Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21206071

Bidragsforhøjelse
Klageren havde hos det indklagede realkreditinstitut et kortrentelån F1. Af aftalegrundlaget fremgik det, at bidraget på ethvert tidspunkt kunne forhøjes. Efter at instituttet i februar 2010 havde varslet en forhøjelse af bidragssatsen, kontaktede klageren instituttet, idet han henviste til, at han ved låneaftalens indgåelse havde fået oplyst, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes. Af instituttets svar fremgik det, at instituttet midlertidigt havde tilbagekaldt forhøjelsen, at instituttet havde forstået klagerens input nu og tidligere, og at instituttet foreslog, at dette kunne drøftes nærmere, når og hvis det blev relevant. Instituttet varslede i november 2011 bidragsforhøjelse pr. april 2012. Klageren protesterede på ny over bidragsforhøjelsen med henvisning til, at der var indgået en aftale om et fast bidrag. Instituttet afviste, at der var indgået en sådan aftale.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle sænke hans bidragssats til 0,5 pct. p.a., idet denne ved lånets etablering var aftalt som fast. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at det flere steder af aftalegrundlaget fremgik, at bidraget kunne ændres på eksisterende lån, og at der efter Nævnets således var den fornødne hjemmel til, at instituttet kunne forhøje bidraget med det skete varsel. Flertallet fastslog, at der mellem klageren og instituttet var uenighed om, hvad instituttets rådgiver mundtligt havde givet klageren tilsagn om med hensyn til mulighederne for at ændre bidragets størrelse. På den baggrund fandt flertallet, at indholdet af den mailkorrespondance, som klageren henviste til, ikke godtgjorde, at instituttets rådgiver – i strid med det skriftlige grundlag - havde tilsikret klageren, at bidraget ikke kunne ændres hen over lånets løbetid. Flertallet stemte derfor for at frifinde instituttet. Mindretallet fandt det - uanset den klare hjemmel i aftalegrundlaget - sandsynliggjort, at instituttets rådgiver konkret havde givet klageren et bindende tilsagn om en fast bidragssats. Mindretallet tillagde det i den forbindelse betydning, at instituttet i den e-mailkorrespondance, klageren havde med rådgiveren umiddelbart efter, at instituttet i 2010 havde varslet bidragsforhøjelser, ikke klart og tydeligt tog afstand fra klagerens anbringende om, at der var indgået en aftale om fastholdelse af bidragssatsen. Mindretallet stemte derfor for at give klageren medhold. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev som følge heraf frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 23. oktober 2012


JOURNAL NR.: 2012-01-06-071-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2012


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Per Englyst
Mads Laursen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 23. december 2009 tilbud til klageren vedrørende et kortrentelån F1 på 4.280.000 kr. med 10 års afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”…Oplysninger om nyt lån
_______________________________________________________________________________
Hovedtal Tilpasningslån F1 – Kontantlån
_______________________________________________________________________________
Løbetid i år 1) 30
Det lånte beløb i kr. 4.280.000
Obligationshovedstol i kr. 4.207.463
Renteprocent pr. år 1,6946
Tilbudskurs 101,72
1.års ydelse pr. måned i kr. før skat 7.710
1.års ydelse pr. måned i kr. efter skat 5.185
1.års rente og bidrag i kr. 92.514
Bidragssats i procent pr. år uden Kernekunderabat 0,5556
Anslået bidragssats i procent pr. år med Kernekunderabat 0,5000
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat 2,2
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 1,5
Afdragsform Annuitet med delvis afdragsfrihed
Antal terminer pr. år 4
______________________________________________________________________________
1)Tilpasningslån udløber altid til en kreditortermin. Det betyder, at den faktiske løbetid sjældent er et helt antal år. Løbetiden afhænger af og fastsættes på udbetalingstidspunktet …

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden …”

LånGuiden indeholder oplysninger om bidrag:

”…Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån …

Ændring af bidrag
Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

For private kunder kan …(indklagede)… forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelse kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder – men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.

For andre kunder kan bidraget ændres efter de regler, der fremgår af pantebrevet/låneaftalen.

