Fastkursaftale. Indgåelse.
| Sagsnummer: | 21609163/0 |
| Dato: | 12-06-2017 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten B. Pedersen, Anna Marie Ringive, Anne Vibeke Ellegaard Povlsen og Lars K. Madsen |
| Klageemne: |
Fastkursaftale - indgåelse
|
| Ledetekst: | Fastkursaftale. Indgåelse. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klageren har i sin ejendom et 30-årigt, 2 pct. obligationslån på 2.869.000 kr. Efter det oplyste blev lånet efter formidling af det indklagede realkreditinstitut udbetalt i marts 2015 med det koncernforbundne realkreditinstitut som långiver.
Indklagedes Långuide af 29. april 2014 indeholder følgende afsnit om indfrielsesmetoder:
”Indfrielsesmetoder
Ved indfrielse af lån afregnes obligationerne til en kurs, der er fastsat efter et af følgende principper:
Fastkursaftale – indfrielse
Ved en fastkursaftale handles obligationerne til den bedst opnåelige salgskurs på obligationsmarkedet for den pågældende handel. Alle handler på dette marked indberettes til Finanstilsynet og offentliggøres på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
…(Indklagede)… fastsætter den bedst opnåelige salgskurs ved en fastkursaftale under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, det senest handlede kursniveau, såvel nationale som internationale begivenheder med betydning for rente- og kursudviklingen samt tilgængelige oplysninger om tilsvarende obligationer hos sammenlignelige udstedere, jf. afsnittet ”Generelle forbehold”.
Ved at indgå en fastkursaftale bliver lånet indfriet til en aftalt kurs på et aftalt tidspunkt. Aftalekursen fås som obligationsmarkedets bedst opnåelige salgskurs tillagt et kurstillæg og reguleret for et eventuelt terminsfradrag/tillæg for kurssikring, som dækker …(indklagedes)… omkostning på fastkursaftalen i den periode, hvor aftalen løber.
Ved afgivelse af tilbud på en fastkursaftale er aftalekursen bindende for …(indklagede)… i 15 minutter. I løbet af de 15 minutter skal låntager tage stilling til den tilbudte kurs. Accepteres …(indklagedes)… tilbud inden for 15 minutter, er aftalen indgået og forpligtende for begge parter. Dermed er der ingen risiko for kursudsving i tiden, fra en ordre afgives, til den udføres.
Beregning af terminstillæg/-fradrag ved indfrielse med en fastkursaftale
Terminstillægget/-fradraget til kurssikringen bliver beregnet ud fra den pengemarkedsrente, som …(indklagede)… skal betale for at låne penge til at betale provenuet til køb af obligationerne. Provenuet til køb af obligationerne lånes til den pengemarkedsrente, der har samme løbetid som fastkursaftalen med et rentetillæg på op til 1,00 procentpoint. Terminstillægget/-fradraget reguleres dog med renten på de opkøbte obligationer fra aftaletidspunktet til indfrielsestidspunktet. Nettoterminstillægget/-fradraget rundes op til nærmeste 0,05 kurspoint.
…
Generelle forbehold
Normalt afregner …(indklagede)… obligationshandler til en kurs med det samme eller til en gennemsnitskurs. Der er dog følgende undtagelser, når
· …
· der forekommer en særlig markedssituation
· der er tale om obligationer, hvor der ikke er løbende handel.
I de to sidste tilfælde fastsætter …(indklagede)… den bedst mulige kurs med udgangspunkt i de kurser, som …(indklagede)… kan eller forventer at kunne få på obligationsmarkedet.
Ved løbende handel forstås kontinuerlig handel med en betydelig omsætning i den pågældende obligation, og hvor der normalt dagligt tilbydes aktuelle priser.
For sjældent handlede obligationer, hvor der ikke er daglige købs- og salgspriser, afregnes en obligationshandel, så låntager sikres den efter omstændighederne bedst mulige kurs. Handles der ikke i den obligation, som fastkursaftalen skal indgås i, vil …(indklagede)… afregne til den senest handlede kurs. Vurderer …(indklagede)…, at den senest handlede kurs ikke er en realistisk og aktuel markedskurs, fastsættes en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, det senest handlede kursniveau, såvel nationale som internationale begivenheder, som kan have betydning for rente- og kursudviklingen og tilgængelige oplysninger om tilsvarende obligationer hos sammenlignelige udstedere.
Handles der uden for obligationsmarkedets normale åbningstid, som er alle børsdage mellem kl. 9-17, kan …(indklagede)… tilbyde en kurs, der ligger inden for eller på intervallet af de bedst stillede købs- og salgskurser, hvis der ved lukketid har været stillet en pris i den pågældende obligation. Dertil kommer et forhøjet kursfradrag/kurstillæg til dækning af den øgede risiko ved, at obligationshandlen først kan udføres den efterfølgende børsdag.
Hvis der umiddelbart før eller efter lukketid er sket væsentlige ændringer af markedsforholdene, der kan give en betydelig forskel mellem købs- og salgsprisen, vil …(indklagede)… stille en kurs under hensyntagen til markedsforholdene på tilsvarende måde som ved handel med sjældent handlede obligationer.
…
4. Almindelige bestemmelser for fastkursaftaler
En fastkursaftale er en aftale mellem låntager og …(indklagede)… om, at lånet afregnes til en fast kurs på et bestemt tidspunkt. Hvordan kursen fastsættes, fremgår af ”Almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel”.
Fastkursaftalen er betinget af, at låntager senest 4 bankdage før den aftalte udbetalingsdato har opfyldt udbetalingsvilkårene eller at formidlende institut har stillet garanti herfor.
