Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse som pantsætter for en garantistillelse. Fortolkning af bestemmelse om tidsfrist.

Sagsnummer: 514 /2008
Dato: 29-09-2009
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen
Klageemne: Tredjemandspant - omfang
Garanti - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om hæftelse som pantsætter for en garantistillelse. Fortolkning af bestemmelse om tidsfrist.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.

Denne sag vedrører, om klagerens hæftelse som pantsætter for en garantistillelse er bortfaldet.

Sagens omstændigheder.

Klagerens og dennes hustrus søn, S, drev i 2007 en personligt ejet virksomhed.

I den forbindelse stillede Danske Bank den 6. november 2007 over for ejendomsselskabet A en anfordringsgaranti på 114.650 kr. vedrørende virksomhedens erhvervslejemål. Beløbet svarede til 6 måneders husleje.

Af bankens meddelelse til A vedrørende garantien fremgik bl.a.:

"…

Garantien kan opsiges af banken med 14 dages varsel. Virkningen af opsigelsen vil være, at banken ikke står inde for forpligtelser, der opstår senere end 14 dage efter, at opsigelsen er modtaget hos Dem.

Hvis banken ikke har modtaget skriftligt påkrav under garantien senest nævnte dato, er bankens betalingsforpligtelser ophørt, og garantibrevet skal leveres tilbage til banken.

…"

S underskrev en kontragaranti, hvoraf der bl.a. fremgik følgende:

"…

Så længe garantien er i kraft, er jeg/vi indforstået med

at

beløb udbetalt under garantien hæves på min/vor konto nr. -840

at

det udbetalte beløb under garantien vil blive forrentet med den af banken til enhver tid for kontoen fastsatte debetrente med tillæg af eventuel provision i det omfang, kontoen er eller kommer i debet.

…"

Ved gældsbrev underskrevet af S den 8. november 2007 ydede banken virksomheden et erhvervslån med en hovedstol på 385.000 kr. til variabel rente, for tiden 7,45 % pr. år. Af de almindelige forretningsbetingelser, der var gældende for lånet, fremgik bl.a.:

"…

15. Kundeforholdets ophør

Når kundeforholdet hører op, kan vi opsige garantier og kautioner, vi har afgivet, og frigøre os fra andre forpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta, som vi har indgået for Dem.

…"

Ved pantsætningserklæring af 17. november 2007 håndpantsatte klageren og hustruen (H) et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i deres faste ejendom til sikkerhed for erhvervslånet og garantien. Af pantsætningserklæringen fremgår ved afkrydsning, at "Det pantsatte dækker ikke debitors fremtidige forpligtelser over for banken, bortset fra overtræk på pantsikrede faciliteter, når sikkerheden er stillet af debitor."

Den 22. juli 2008 gik S konkurs. Samme dag opsagde banken virksomhedens engagement til indfrielse inden 14 dage. Banken sendte en kopi af opsigelsen til klageren og H.

Ved brev af 9. september 2008 anmodede banken klageren og H om at betale 478.091,51 kr. svarende til restgælden på 363.441,51 kr. på erhvervslånet og garantibeløbet på 114.650 kr. Det fremgik, at der for tiden ikke var rejst krav under garantien.

Ved brev af 9. oktober 2008 til banken rejste A krav om betaling af 114.650 kr. under garantien. En udskrift "Kontokort – Lejer" udskrevet af A den 19. september 2008 viste, at A pr. den 1. oktober 2008 havde et tilgodehavende på 314.149,43 kr. hos virksomheden. Pr. den 1. juli 2008 var tilgodehavendet 218.061,53 kr.

Banken har oplyst, at udbetalingsanmodningen blev videresendt til konkursboets kurator, som ikke havde indvendinger mod betaling under garantien.

Den 4. november 2008 sendte banken 114.650 kr. til A. Ved brev af samme dato blev klageren og H informeret om betalingen. Banken fremhævede endvidere bl.a., at en af klageren og H tilbudt afvikling af gælden med 5.000 kr. pr. måned var utilstrækkelig til at dække rentetilskrivningen på for tiden 15,75 % pr. år.

Klageren gjorde indsigelse mod hæftelsen for beløbet vedrørende garantien og mod rentesatsens størrelse.

Den 3. december 2008 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagen nedsat sit krav på renter, således at kravet vedrørende erhvervslånet forrentes med produktrentesatsen på 7,45 % fra sidste rentetilskrivning den 30. juni 2008 til 30 dage efter at lånet forfaldt til fuld indfrielse ved opsigelsen af engagementet den 22. juli 2008. Herefter forrentes erhvervslånet med den til enhver tid gældende morarente, svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 procentpoint, jf. rentelovens § 5.

Garantibeløbet forrentes fra udbetalingen den 4. november 2008 og en måned frem med rentesatsen på 8 % for den pågældende konto og herefter med den til enhver tid gældende morarente.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal frafalde kravet for så vidt angår garantibeløbet og frafalde morarenter på erhvervslånet indtil 30 dage efter Pengeinstitutankenævnets afgørelse i sagen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det fremgår tydeligt af garantistillelsen, at A skulle gøre et eventuelt krav gældende indenfor 14 dage efter opsigelsen, idet garantien ellers bortfaldt.

Danske Bank burde i forbindelse med opsigelsen af engagementet have opsagt garantien over for A.

Da banken ved opsigelsen af engagementet krævede garantibeløbet indfriet, formodede han, at banken havde opsagt garantien over for A. Bankens fejl bør ikke komme ham og H til skade.

Det forhold, at A på opsigelsestidspunktet havde et krav mod virksomheden, der oversteg garantibeløbet, er sagen uvedkommende. På dette tidspunkt havde A opsagt lejemålet og forlangt, at virksomheden flyttede, i hvilken forbindelse A burde have rejst et eventuelt krav under garantien.

Ved A’s passivitet og bankens manglende opsigelse fortabte A retten til at få garantien udbetalt.

På baggrund af omstændighederne i sagen, herunder bankens forskellige forklaringer på renteberegningen, bør banken tidligst 30 dage efter Ankenævnets afgørelse i sagen være berettiget til at forrente sit krav med morarentesatsen.

Danske Bank har anført, at man var forpligtet til at udbetale garantibeløbet til A.

Banken var ikke forpligtet til at opsige garantien over for A i forbindelse med opsigelsen af engagementet den 22. juli 2008, jf. pkt. 15 i de almindelige forretningsbetingelser i gældsbrevet.

A’s tilgodehavende oversteg allerede på opsigelsestidspunktet den 22. juli 2007 garantiens pålydende, hvorfor A i tilfælde af en eventuel opsigelse af garantien på dette tidspunkt ville have rejst krav om betaling af det fulde beløb under garantien.

Udover kravet om indfrielse af det misligholdte erhvervslån er banken berettiget til at rejse krav om refusion af garantibeløbet, alternativt kræve pantet realiseret.

Banken har imødekommet klagerens ønske om nedsættelse af rentesatsen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at A’s tilgodehavende hos virksomheden på opsigelsestidspunktet den 22. juli 2008 oversteg garantibeløbet på 114.650 kr.

Klageren og H har således ikke lidt noget tab ved, at Danske Bank ikke opsagde garantien overfor A i forbindelse med opsigelsen af engagementet med virksomheden. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde klagerens hæftelse for garantibeløbet, hverken helt eller delvist.

Det kan ikke pålægges Danske Bank at frafalde renter i videre omfang end sket under sagens behandling i Ankenævnet.






Klagen tages ikke til følge.