…(Indklagede)… kan ændre beregningsmetoden for bidraget med tre måneders varsel til en termin, med virkning fra førstkommende termin, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af administrative, markedsmæssige eller konkurrencemæssige grunde …”

Lånetilbuddet var vedlagt en låne- og pantsætningsaftale, som indeholder følgende bestemmelser om bidrag:

”…Særlige bestemmelser …

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

…(Indklagede)… kan på ethvert tidspunkt i lånets løbetid forhøje eller nedsætte størrelsen af bidraget og/eller ændre beregningsprincipperne for bidraget.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Indklagede varslede den 23. februar 2010 en forhøjelse af bidragssatserne med virkning fra 1. juli 2010. Bidragsforhøjelsen blev efterfølgende tilbagekaldt/suspenderet efter intervention fra konkurrencemyndighederne.

Den 7. april 2010 fremsendte klageren en e-mail til indklagedes centerdirektør, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”… Jeg har en lidt dårlig smag i munden omkring det med forhøjelsen af bidragssatsen. Det at bidragssatsen ikke kunne forhøjes var noget jeg spurgte dig specifikt til ved oprettelsen af lånet. Jeg håber virkelig vi kan få satsen tilbage til de 0,5% som oprindeligt aftalt inden alt for længe. Det er mange penge jeg skal betale ekstra og nu føler jeg mig en smule bondefanget. Jeg vil meget gerne høre hvis der er noget nyt? …”

Indklagedes centerdirektør besvarede den 8. april 2010 klagerens spørgsmål til bidraget på følgende måde:

”… Hvad angår forhøjelse af bidragssatsen, har …(indklagede)… tilbagekaldt forhøjelsen (omend måske midlertidigt). Jeg har forstået dine input nu og tidligere, så lad os tage det, når/hvis det bliver relevant. Tag fat i mig, når/hvis det bliver aktuelt …”

Indklagede varslede den 17. november 2011 bidragsforhøjelser pr. 1. april 2012.

Klageren fremsendte den 14. december 2011 følgende e-mail til indklagedes centerdirektør:

”… Jeg er per brev blevet orienteret om at bidragssatsen på mit lån forhøjes fra 0,50 til 0,60%. Det er, som jeg ser det, i modstrid med den aftale vi lavede ved låneaftalens indgåelse, da jeg på det tidspunkt fik oplyst at bidragssatsen ikke kunne forhøjes. Jeg kan derfor desværre ikke acceptere denne ændring, og må bede dig om at fastholde bidragssatsen på 0,50%.

Håber at høre fra dig snarest …”

Indklagedes centerdirektør besvarede den 16. december 2011 klagerens e-mail på følgende måde:

”… Tak for din mail.

…(Indklagede)… har valgt at hæve bidragssatserne på alle realkreditlån, da det er blevet væsentligt dyrere at drive realkreditvirksomhed.

Det har alene en marginal betydning for dit lån.

Pr. million vil ydelser blive påvirket således:

Med afdrag Afdragsfri
__________________________________________________________
Fast rente ?Før skat 45 kr. 85 kr. *
?Efter skat 30 kr. 60 kr. *


Variabel rente ?Før skat 85 kr. 85 kr.
?Efter skat 60 kr. 60 kr.

Da du har et realkreditlån med en restgæld på kr. 3.465.611, vil det betyde en månedlig forhøjelse af din ydelse efter skat på kr. 103,70 (3,465611*30).

Beklager hvis du har fået indtrykket af at …(indklagede)… aldrig vil kunne tilpasse vores priser ud fra det gældende markedsniveau.

Det er et resultat af skærpede kapitalkrav og vores konkurrenter har ligeledes indført tilsvarende prisjusteringer.

Håber at det er tilstrækkeligt svar …”

Klageren fremsendte den 17. december 2011 endnu en e-mail til indklagedes centerdirektør, hvoraf følgende fremgår:

”… Det er vigtigt for mig at vi overholder den aftale vi har lavet. Jeg spurgte specifikt til om bidragssatsen kunne forhøjes i lånets levetid inden vi indgik en aftale, for netop at undgå denne situation. Du svarede at det kunne den ikke. Det vil jeg godt bede om at vi holder fast i …”

Indklagedes centerdirektør meddelte den 27. december 2011 klageren, at hun desværre ikke havde mulighed for at dispensere fra reguleringen af bidragssatserne.

Klageren besvarede denne mail samme dag på følgende måde:

”… Det er skuffende at du vælger at ignorere min argumentation.