Hvis fastkursen løber længere end 6 måneder, skal …(indklagede)… have modtaget underskrevet låne- og pantsætningsaftale senest 6 måneder fra fastkursaftalens indgåelse.
Et tilbud om en fast kurs og udbetalingsdato i en fastkursaftale er kun bindende for …(indklagede)…, hvis låntager accepterer tilbuddet straks ved fremsættelsen. …(Indklagede)… kan stille krav om, at aftalen skal accepteres skriftligt.
Disse almindelige bestemmelser gælder også for fastkursaftaler ved rentetilpasning af Tilpasningslån – dog med de modifikationer, som følge af at der alene er tale om rentetilpasning af et Tilpasningslån og ikke udbetaling af et nyt lån – bl.a. at udbetalingstidspunktet er lig med rentetilpasningstidspunktet, og at låntypen ikke kan ændres.”
Klageren ønskede efter det oplyste at omlægge 2 pct. lånet. Indklagedes kunderådgiver sendte den 17. juni 2015 følgende e-mail til klageren:
”Jeres ejendom er blevet vurderet til 4.100.000,00
Jeg har vedlagt 2 stk. beregninger (omlægning til F-kort med/uden afdragsfrihed).
I bedes venligst meddele hvilket lån i fremover vil have i ejendommen.”
E-mailen var vedlagt beregninger af omlægning af det indestående lån til et 30-årigt F-kort med og uden afdragsfrihed. Begge beregninger indeholder følgende hovedtal vedrørende indfrielsen af 2 pct. lånet:
”Specifikation af lån, der indfries
Nøgletal Obligationslån
…
Restgæld 2.869.000
Rentesats i procent pr. år 2,00
Bidragssats i procent pr. år 0,84
Lånets restløbetid i år 30
Kurs 89,90
Indfrielsesmetode Kontant¹
Nutidsværdi efter skat? 2.669.775
Långiver …(Det koncernforbundne realkreditinstitut)…
¹)I beregningen er forudsat, at lånet indfries kontant.
?) Ved en diskonteringsrente på 2,50%”
Klageren sendte den 22. juni 2015, kl. 13.00, en e-mail til indklagedes kunderådgiver:
”Med aktuelle kursfald (pt. indfrielseskurs på 88,75) vil vi gerne omlægge til F-kort med afdragsfrihed i 10 år hurtigst muligt. Bør vi evt. overveje fastkurs således, at kursen ikke ændrer sig for meget? Alternativt er vi klar til at underskrive hurtigt så obligationerne kan handles hurtigt!?
Hvad er den videre procedure herfra?
PS. Jeg går ud fra, at den nye bidragssats på F-kort afspejler vores nyeste vurdering på 4.100.000 kr.?”
Efter det oplyste var der om eftermiddagen den 22. juni 2015 en ny telefonsamtale mellem parterne, hvorunder klageren insisterede på, at der blev indgået fastkursaftale, som angiveligt blev afvist af rådgiveren med henvisning til, at der ikke forelå underskrevne lånedokumenter på det nye lån, og at der derfor var en risiko for, at der ikke blev fremskaffet de nødvendige midler til indfrielsen.
Indklagede fremsendte den 23. juni 2015 på vegne af det koncernforbundne realkreditinstitut et tilbud til klageren på et F-kort lån på 2.576.000 kr. Lånetilbuddet indeholder følgende specifikation af indfrielsen af 2 pct. lånet:
”Specifikation af lån, der indfries
Nøgletal Obligationslån
…
Restgæld 2.869.000
Rentesats i procent pr. år 2,00
Bidragssats i procent pr. år 0,84
Lånets restløbetid i år 30
Kurs 88,95
Indfrielsesmetode Kontant¹
Nutidsværdi efter skat? 2.669.900
Långiver …(Det koncernforbundne realkreditinstitut)…
¹)I beregningen er forudsat, at lånet indfries kontant.
?) Ved en diskonteringsrente på 2,50%”
Efter det oplyste sendte klageren den 23. juni 2015, kl. 13.15, en e-mail til rådgiveren og oplyste, at han havde underskrevet lånedokumenterne, men at han på grund af kursstigninger på obligationerne bag 2 pct. lånet ikke ønskede låneomlægningen gennemført endnu, dog således at indfrielsen godt måtte gennemføres til kurs 88,95 som anført i lånetilbuddet.
Den 7. juli 2015 sendte klageren denne e-mail til indklagedes rådgiver:
”Kurserne på vores 2%-lån (afdragsfri) er ikke gået vores vej i forhold til en evt. indfrielse siden vi talte sammen for ca. 14 dage siden.
Da vi for ca. 14 dage siden stod overfor at skulle omlægge, var vi som skrevet nedenfor klar på at fastlåse indfrielseskursen. Du nævnte efterfølgende, at det godt kunne lade sig gøre at fastlåse, men at vi så ville have en risiko …, idet der endnu ikke forelå noget lånetilbud. Da der få dage efter lå et lånetilbud var kursen relativt hurtigt steget igen, hvorfor vi ikke ønskede at omlægge da vores gevinst således var indsnævret.
Jeg er ikke ekspert på området, men jeg har fortsat svært ved at se, hvad det er for en risiko du tænker på i forhold til, at der ikke var lavet noget nyt lånetilbud? Værdien på ejendommen var bekræftet, endda med en højere værdi end sidst, og da der alene er tale om en ren omlægning uden provenu, kan jeg ikke se risikoen for manglende låntilbud? Jeg kan ej heller se noget i forretningsgangen der skulle antyde dette?”
