Afvikling af engagement.
| Sagsnummer: | 202/1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Inkasso - rentens størrelse
Rente - øvrige spørgsmål Inkasso - inkassoomkostninger m.v. |
| Ledetekst: | Afvikling af engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 25. maj 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at godskrive ham 27.191,96 kr. i rente og 20.000 kr. i omkostninger, at give ham et kontoudtog vedrørende hans konto hos indklagede pr. 31. december 1995 og at give korrekte indberetninger til Told- og Skat.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren underskrev den 21. september 1992 et gældsbrev til indklagede på 2.584.000 kr.
Ved Ankenævnets kendelse af 2. november 1994 (sag nr. 154/1994) blev indklagede tilpligtet at regulere restgælden på klagerens lån således, at renten fra begyndelsen af gældsbrevets løbetid blev beregnet i overensstemmelse med gældsbrevets individuelle rentevilkår. Ifølge gældsbrevet skulle det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen med ciborrenten på 3 måneder plus 2%, p.t. 12,81%, som skulle tilskrives lånet hvert kvartal. Afviklingen af gælden skulle forhandles årligt i september måned.
Ved anbefalet skrivelse af 17. maj 1995 til klageren opsagde indklagede engagementet med henvisning til, at det ikke havde været muligt at indgå en aftale om fortsat afvikling. Restgælden inkl. renter til 17. maj 1995 blev opgjort til 2.302.751,63 kr.
Ved skrivelse af 30. september 1995 rettede klageren henvendelse til Ankenævnet, idet han fandt, at indklagede ikke havde opfyldt Ankenævnets kendelse af 2. november 1994, og at lånet fortsat ikke blev forrentet med den aftalte rente.
Den 2. november 1995 afsagde fogedretten i Roskilde en kendelse, hvorefter en af indklagede begæret fogedforretning på grundlag af gældsbrevet blev fremmet. Indklagede opgjorde sin fordring til 2.412.035,30 kr., inkl. omkostninger på i alt 24.335 kr. Ved den fogedrekvisition, der lå til grund for fogedrettens behandling af sagen, var det skyldige beløb opgjort således:
| "Hovedstol ................................. | kr. kr. 250,00 2.387.700,30" |
Under fogedsagens behandling blev der afgivet forklaring af klageren og en af indklagedes medarbejdere.
Ved klageskema af 20. november 1995 indgav klageren påny klage til Ankenævnet, idet han nedlagde påstand om, at indklagede skulle tilpligtes at kreditere lånet for meget debiteret rente, opgjort af ham pr. 30. juni 1995 til 73.981,34 kr.
Den 22. januar 1996 stadfæstede Østre Landsret fogedrettens kendelse.
Med henvisning til fogedretskendelsen, der var stadfæstet af Østre Landsret, afviste Ankenævnet ved kendelse af 26. marts 1996 den af klageren den 20. november 1995 indgivne klage.
Det fremgår af sagen, at klageren den 1. maj 1996 fraflyttede sin ejendom, og at denne blev solgt på tvangsauktion den 31. maj 1996. Indklagede var rekvirent af tvangsauktionen. Indklagedes advokat havde ved skrivelser af 21. og 22. maj 1996 opgjort afværgebeløbet til 2.673.918,25 kr.
Klageren har anført, at indklagede i perioden 1. oktober 1994 til 31. marts 1995 har tilskrevet lånet 12.201,96 kr. for meget i rente, idet rentesatsen på lånet i denne periode har oversteget ciborrenten på 3 måneder plus 2%. Rentetilskrivningen efter 30. september 1994 er ikke tidligere blevet behandlet af Ankenævnet. Lånet blev endvidere i 1995 debiteret 14.990 kr. ud over de tilskrevne renter på 94.139,22 kr. Indklagede har således uberettiget debiteret lånet i alt 27.191,96 kr. Indklagede har undladt at efterkomme hans anmodning om et kontoudtog for lånet, således at han kan kontrollere renteberegningen, ligesom indklagede har undladt at korrigere den nævnte difference 14.990 kr. til Told og Skat. Klageren har i øvrigt bl.a. anført, at kontantværdien af hans ejendom, der var næsten ubehæftet, primo 1996 blev ansat til 1.250.000 kr., og at en ejendomsmægler i maj 1996 vurderede, at et salg ville kunne indbringe et kontant provenu 1,3 mio. kr. Tvangssalget indbragte et væsentligt lavere provenu. Indklagede afslog at lade ejendommen sælge i fri handel og tvang ham til at fraflytte ejendommen allerede den 1. maj 1996, hvilket medførte, at ejendommen på grund af manglende vedligeholdelse faldt i værdi inden det endelige salg.
Indklagede har anført, at klageren ikke efterkom indklagedes anmodninger af juni 1994 om dokumentation for sin økonomiske situation, hvorfor man anså engagementet for misligholdt og renteaftalen for bortfaldet. Der blev herefter beregnet almindelig udlånsrente på gælden. Efter opsigelsen af engagementet i maj 1995 blev dette overført til en afviklingskonto, hvilket bevirkede, at den automatiske rentetilskrivning ophørte, og at der ikke blev udskrevet kontoudtog. Renteberegningen blev herefter foretaget af indklagedes advokat, der fik engagementet til inkasso. Beløbet på 14.990 kr. er udlagt fogedgebyr og tillagt mødesalær, som indklagede har været berettiget til at tillægge det skyldige beløb. Klageren har ikke grundlag for at afkræve omkostninger i sagen.
Det skyldige beløb er korrekt opgjort, og klageren har modtaget tilstrækkelig dokumentation for opgørelserne. Klagerens ejendom blev vurderet til 1.060.000 kr., og ejendommen blev solgt for 1.062.000 kr. til overtagelse 1. september 1996.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af opgørelsen af indklagedes krav i fogedrekvisitionen, der ligger til grund for fogedrettens behandling af sagen, at rentekrav er medtaget til og med 23. juli 1995. Rentetilskrivningen for perioden 1. oktober 1994 til 31. marts 1995 er således omfattet af fogedrettens kendelse af 2. november 1991 og dermed af Ankenævnets kendelse af 26. marts 1996. Det samme må antages for så vidt angår omkostningsbeløbet på 14.990 kr. Klagen kan herefter ikke tages til følge for så vidt angår den af klageren påståede for meget opkrævede rente på 12.201,96 kr. og omkostningsbeløbet på 14.990 kr. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at korrigere oplysningerne til Told og Skat for så vidt angår beløbet på 14.990 kr.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren 20.000 kr. til dækning af omkostninger i sagen.
Ankenævnet finder, at indklagede ikke efter sagens overgivelse til inkasso har været forpligtet til at udarbejde kontoudskrifter.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.