Umiddelbart inden lånets indgåelse fik du et direkte spørgsmål om hvorvidt bidragssatsen kunne forhøjes i lånets løbetid. Du svarede at det ikke var tilfældet. Det går jeg ud fra vi stadig er enige om?

Det er således en del af aftalegrundlaget for lånet, uanset om det ikke er i overensstemmelse med det skrevne materiale. Hvis vi to år efter konstaterer at der står noget andet i lånematerialet, så gælder det der stiller kunden bedst, det ved du også godt. Jeg vil bede dig om at genoverveje dit svar.

Hvis du ikke ønsker at efterkomme det der er vores aftale, vil jeg bede dig om at oplyse hvem der er klageansvarlig i …(indklagede)… Jeg vil således drøfte sagen med denne person inden jeg rejser sagen ved Pengeinstitutankenævnet …”

Indklagedes centerdirektør besvarede den 28. december 2011 klagerens seneste henvendelse på følgende måde:

”… Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har sagt at …(indklagede)… ikke kan regulere priser m.v.

Det er naturligvis en mulighed for enhver virksomhed, der løbende tilpasser sig det marked den opererer i.

Jeg beklager hvis du har fået denne opfattelse.

Jeg videresender nu vores korrespondance til vores jurister, som vil vende tilbage til dig snarest muligt.

Håber at vi også fremadrettet kan have et godt samarbejde …”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at sænke hans bidragssats til 0,5 pct. p.a., idet denne ved lånets etablering er aftalt som fast.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han i 2009 optog et F1 lån hos indklagede med en bidragssats på 0,5 pct. p.a. Ved lånets optagelse spurgte klageren specifikt ind til, om bidragssatsen kunne forhøjes. Klageren fik oplyst, at den var fast. Indklagede har sidenhen i 2011 forhøjet bidragssatsen til 0,6 pct. p.a. Dette er i modstrid med de vilkår indklagede specifikt oplyste klageren om ved lånets indgåelse. Klageren vurderer derfor, at forhøjelsen af bidragssatsen er ulovlig.

Sagsforløb:
I forbindelse med klagerens første boligkøb undersøgte klageren markedet for kreditforeningslån og kom frem til, at indklagede havde de mest favorable vilkår for ham. Bidragssatsen var den største udvælgelsesparameter i denne undersøgelse. I december 2009 var klageren til møde hos indklagede for at forhøre sig om de endelige vilkår for kreditforeningslånet og for at indgå selve låneaftalen.

Klagerens vigtigste spørgsmål til lånets vilkår var, om bidragssatsen kunne forhøjes efter lånets indgåelse. Klageren fik af rådgiveren oplyst, at bidragssatsen var fast og ikke kunne forhøjes efter lånets indgåelse. Lånepapirerne blev herefter underskrevet. Oplysningen om bidragssatsen har senere vist sig at være i modstrid med indklagede egne vilkår og dermed også de generelle vilkår, der var vedlagt låneaftalen.

Efter orientering om bidragsforhøjelsen kontaktede klageren indklagede flere gange og fortalte om de vilkår, klageren havde fået oplyst ved lånets indgåelse. Klageren nævnte også, at han betragtede disse vilkår som gældende i det tilfælde, at de var i uoverensstemmelser med lånets generelle vilkår. I første omgang fik klageren en tilbagemelding fra rådgiveren om, at de skulle se på det, når/hvis bidragsforhøjelsen blev en realitet.

Da bidragsforhøjelsen blev en realitet, skrev klageren igen til indklagede og fik af rådgiveren oplyst, at hun ikke ville afvige fra den aktuelle bidragsforhøjelse, og at hun ikke mente, at hun havde oplyst, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes. Da rådgiveren skrev dette, mener klageren ikke, hun har været i god tro.

Mailkorrespondancen viser, at klageren og rådgiveren har skrevet sammen om, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes, og den viser dermed også, at rådgiveren ikke var i god tro, da hun skrev, at hun ikke kendte til på noget tidspunkt at have oplyst, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes.

Klageren har efterfølgende klaget officielt til indklagede uden resultat. Indklagede har nægtet, at mailkorrespondancen har noget med ovenstående at gøre, uden at forklare hvad det så handler om.

Supplerende information:
Alene på mødet i 2009 blev der lavet fire af hinanden uafhængige fejl, hvoraf oplysningen om en fast bidragssats var den ene. Klageren nævner de andre fejl for at underbygge, hvor lemfældigt indklagede forholder sig til at sikre korrekte informationer til kunderne og korrekt sagshåndtering i forhold til egne procedurer og vilkår. Klageren mener, at dette er vigtigt for sagen.