Den 3. august 2015 svarede indklagedes rådgiver klageren som følger:
”Jeg har desværre ikke kunnet finde noget om dette i forretningsgangen.
Årsagen til at jeg ikke ville lave fastkursaftale på nuværende lån er at vi ikke var i besiddelse af et nyt underskrevet lånetilbud fra jer.
Hvis jeg tillod at lave fastkursaftale inden vi havde nyt lånetilbud så ville jeg løbe risikoen for at der af en eller anden grund ikke blev underskrevet nyt låntilbud af jer. Hvis dette sker har vi allerede lavet fastkursaftalen som skal gennemføres, men finansieringen foreligger ikke. Denne risiko vil jeg ikke løbe.
I stedet for sørger jeg for at I allerede dagen efter har et lånetilbud. Desværre er kursen på nuværende lån steget på denne ene dag.”
Klageren fremsendte efter det oplyste i forlængelse heraf en klage over ekspeditionsforløbet.
Indklagedes kunderådgiver sendte den 20. august 2015 følgende redegørelse til klageren:
”Som lovet får du hermed en tilbagemelding på din mail, hvor du har foreslået, at …(indklagede)… kompenserer dig for kursdifferencen til kurs 88,75 ved indfrielse af dit 2% lån.
Som bekendt ønskede vi ikke at gennemføre kurssikring af indfrielse af dit 2% lån den 22. juni, da der ikke var endelig afklaring vedrørende dit nye lån. Vi hastebehandlede den efterfølgende dag sagen, så du kunne få et lånetilbud og gennemføre omlægningen til dagens kurser. På grund af de meget store kursstigninger fra den foregående dag, ønskede du imidlertid ikke at gennemføre omlægning af lånet.
Som nævnt for dig tidligere, har vi handlet i den hensigt at beskytte dig mod risiko for tab, ikke for at afholde dig fra at kurssikre. Dertil kommer, at vi ikke kan garantere, at vi kan ekspedere kurssikring samme dag, som du henvender dig.
Det er vores opfattelse, at vi har søgt at varetage dine interesser, og at du ikke har haft krav på at kunne indgå aftale om kurssikring til kurs 88,75. Vi har imidlertid forståelse for, at du føler at du er gået glip af at indfri dit lån til en favorabel kurs. Vi er derfor kulancemæssigt indstillet på at kompensere dig for halvdelen af kurstabet fra kurs 88,75 til kurs 91,50, forudsat at du gennemfører omlægningen og dermed realiserer et kurstab på grund af indfrielse af dit nuværende lån til en kurs over 88,75.
Forhåbentlig kan vi dermed finde en løsning på sagen. Vi beder dig melde tilbage inden en uge, så vi kan aftale nærmere om omlægning af dit lån.
Vi gør for en ordens skyld opmærksom på, at hvis du ikke er tilfreds med den tilbudte løsning, så du har mulighed for at rette henvendelse til …(indklagedes)… Klagerservice (mail: Klageansvarlig), som så vil gennemgå og vurdere sagen.”
Ved e-mail af 21. august 2015 til indklagedes klageansvarlige enhed fastholdt klageren sit krav:
”Jeg har den 20.08.2015 modtaget jeres afgørelse vedr. min klage, hvor I efterfølgende har foreslået en mindelig løsning, hvilken jeg fortsat ikke er enig i, hvorfor jeg hermed indgiver klage.
Som bekendt henvender jeg mig oprindeligt til vores privatrådgiver med et oprindeligt ønske om, at indgå fastkursaftale (indfrielse) på vores nuværende 30-årige 2% obligationslån (med afdragsfrihed). Indfrielseskursen spot hed på daværende tidspunkt 88,75. …(Rådgiveren)… nævner efterfølgende (hvilket også fremgår af mailkorrespondance der er vedhæftet denne mail), at der først skal udstedes og underskrives nyt lån (udbetaling), idet der alternativt vil være en risiko for, at fastkursaftalen vedr. indfrielse af vores gamle lån, ikke kan gennemføres. Jeg er ikke ekspert på det specifikke område, hvorfor jeg i god tro fulgte hans ord.
Efterfølgende har jeg undret mig over, hvorved det ikke kunne lade sig gøre, at indgå denne fastkursaftale på indfrielsen. Efter gennemlæsning af forretningsgangen samt …(indklagedes)… officielle holdning til indfrielse af fastforrentede lån har jeg fundet ud af, at det er decideret forkert det som …(rådgiveren)… oprindeligt har nævnt!
Forretningsgangen
… nævner som jeg læser det intet om, at der skal udstedes og underskrives nyt lån for at kunne indgå fastkursaftalen. Derimod nævner den, at såfremt fastkursaftalen ikke kan gennemføres, så vil dette blive betragtet som en ændring/ophævelse, hvorved det alene er kursdifferencen på den indgåede indfrielseskurs og aktuelle kursniveau, der skal betales af os som låntagere (dvs. min hustru … og undertegnede). Med udgangspunkt i, at vi havde besluttet os for et nyt 30-årigt F-kort med 10 års afdragsfrihed (hvilket også var meddelt til …(rådgiveren)…), og …(rådgiveren)… havde givet kreditgodkendelse til denne rene omlægning, så anser jeg ikke dette som nogen risiko.
…(Indklagede)… skriver følgende på intranettet: ”I forbindelse med hjemtagelse og indfrielse af et fastforrentet obligationslån er vores generelle anbefaling, at der foretages kurssikring”…
Vores oprindelige tilgang med at sikre indfrielseskursen ved at indgå fastkursaftale på indfrielsen, følger altså således …(indklagedes)… officielle holdning.
