Erhvervsfremmelån. Kapitalpension, ophævelse. Erhvervsengagement.
| Sagsnummer: | 612/1992 |
| Dato: | 05-03-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Erhvervsfremmelån. Kapitalpension, ophævelse. Erhvervsengagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1992 rettede klageren henvendelse til indklagedes Dronninglund afdeling, hvor han førte sit engagement og anmodede om, at hans kapitalpensionskonti i afdelingen blev ophævet. Ved skrivelse af 5. november 1992 fremsendte afdelingen en erklæring til klageren, ifølge hvilken klageren erklærede at være blevet gjort bekendt med, at der i forbindelse med kontienes ophævelse i utide skulle tilbageholdes en foreløbig afgift på 70% af kontienes værdi. Samtidig bekræftede afdelingen en aftale med klageren, ifølge hvilken klageren i forbindelse med udbetalingen af kapitalpensionskontiene ekstraordinært skulle afvikle sit engagement med 100.000 kr., således at beløbet indbetaltes med 50.000 kr. ved ophævelsen af kapitalpensionen og 50.000 kr. ved tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 1992. I den forbindelse fremsendte indklagede tillige en transport til underskrift vedrørende sikkerhed i overskydende skat.
Klagerens engagement hos indklagede bestod af to ejendomslån, en kassekredit, et billån, samt et erhvervsfremmelån, ialt ca. 550.000 kr. Den 9. november 1992 underskrev klageren erklæringen samt transporten og sendte dette tilbage til indklagede. Den 12. november 1992 foretog indklagede anmeldelse af transport i tilgodehavende i overskydende skat overfor skattevæsenet. Denne transport returneredes den 23. november 1992 til indklagede med oplysning om, at de formelle betingelser for notering af transporten ikke var opfyldt.
Klageren har ved klageskema af 17. november 1992 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke er berettiget til at kræve ekstraordinær afvikling af klagerens engagement samt transport i forbindelse med udbetaling af kapitalpensionen, subsidiært at afviklingen af klagerens engagement nedsættes i forbindelse med erlæggelse af det ekstraordinære afdrag.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at afdelingen i forbindelse med, at han ønskede at ophæve sine kapitalpensionskonti, fremsatte krav om et ekstraordinært afdrag på klagerens øvrige engagement hos indklagede under henvisning til, at man hidtil havde betragtet klagerens kapitalpensionskonti som indirekte sikkerhed for engagementet. Indklagede meddelte den 23. november 1992 telefonisk klageren, at man ville opsige klagerens engagement, inklusive klagerens erhvervsfremmelån, såfremt klageren ikke indbetalte et ekstraordinært afdrag på 100.000 kr. Indklagede, som er bekendt med, at man ikke kan foretage udlæg i klagerens kapitalpensionskonti, har således indirekte forsøgt at tilbageholde en del af provenuet fra kapitalpensionskontiene i forbindelse med udbetalingen.
Indklagede har anført, at provenuet af kapitalpensionskontiene den 12. november 1992 er indsat til fri disposition på klagerens konto hos indklagede. Det har ikke på noget som tidspunkt været indklagedes hensigt at foretage modregning i provenuet, da man er fuldt fortrolig med reglerne omkring pengeinstitutters modregningsadgang, pantsætning m.v. i sådanne midler. Indklagede har imidlertid, efter at klageren har anmodet indklagede om at udbetale kapitalpensionerne for derved at tilføre sin virksomhed yderligere likviditet, modtaget årsregnskab for 1991 for virksomheden. Indklagedes statsautoriserede revisor har i forbindelse med gennemgangen af engagementet foreslået en opsigelse af engagementet, da regnskabet udviser en utilfredsstillende indtjening sammenholdt med negativ egenkapital. Indklagede har derfor meddelt klageren, at engagementet ikke kunne forlænges på nuværende vilkår, og yderligere meddelt, at vilkårene for at kunne fortsætte engagementet er, at der stilles yderligere sikkerhed for 100.000 kr., alternativt at engagementet nedbringes ekstraordinært med 100.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at spørgsmålet om indklagedes adgang til i forbindelse med klagerens ophævelse af sine kapitalpensionskonti at kræve et ekstraordinært afdrag på klagerens erhvervsengagement hos indklagede ikke angår et privat kundeforhold eller kan sidestilles hermed. Som følge heraf har Ankenævnet jf. Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, jf. stk. 3, ikke kompetence til at behandle sagen, som herefter afvises, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.