1) Ved optagelse af et realkreditlån hos indklagede skal der udfyldes et dokument, der dokumenterer, hvor erfaren låntageren er. Dokumentet var udfyldt på forhånd med kryds i den mest erfarne pakke, hvor låntageren tidligere har optaget flere realkreditlån. Klageren nævnte, at dette lån var hans første, og at dokumentet derfor var ukorrekt udfyldt. Klageren fik at vide, at det ikke gjorde noget, og at han skulle skrive under alligevel. Dette kan dokumenteres ved at rekvirere dokumentet fra indklagede.

2) Klageren spurgte specifikt til, om bidragssatsen kunne forhøjes efter lånets indgåelse, da dette netop var et af hans udvælgelseskriterier. Klageren fik oplyst af rådgiveren, at bidragssatsen var fast og ikke kunne forhøjes efter lånets indgåelse. Oplysningen om bidragssatsen har senere vist sig at være i modstrid med indklagedes egne vilkår og dermed også de generelle vilkår, der var vedlagt låneaftalen. Dokumentation foreligger i den fremlagte mailkorrespondance.

3) Klageren spurgte ind til, hvorledes et ekstraordinært afdrag ville påvirke lånet. Om det ville forkorte løbetiden med fastholdt afdragsprofil, eller om det ville reducere afdragene med fastholdt løbetid. Klageren fik oplyst, at det ville forkorte løbetiden med fastholdt afdragsprofil. Det har efterfølgende vist sig, at det modsatte er tilfældet, og at svaret dermed var i modstrid med indklagedes egne vilkår. Dokumentation foreligger i den fremlagte mailkorrespondance.

4) Klageren blev i første omgang præsenteret for et fastforrentet lån, som han skulle skrive under på, og ikke et F1 lån som aftalt. Klageren opdagede det heldigvis selv, så de fik rettet fejlen på stedet.

Der har efterfølgende været begået mange lignende fejl fra indklagedes side, hvilket også fremgår af den fremlagte mailkorrespondance. Klageren finder det betænkeligt taget i betragtning, hvilken virksomhed indklagede driver.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

• Klageren vil nøjes med at forholde sig til det, han mener, er relevant for sagen, nemlig at klageren til det afsluttende møde med indklagedes rådgiver fik at vide, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes, hvilket var klagerens grundlag for aftalen på det tidspunkt, han underskrev den. Hele historien om, hvorfor og hvordan indklagede har valgt at forhøje bidragssatsen, ser klageren ikke som relevant. Klageren er selv efterfølgende blevet bekendt med, hvad der står i indklagedes generelle vilkår om forhøjelse af bidragssatsen, og det var naturligvis den information, indklagedes rådgiver skulle have givet ham til det afsluttende møde.
• Rådgiveren oplyste på et af de indledende møder, at hun var relativ nystartet som centerchef hos indklagede, og at hendes tidligere erfaring alene var fra banksektoren. Den erfaring, som rådgiveren måtte have, ser således ikke ud til at være særlig relevant for den omdiskuterede sag.

• Indklagede argumenterer med, at rådgiveren i kraft af hendes titel som direktør og 17 års erfaring i branchen ikke ville sige noget, der er i strid med de forretningsmæssige, adfærdsmæssige og juridiske vilkår. Klageren nævner her, at han ikke mener, at tilsagnet er givet i ond tro for at forskønne billedet, men på grund af uvidenhed og letsindig omhu med forretningsgange. Det ændrer dog ikke på, at det er juridisk bindende for indklagede.

• Indklagedes eneste argument mod hans påstand er centerchefens store erfaring, og det at hun i kraft af sin store erfaring ikke ville lave fejl. Paradoksalt nok anfører indklagede så senere i sin udtalelse, at de mange væsentlige fejl, der blev begået på det afsluttende møde, ikke er relevante for sagen. Hele forløbet med indklagede har været præget af uvidenhed, manglende omhu og fejl. Ud over de fire fejl nævnt ovenfor, som rådgiveren foretog alene på det afsluttende møde, kan klageren også fra den fremlagte mailkorrespondance nævne følgende fejl:

a. Papirer, der bliver væk, så klageren må sende dem ind igen.
b. Udbetalingskonti, som ikke bliver opgjort og afviklet, selv om klageren rykker for det flere gange.
c. Oprettelse af opsparingskonto, selv om de indsendte papirer er for oprettelse af en kassekredit.
d. Forkerte oplysninger om, hvornår penge for et kontantafdrag på 600.000 skal overføres, så midler frigøres en måned for tidligt.