På baggrund af ovenstående, mener jeg ikke at sagen er håndteret korrekt, og idet vi oprindeligt ønskede det nye 30-årige F-kort med 10 års afdragsfrihed pga. de i vores øjne gunstige indfrielseskurser (88,75 +/- ex. tillæg for fastkurs) på vores nuværende lån, så vil jeg fortsat mene, at …(indklagede)… skal honorere nuværende kursdifference ved indfrielse af vores nuværende 2% lån for at indgå nyt 30-årige F-kort med 10 års afdragsfrihed som var vores ønske.
I …(rådgiverens)… afgørelse skriver han, at ”Som bekendt ønskede vi (indklagede) ikke at gennemføre kurssikring af indfrielse af dit 2% lån den 22. juni, da der ikke var endelig afklaring vedrørende dit nye lån”. Dette er faktuelt forkert, idet vi dels havde besluttet os for valg af lånetype jf. ovenfor (dog var der endnu ikke noget lånetilbud (udbetaling)), og dernæst er det iflg. …(indklagedes)… forretningsgang ej heller en forudsætning for gennemførelse af en fastkursaftale (indfrielse), at der skal foreligge et nyt lånetilbud (udbetaling). Med denne oplysning er vi som kunde reelt blevet afvist/nægtet at lave denne fastkursaftale (indfrielse), på trods af, at vi reelt var i vores gode ret til at kunne lave denne! …(Indklagedes)… officielle generelle holdning er desuden – hvilket overstående også viser – at der foretages kurssikring ved indfrielse. Med udgangspunkt i dette kommer det derfor fortsat meget bag os, at vi ikke kunne lave fastkursaftalen (indfrielsen).
I …(rådgiverens)… afgørelse skriver han desuden, at ”at vi ikke kan garantere, at vi kan ekspedere kurssikring samme dag, som du henvender dig”. I mit oprindelige skriv og efterfølgende telefonsamtale med …(rådgiveren)… den 22.06.2015 snakker vi frem og tilbage igennem 15-20 minutter, herunder også om den mulige kurssikring. Med udgangspunkt i, at en kurssikring kan laves hurtigt i løbet af 2-3 minutter, forstår jeg ikke hans argument, idet han – hvis han ville – kunne have lavet fastkursaftalen med mig med det samme imens han havde mig i telefonen.
…(Rådgiveren)… skriver tillige ”Vi hastebehandlede den efterfølgende dag sagen, så du kunne få et lånetilbud og gennemføre omlægningen til dagens kurser.”. Dette anser jeg ikke som et argument, idet vores ønske var at lave en fastkursaftale (indfrielse) her og nu den 22.06.2015, hvilket vi fortsat mener, burde have været muligt, ligeledes med udgangspunkt i ovenstående argumentation.
Vores tilgang er på denne baggrund fortsat, at vi mener os fejlagtigt behandlet, og vi i vores gode ret kunne have lavet en fastkursaftale (indfrielse) på kurs 88,75 (ex. tillæg for kurssikring) som var vores ønske.”
Der var efterfølgende dialog mellem klageren og den klageansvarlige enhed, hvorunder klageren præciserede, at hans forventninger var, at han kunne gennemføre omlægningen til kurs 88,75 ex. tillæg for kurssikring, og at han således skulle kompenseres for forskellen mellem denne indfrielseskurs og de aktuelle indfrielseskurser, samt at han var opmærksom på, at det ville fordre, at han fysisk omlagde 2 pct. lånet.
Indklagede fremsendte den 4. september 2015 følgende redegørelse til klageren:
”Jeg beklager den lidt forsinkede tilbagemelding, men jeg har nu gennemgået sagen og drøftet den med …(banken)… i lyset af de oplysninger, du er kommet med.
Du og din hustru omlagde marts 2015 dit daværende lån til et 2% lån. Efter forudgående drøftelser om omlægning af 2% lånet fik du den 17. juni 2015 oplyst udfaldet af en fornyet vurdering af din ejendom, og …(banken)… sendte dig 2 vejledende omlægningsberegninger. I forlængelse heraf sendte du den 22. juni 2015 kl. 13 en mail til rådgiveren, hvoraf fremgik, at I i lyset af de aktuelle kursfald ønskede at omlægge til F-Kort lån. Du spurgte til om du burde indgå fastkursaftale og oplyste, at I var klar til at underskrive dokumenter hurtigt, så obligationerne kunne handles. Der var på dette tidspunkt ikke udstedt lånetilbud på nyt lån.
Som svar på din henvendelse fik du oplyst fra …(banken)…, at fastlåsning af indfrielseskursen måtte afvente at der forelå underskrevet låneaftale om nyt lån. Begrundelsen herfor var, at kurssikring af indfrielsen uden at der samtidig forelå underskrevne lånedokumenter på et nyt lån indebar en risiko for, at der ikke blev fremskaffet de nødvendige midler til indfrielsen. I mail af 22. juni 2015 kl. 15.09 fik du oplyst, at der ville være lånedokumenter klar til underskrift den efterfølgende dag (tirsdag). Tirsdag den 23. juni om formiddagen modtog du som lovet et digitalt lånetilbud. Heri var omlægningsberegningen baseret på en vejledende kurs på 88,95 ved indfrielse af 2% lånet.
Den 23. juni kl. 13.15 sendte du en mail til rådgiveren, hvoraf fremgik at I havde underskrevet lånedokumenter, men at …(banken)… ikke måtte sende til udbetaling og indfrielse endnu, idet du henviste til dagens kraftige stigninger på kursen på obligationerne bag 2% lånet. Du skrev samtidig, at det dog var i orden at gennemføre indfrielsen, hvis det kunne ske til kurs 88,95 svarende til kursen i lånetilbuddets indfrielsesberegning.
