pengeinstitut, forsømte at rådgive ham om, hvad der var normalt og fornuftigt i skilsmissesager.

Det følger af god skik bekendtgørelsen, at sparekassen af egen drift skulle have rådgivet ham om hans økonomiske situation.

Sparekassen svigtede sit rådgivningsansvar, og R1 tog som bankrådgiver og filialdirektør i sparekassen helt og aldeles parti for sin søster H og varetog hendes interesser uden at erklære sig inhabil.

Grundet familierelationen mellem H og R1 havde sparekassen særlig viden om, at H nægtede at sætte deres fælles hus til salg, og at H stoppede alle betalinger til deres fælles udgifter. Bodelingsoverenskomsten blev derfor indgået under stort økonomisk pres, og han overtog en gæld på 330.000 kr., som H ikke var med til at betale af på. Sparekassen rådgav tilsyneladende H til at lade den fælles økonomi sejle og lade overtræk og gæld hænge på ham.

Da kreditten blev overtrukket den 18. december 2012, burde sparekassen have forhindret overtrækket og have givet ham besked. Sparekassen reagerede imidlertid slet ikke på overtrækket, førend han den 4. januar 2013 skrev en mail til sparekassen og bad om at få kontoen spærret.

Det fremgik af hans mails til sparekassen, at han fejlagtigt troede, at kreditten var en fælles konto, som H også hæftede for. Alligevel undlod sparekassen at oplyse ham om, at han hæftede for kontoen alene, og at han burde tilbagekalde fuldmagten til H.

Sparekassen annullerede en anmodning fra hans nye pengeinstitut om ændring af hans NemKonto, hvorfor hans løn fortsat fejlagtigt indgik på kreditten i sparekassen og blev hævet af H til forbrug.

Han gjorde over for sparekassen indsigelse mod overtrækket på 27.079,48 kr. første gang i en mail af 5. januar 2013.

Frøs Herreds Sparekassehar vedrørende kravet på 18.724 kr. anført, at beløbet blev hævet af H som kontohaver. Der var tale om en fælles konto, og det fulgte af sparekassens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere, at kontohavere hver især kunne hæve alene på kontoen.

Sparekassen modtog ikke bodelingsoverenskomsten, men fik alene oplyst af klageren, at det mellem parterne var aftalt, at klageren skulle overtage al gæld pr. 21. februar 2013. Dette kan ikke medføre, at sparekassen burde have forholdt sig til, at klageren skulle overtage budgetkontoen, og at H skulle slettes som medkontohaver. Sparekassen skulle desuden acceptere en sådan aftale, idet der var tale om et debitorskifte.

Klageren har erklæret sig enig i, at der var tale om børnebidrag til H. Sparekassen finder det på den baggrund rimeligt, at beløbet på H’s foranledning blev overført til hendes konto. Det forhold, at klageren og H indgik en aftale om bodeling, inden H’s overførsel af beløbet, er sagen uvedkommende. Spørgsmålet om, hvem der har ret til beløbet, må være en tvist mellem klageren og H.

Vedrørende kravet på 27.079,48 kr. har sparekassen anført, at den har gjort alt, hvad den kunne, for at rådgive klageren bedst muligt. Sparekassen har gennem hele forløbet handlet upartisk og fulgt klagerens anvisninger. Det fremgår tydeligt af de mails, der er sendt fra R1 og R2 til klageren, at sparekassen har været imødekommende over for klagerens henvendelser.

Sagen drejer sig ikke om mangelfuld rådgivning. Klageren havde sin egen rådgiver, der var advokat. Omstændighederne har derfor ikke tilsagt, at der var behov for yderligere rådgivning fra sparekassens side.

Sparekassen har ikke annulleret en anmodning om ændring af klagerens NemKonto fra klagerens nye pengeinstitut.

Klageren bør selv holde styr på, hvem han tildeler fuldmagt til sine konti. At klageren havde glemt, hvordan ejerforholdet til kreditten var, kan ikke lægges sparekassen til last.

Overtræk kommer først til rådgivernes kendskab i sparekassen, når overtrækket er over en bagatelgrænse på 10.000 kr. Overtrækket på klagerens kredit steg først til over 10.000 kr. den 2. januar 2013 i forbindelse med tilbageførsel af klagerens løn til hans nye pengeinstitut.

Af klagerens mail af 24. februar 2013 til sparekassen fremgik, at det i bodelingsoverenskomsten mellem klageren og H var aftalt, at klageren overtog gælden på kreditten på 76.834,48 kr., herunder et overtræk på 26.834,48 kr. Det kan derfor undre, at klageren godt 2 år efter underskift af bodelingsoverenskomsten kræver godt 27.000 kr. af sparekassen, hvilket beløb jo var en del af grundlaget for bodelingsoverenskomsten.

For begge de fremsatte krav gælder bestemmelsen i lov om betalingstjenester § 63, hvorefter indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde snarest muligt og senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion. Klageren klagede først til sparekassen den 6. marts 2015, altså over 2 år efter de omtalte transaktioner. Selv hvis klagerens krav havde været berettigede, ville indsigelsen ikke være fremsat rettidigt i henhold til lov om betalingstjenester § 63.

Klageren har i øvrigt indfriet både gælden på budgetkontoen og gælden på kreditten den 25. april 2013.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har gjort indsigelse mod et overtræk på hans kredit -960 på 27.079,48 kr., som han påstår skyldtes hævninger foretaget af hans tidligere ægtefælle H i december 2012 og i starten af 2013 efter, at parterne var blevet separeret og efter, at han havde meddelt både sparekassen og H, at han ville skifte pengeinstitut. H disponerede i henhold til en fuldmagt, som klageren havde givet H på et tidligere tidspunkt.

Klageren har ligeledes gjort indsigelse mod en hævning på hans og H’s fælles budgetkonto -658 den 27. februar 2013 på 18.724 kr., som blev foretaget efter, at han den 18. januar 2013 havde meddelt sparekassen, at der ikke måtte hæves på deres konto uden hans samtykke.

Klageren indgik en bodelingsoverenskomst med H den 21. februar 2013, og den 24. februar 2013 meddelte han sparekassen, at han i henhold til bodelingsoverenskomsten skulle overtage gælden pr. den 21. februar 2013.

Klageren gjorde umiddelbart efter foretagelsen af de omstridte hævninger over for sparekassen indsigelse mod, at han hæftede for de trukne beløb.

Sparekassen har oplyst, at klageren indfriede gælden på kredit -960 den 25. april 2013, at den fælles budgetkonto -658 blev overtaget af klageren den 9. april 2013, og at han indfriede gælden på budgetkontoen den 25. april 2013.

Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren i forbindelse med separationen/skilsmissen og indgåelsen af bodelingsoverenskomsten med videre blev bistået af sin egen rådgiver, der var advokat.

Da klageren på trods af, at han forinden havde gjort indsigelse mod de omstridte hævninger, den 25. april 2013 indfriede gælden på henholdsvis kreditten og budgetkontoen, finder Ankenævnet, at klageren herved anerkendte at hæfte for hævningerne.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.