Forløbet skal ses i lyset af kursudviklingen i dagene omkring den 22. juni 2015:
Lukkekurser
Onsdag den 17/6 89,875
Torsdag den 18/6 89,360
Fredag den 19/6 89,150
Mandag den 22/6 88,200
Tirsdag den 23/6 89,050
Som det fremgår, faldt kursen væsentligt netop den 22. juni, hvorefter den steg en del igen.
Den 22. juni svingede kurserne noget. Kl. 14 lå spotkursen for fondskode … på 88,65, hvilket med tillæg af kursskæring ville medføre en samlet indfrielseskurs på 88,75. Den efterfølgende dag lå indfrielseskursen ifølge Centerportalen 91,50, mens spotkursen ved udstedelse af lånetilbuddet ca. kl. 11.30 lå på 88,95 og kl. 13 var stedet til 89,55 – altså 0,90 kurspoint højere end den foregående dag. De efterfølgende dage steg kursen op over kurs 90 og faldt derefter lidt tilbage.
De aktuelle kurser ligger i niveauet 90,50 men svinger som bekendt. Indfrielse af lånet ville således på nuværende tidspunkt kunne ske til kurser i et niveau ca. 0,50 kurspoint over kursniveauet den 23. juni og ca. 1,50 kurspoint over niveauet den 22. juni. I den mellemliggende periode har kurserne kortvarigt været nede under kurs 90 og i en længere periode været oppe over kurs 91,5, hvorefter de er faldet tilbage til det aktuelle niveau.
Det er min opfattelse, at …(banken)… i forløbet har forsøgt at varetage dine interesser bedst muligt, herunder ved at sikre dig mod risikoen for, at du ikke nåede at fremskaffe midlerne til en hurtig indfrielse af dit 2% lån.
Jeg kan have forståelse for, at du stiller spørgsmålstegn ved, at dit ønske om at indgå aftale om kurssikring af indfrielse af 2% lånet blev afvist. Du har i den forbindelse henvist til …(indklagedes)… interne forretningsgange. De har naturligvis betydning for, hvordan vi håndterer kurssikring i …(indklagede)…, men interne forretningsgange etablerer ikke forpligtelser mellem …(indklagede)… og dig som låntager.
For en juridisk vurdering af sagen er det centrale spørgsmål derfor, om …(indklagede)… var forpligtet til at indgå den ønskede kurssikringsaftale den 22. juni, eller om …(indklagede)… på andet grundlag kan pålægges ansvar for, at du ikke fik indfriet dit lån til de særligt fordelagtige kurser denne eftermiddag.
Det er min vurdering, at …(indklagede)… ikke har været forpligtet til at indgå aftale med dig om kurssikring til kurs 88,75 den 22. juni 2015. Dels har …(indklagede)… grundlæggende ikke nogen forpligtelse til at indgå denne aftale med dig, dels har vi handlet for at beskytte dig mod risici, og dels har du ikke med rette kunnet forvente, at du ved en henvendelse kl. 13 kunne være sikker på at kunne drage fordel af et kortvarigt kursfald i et svingende marked.
Jeg finder derfor desværre ikke grundlag for at imødekomme dit krav om, at …(indklagede)… kompenserer dig for kursdifferencen til kurs 88,75, hvis du indfrier 2% lånet i forbindelse med en låneomlægning.
…(Banken)… har kulancemæssigt tilbudt at kompensere dig for halvdelen af kurstabet fra kurs 88,75 til kurs 91,50. Som du selv var opmærksom på og også har påpeget, var indfrielseskursen den 23. juni ikke 91,50 – om eftermiddagen var den derimod 89,55, jf. ovenfor. Jeg har afstemt med …(banken)…, at de fortsat er indstillet på kulancemæssigt at kompensere dig for halvdelen af kurstabet fra den 22. juni til den 23. juni, svarende til 0,50 kurspoint. Som nævnt forudsætter tilbuddet, at du gennemfører den oprindeligt påtænkte omlægning af lånet og dermed realiserer et kurstab på grund af indfrielse af dit nuværende lån til en kurs over 88,75. Ved de aktuelle kurser på ca. 90,50 vil du dermed kunne blive stillet som om du gennemfører indfrielsen til kurs 90.
Jeg er klar over, at du har afvist dette tilbud tidligere, men jeg hører alligevel gerne, om du i lyset af den fornyede vurdering af sagen er indstillet på at tage imod den tilbudte løsning.
Jeg skal bede om din tilbagemelding inden 14 dage, hvorefter tilbuddet bortfalder.
For en ordens skyld gør jeg opmærksom på, at du har mulighed for at indbringe sagen for Realkreditankenævnet. Du kan læse mere om nævnet på www.ran.dk, og jeg kan anbefale at ringe til nævnets sekretariat for mundtlig vejledning om din sag.”
Klageren indbragte i september 2016 sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at han kan indfri 2 pct. lånet til kurs 88,75 med et kurstillæg på 0,10 kurspoint for indgåelse af fastkursaftalen.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren oplyser, at kurserne i foråret/forsommeren 2015 faldt på hans realkreditlån, hvorfor han tog kontakt til indklagede med henblik på omlægning af hans 2 pct. lån til F-kort lån for derved at realisere en kursgevinst på 2 pct. lånet. Han fik i denne proces samtidig sat gang i vurdering af hans ejendom med henblik på at opnå en så høj vurdering som muligt for at kunne få en så lav en bidragsprocent som muligt.
Det lykkedes at få en ny og højere vurdering af hans ejendom og derved den mest optimale bidragsprocent. Men vurderingen tog sin tid, da opgaven tilsyneladende havnede ”blandt to stole” hos indklagede. På baggrund af daværende volatile kurser ønskede han og insisterede på at indgå en kurskontrakt og derved sikre kursgevinsten. Indgåelse af fastkursaftale er tillige i tråd med indklagedes egen anbefaling og forretningsgang på området.
Hans rådgiver hos indklagede ønskede dog ikke at lade ham indgå en fastkursaftale, idet rådgiveren henviste til, at der ikke var endelig afklaring vedrørende det nye lån. Dette er og var faktuelt forkert, idet han havde bestemt sig for det nye lån i form af et 30-årigt F-kort lån med 10 års afdragsfrihed.
Indklagedes forretningsgang nævner intet omkring, at der skal være underskrevet nyt lån for at kunne indgå en fastkursaftale. Derimod nævner den, at såfremt fastkursaftalen ikke kan gennemføres, så vil det alene blive betragtet som en ændring/ophævelse, hvorved det alene er kursdifferencen, der i givet fald skal betales af ham som låntager. Indklagedes argument med, at indklagede har prøvet at varetage hans interesser ved at sikre, at der forelå et nyt underskrevet lånetilbud, kan han derfor ikke følge.
Dertil kommer, at han på forhånd var kreditgodkendt til at foretage denne rene omlægning (uden provenu).
Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:
Indklagede henviser til, at han i mail af 22. juni 2015 spurgte ind til, om han burde indgå fastkursaftale, og alternativt erklærede sig klar til at underskrive hurtigt, således at obligationerne kunne handles. Det er korrekt og fremgår i øvrigt af den fremlagte e-mailkorrespondance.
Ved efterfølgende telefonsamtale om eftermiddagen den 22. juni 2015 insisterede han dog på, at der blev indgået fastkursaftale, idet kurserne netop var volatile, og han derfor ønskede at sikre indfrielseskursen ved at indgå en fastkursaftale. Ved telefonsamtalen oplyste rådgiveren ham om, at kurssikring af indfrielsen, uden at der samtidigt var underskrevne lånedokumenter på det nye lån, indebar en risiko for, at der ikke blev fremskaffet de nødvendige midler til indfrielsen. Dette fremgår ligeledes af den fremlagte e-mailkorrespondance.
Denne oplysning fra rådgiveren havde og har han dog svært ved at følge, og han ser det reelt som en sandhed med modifikationer. Det er således korrekt, at der ved indgåelse af fastkursaftale på det eksisterende lån som udgangspunkt skal fremskaffes midler til gennemførsel af den indgåede fastkursaftale på indfrielsen. Men en allerede indgået fastkursaftale kan imidlertid godt ændres/ophæves, såfremt det af den ene eller anden årsag ikke er muligt at fremskaffe midlerne til indfrielsen. Således er det nemlig muligt at ophæve en allerede indgået fastkursaftale ved at lave en modgående forretning/fastkursaftale, hvorved det alene er kursdifferencen, der af eller til ham som låntager skal betales eller udbetales, afhængig af kursniveauerne. Han kan derfor ikke følge indklagedes argument og forholder sig uforstående over for indklagedes argumentation. Som nævnt ovenfor lagde rådgiveren endvidere en faktuel forkert præmis til grund, idet rådgiveren henviste til, at kurssikringen ikke kunne gennemføres, da der ikke var endelig afklaring vedrørende det nye lån.
Med udgangspunkt i ovenstående føler han som låntager reelt, at han er blevet nægtet/afvist at lave fastkursaftalen vedrørende indfrielse af sit lån. I stedet for ”holdes han hen”, til der kommer nye lånedokumenter til underskrift, hvorved han har en mellemliggende kursrisiko, som han ikke ville have haft ved indgåelse af fastkursaftalen.
Indklagede lægger i sin argumentation vægt på, at indklagede har hastebehandlet sagen, således at der den 23. juni 2015 lå nyt lånetilbud klar til underskrift. Dette ser han imidlertid ikke som et argument, idet hans ønske netop var at indgå fastkursaftalen den 22. juni 2015 og derved sikre indfrielsesbeløbet på sit eksisterende realkreditlån.
I reglerne om god skik er der krav om, at han som låntager skal tilbydes rådgivning om muligheden for at indgå fastkursaftale. Dette har ikke været tilfældet i den konkrete sag, hvor indklagede ikke har ønsket at tilbyde fastkursaftale, hvilket fremgår af dels ovenstående samt det fremlagte materiale. I det långivende realkreditinstituts Långuide ses der intet nævnt om, at indklagede uden videre kan nægte at indgå en fastkursaftale på dette grundlag.
Han er naturligvis godt klar over, at eventuelt medhold i sagen fordrer, at han fortsat ønsker at omlægge realkreditlånet til et nyt 30-årigt F-kort realkreditlån med 10 års indledende afdragsfrihed.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede formidlede i marts 2015 til klageren og dennes ægtefælle et 30-årigt, 2 pct. fastforrentet obligationslån på 2.869.000 kr. med 10 års indledende afdragsfrihed hos det koncernforbundne realkreditinstitut.
Efter forudgående drøftelser om omlægning af 2 pct. lånet fik klageren den 17. juni 2015 oplyst udfaldet af en fornyet vurdering af den belånte ejendom, og indklagede sendte to vejledende omlægningsberegninger til klageren. I forlængelse heraf sendte klageren mandag den 22. juni 2015, kl. 13 en e-mail til indklagedes rådgiver, hvoraf fremgik, at klageren i lyset af de aktuelle kursfald ønskede at omlægge til et F-kort lån. Klageren spurgte, om han burde indgå fastkursaftale, og oplyste, at han var klar til at underskrive dokumenter hurtigt, så obligationerne kunne handles. Der var på dette tidspunkt ikke udstedt lånetilbud på nyt lån, da dette havde afventet ejendomsvurderingen.
I e-mail af den 22. juni 2015, kl. 15.09, fik klageren oplyst, at der ville være et lånetilbud klar til underskrift den efterfølgende dag. Tirsdag den 23. juni om formiddagen modtog klageren som lovet et digitalt lånetilbud. Heri var omlægningsberegningen baseret på en vejledende kurs på 88,95 ved indfrielse af 2 pct. lånet. Rådgiveren oplyste klageren om, at kurssikring af indfrielsen uden samtidig fastlåsning af udbetalingen af nyt lån indebar en risiko for, at der ikke blev fremskaffet de nødvendige midler til indfrielsen.
Den 23. juni 2015, kl. 13.15, sendte klageren en e-mail til rådgiveren, hvoraf fremgik, at klageren havde underskrevet lånedokumenter, men at indklagede ikke måtte sende til udbetaling og indfrielse endnu, idet klageren henviste til dagens kraftige stigninger på kursen på obligationerne bag 2 pct. lånet. Klageren skrev samtidig, at det dog var i orden at gennemføre indfrielsen, hvis det kunne ske til kurs 88,95 svarende til kursen i lånetilbuddets indfrielsesberegning.
Forløbet skal ses i lyset af kursudviklingen i dagene omkring den 22. juni 2015:
Lukkekurser:
Onsdag den 17/6 89,875
Torsdag den 18/6 89,360
Fredag den 19/6 89,150
Mandag den 22/6 88,200
Tirsdag den 23/6 89,050
Som det fremgår, faldt kursen væsentligt netop den 22. juni 2015, hvorefter den hurtigt steg kraftigt igen.
Den 22. juni 2015, kl. 14, lå spotkursen for obligationerne på 88,65, hvilket med tillæg af kursskæring ville medføre en samlet indfrielseskurs på 88,75. Den efterfølgende dag lå spotkursen ved udstedelse af lånetilbuddet ca. kl. 11.30 på 88,95, og kl. 13 var den steget til 89,55 – altså 0,90 kurspoint højere end den foregående dags lukkekurs. De efterfølgende dage steg kursen op over kurs 90 og faldt derefter lidt.
Indklagede har i forløbet forsøgt at varetage klagerens interesser bedst muligt, herunder ved at sikre ham mod risikoen for, at han ikke nåede at fremskaffe midlerne til en hurtig indfrielse af hans 2 pct. lån. Samtidig må indklagede indrømmes en vis ekspeditionstid, og klageren kan ikke forvente, at han ved at sende en e-mail kan nå at udnytte et ganske kortvarigt kursfald efterfulgt af en ganske kraftig og meget hurtig kursstigning.
Klageren har henvist til indklagedes interne forretningsgange. Disse har betydning for, hvordan indklagede håndterer kurssikring, men interne forretningsgange er ikke rettet mod indklagedes kunder og etablerer ikke forpligtelser for indklagede over for klageren.
Efter indklagedes opfattelse er det centrale spørgsmål i sagen, om klageren har krav på at få kurssikret indfrielsen til kursniveauet den 22. juni 2015, kl. 13, hvor klageren sendte sin e-mail, eller om indklagede på andet grundlag kan pålægges ansvar for, at klageren ikke fik indfriet sit lån til de særligt fordelagtige kurser netop denne eftermiddag.
Indklagede mener ikke, at dette er tilfældet. Dels er der grundlæggende ikke nogen forpligtelse til at indgå denne aftale, dels har indklagede handlet for at beskytte klageren mod risici, og dels har klageren ikke med rette kunnet forvente, at han ved en henvendelse kl. 13 kunne nå at drage fordel af et kortvarigt kursfald i et kraftigt svingende marked.
Indklagede finder derfor ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav om kompensation for kursdifferencen til kurs 88,75.
Indklagede har dog i forbindelse med klagesagen i august 2015 kulancemæssigt tilbudt at kompensere klageren for halvdelen af kurstabet fra den 22. juni til den 23. juni 2015, svarende til 0,50 kurspoint. Tilbuddet forudsatte, at klageren faktisk gennemførte omlægningen og dermed realiserede et kurstab på grund af indfrielse af det gamle lån til en kurs over 88,75.
Klageren har på nuværende tidspunkt ikke gennemført omlægningen og har således ikke indfriet det omtalte 2 pct. lån.
Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,
at klageren ikke har haft krav på at kunne låse kursen i løbet af samme dag efter afsendelse af sin e-mail den 22. juni 2015, kl. 13, i et marked, hvor kursen den efterfølgende dag på samme tid var steget med mere end et kurspoint,
at klageren under alle omstændigheder har accepteret at indfri lånene til kurs 88,95 i overensstemmelse med den vejledende beregning i lånetilbud af 23. juni 2015,
at indklagedes interne forretningsgange ikke kan tillægges afgørende betydning i denne sag og i øvrigt ikke kan føre til det af klageren ønskede resultat, og
at klageren ikke har lidt et tab.
OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:
Kursen på den 2 pct. obligation, der ligger bag det lån, som klageren skal indfri, blev på udvalgte datoer i 2015 og 2017 noteret som følger:
|
Date |
High price |
Low price |
Closing price |
All trades average price |
|
2015-06-22 |
88.850 |
88.140 |
88.200 |
88.255 |
|
2015-06-23 |
89.050 |
88.800 |
89.050 |
88.950 |
|
2015-06-24 |
89.830 |
89.000 |
89.450 |
89.215 |
|
2015-06-25 |
89.960 |
89.300 |
89.300 |
89.432 |
|
2015-06-26 |
89.920 |
88.975 |
89.375 |
89.319 |
|
2015-06-29 |
90.700 |
89.800 |
90.250 |
90.215 |
|
2015-06-30 |
90.380 |
90.025 |
90.380 |
90.248 |
|
2015-07-01 |
90.500 |
89.750 |
90.075 |
90.113 |
|
2015-07-02 |
90.675 |
89.600 |
89.850 |
89.992 |
|
2015-07-03 |
90.025 |
89.600 |
89.650 |
89.774 |
|
2015-07-06 |
90.425 |
90.000 |
90.000 |
90.300 |
|
2015-07-07 |
90.625 |
90.430 |
90.500 |
90.507 |
|
2015-07-08 |
90.750 |
90.350 |
90.350 |
90.374 |
|
2015-07-09 |
90.300 |
90.150 |
90.300 |
90.300 |
|
2015-07-10 |
90.000 |
89.050 |
89.050 |
89.719 |
|
2015-07-13 |
89.250 |
88.925 |
89.250 |
88.996 |
|
2015-07-14 |
89.650 |
89.300 |
89.300 |
89.312 |
|
2015-07-15 |
89.900 |
89.600 |
89.900 |
89.666 |
|
2015-07-16 |
90.150 |
89.550 |
89.800 |
89.910 |
|
2015-07-17 |
90.000 |
90.000 |
90.000 |
90.000 |
|
2015-07-20 |
90.400 |
90.325 |
90.400 |
90.373 |
|
2015-07-21 |
90.650 |
90.400 |
90.500 |
90.628 |
|
2015-07-22 |
90.530 |
90.125 |
90.530 |
90.186 |
|
2015-07-23 |
91.175 |
90.530 |
91.175 |
91.173 |
|
2015-07-24 |
91,275 |
91,075 |
91,275 |
91,087 |
|
2017-04-28 |
96,760 |
96.150 |
96.275 |
96.397 |
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Indklagede har forklaret, at baggrunden for, at indklagede ikke ved klagerens henvendelse den 22. juni 2016, kl. 13.00, gennemførte den af klageren ønskede kurssikring, er, at der ikke forelå et lånetilbud. Hertil bemærker Nævnet, at et krav om, at der forud for kurssikring af en indfrielse af lån, foreligger et lånetilbud vedrørende et eventuelt nyt lån, hverken er overensstemmende med vilkårene i Långuiden eller sædvanlig praksis i branchen.
Den grundlæggende ide med kurssikring er at gardere sig mod pludselige kursændringer inden for den ofte relativt korte periode, der går fra beslutningen om optagelse af nyt lån eller indfrielse af indestående lån, til ekspeditionen er gennemført. Selv om der, som indklagede anfører, må indrømmes indklagede en vis ekspeditionstid, er der ikke generelt i forhold til kurssikring et sådant rum, idet kurssikringen bør kunne ske her og nu også i et volatilt marked. At markedet kan være volatilt, er antagelig en af forklaringerne på, at den kurs, der stilles forud for en kurssikring, kun er gældende i 15 minutter. Nævnet finder, at indklagede ikke har været berettiget til at stille andre krav til kursfastsættelse end de, der følger af Långuiden. Under hensyntagen hertil og så meget mere som, at ejendommen var vurderet, og at klageren var kreditgodkendt, finder Nævnet, at indklagede burde have ekspederet den ønskede kurssikring den 22. juni 2016 om eftermiddagen, medmindre der forelå force majeure.
Efter indklagedes oplysninger bad klageren den 23. juni 2015 indklagede om indfrielse af 2 pct. lånet til kurs 88,95 som anført i lånetilbuddet. Indklagede gennemførte ikke indfrielsen som ønsket, hvilket antagelig skyldes, at indfrielseskursen på 88,95 var baseret på den officielle kurs den 22. juni 2015, jf. kurslisten under ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”.
Klageren havde herefter mulighed for at gennemføre indfrielsen baseret på den officielle kurs den 24. juni 2015, som højest udgjorde kurs 89,83, med tillæg af kursskæring på 0,1 svarende til en indfrielseskurs på 89,93. Forskellen mellem fastkursaftalekursen, som ifølge indklagede den 22. juni 2015, kl. 13.00, var 88,75, inklusive kursskæring, og kurs 89,93, som var den tidligste kurs, som klageren herefter kunne opnå, udgør 1,18 kurspoint, svarende til et forøget indfrielsesbeløb på (2.869.000 x 1,18/100) = 33.854 kr.
Der er i perioden efter den 24. juni 2015 sket en yderligere kursudvikling, som ikke kan lægges indklagede til last, og som indklagede ikke skal bære risikoen for. Klageren har således ikke kunnet udskyde indfrielsen med den virkning, at indklagede blev forpligtet til at lade indfrielsen ske til kurs 88,75, uanset om den aktuelle indfrielseskurs var højere end 89,93. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i den nedlagte påstand.
Hvis derimod klageren gennemfører indfrielsen uden ugrundet ophold efter modtagelsen af nærværende kendelse fra Nævnet og dermed i erstatningsretlig forstand realiserer et tab ved indfrielsen, finder Nævnet, at indklagede skal yde klageren den ovenfor beregnede erstatning på 33.854 kr.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, tilpligtes at yde klageren en erstatning på 33.854 kr., hvis klageren uden ugrundet ophold efter modtagelsen af nærværende kendelse fra Nævnet gennemfører indfrielsen af det omhandlede 2 pct. lån.