Uanset hvilken erfaring, indklagede mener, den nævnte rådgiver besidder, så er det hermed dokumenteret, at den nævnte rådgiver ikke er tilstrækkeligt bekendt med forretningsgange omkring realkreditlån og ikke har håndteret vigtige forretningsprocesser omkring realkreditlån med tilstrækkelig omhu.

• Det bemærkes, at indklagede ikke har forholdt sig til den dokumentation, der foreligger, hvor klageren og indklagedes rådgiver skriver sammen om den mundtlige aftale, han fastholder, der er givet til ham. Indklagedes rådgiver tilkendegiver tydeligt i mailkorrespondancen, at den nævnte aftale foreligger.

Citat fra den omhandlede mailkorrespondance:



Dokumenteret spørgsmål fra klageren:
”Jeg har en lidt dårlig smag i munden omkring det med forhøjelsen af bidragssatsen. Det at bidragssatsen ikke kunne forhøjes var noget jeg spurgte dig specifikt til ved oprettelsen af lånet. Jeg håber virkelig, vi kan få satsen tilbage til de 0,5 pct. som oprindeligt aftalt inden alt for længe. Det er mange penge, jeg skal betale ekstra, og nu følger jeg mig en smule bondefanget. Jeg vil meget gerne høre hvis der er noget nyt?”

Dokumenteret svar fra indklagedes rådgiver:
”Hvad angår forhøjelse af bidragssatsen, har …(indklagede)… tilbagekaldt forhøjelsen (om end måske midlertidigt). Jeg har forstået dine input nu og tidligere, så lad os tage det, når/hvis det bliver relevant. Tag fat i mig, når/hvis det bliver aktuelt.”

• Hvorfor bestrider rådgiveren ikke klagerens påstand, når han skriver, at hun har sagt, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes? Det ville være meget naturligt, hvis klagerens påstand var ukorrekt? Rådgiveren anerkender netop problemstillingen og det misforhold, der er mellem den aftale, de har indgået, og det, som indklagedes topledelse har besluttet.

• Hvad er der at drøfte, hvis indklagede vælger at forhøje bidragssatsen? Bidragsforhøjelsen er et forhold, som indklagede har påtvunget alle sine kunder. Hvis klagerens påstand om, at indklagedes rådgiver har fortalt, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes på det afsluttende møde, var ukorrekt, så er der vel ikke noget at drøfte eller forhandle om! Klageren bekendt er der ingen kunder, der har undgået denne bidragsforhøjelse.

Det er tydeligt fra mailkorrespondancen, at indklagedes rådgiver havde deres aftale i klar erindring, da hun skrev den nævnte mail. At hun sidenhen har ændret holdning, da deres aftale blev et problem for hende/indklagede, er efter klagerens mening meget umoralsk og uetisk, og det ønsker klageren naturligvis ikke at skulle lide under.

Det er hermed både sandsynliggjort og dokumenteret, at der foreligger en mundtlig aftale, som indklagede er bundet af. Den aftale vil klageren gerne have, at indklagede lever op til.



INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren i 2009 optog et F1 tilpasningslån med afdragsfrihed i 10 år og en på daværende tidspunkt bidragssats på 0,5 pct.

Indklagede har forstået klagen således, at klageren er af den overbevisning, at der på tidspunktet for låneaftalens indgåelse blev indgået en mundtlig aftale med indklagedes rådgiver om, at bidragssatsen på ovenstående lån aldrig ville kunne forhøjes i lånets løbetid.

Indklagedes rådgiver, som har behandlet kundens sag, er direktør på et af indklagedes centre og beklager, at klageren fejlagtigt har fået den opfattelse, at indklagede aldrig kunne forhøje bidragssatsen.

Rådgiveren har imidlertid 17 års erfaring i branchen, hvorfor rådgiveren bestrider, at der er indgået en sådan aftale, idet rådgiveren, særligt i kraft af sin erfaring, aldrig ville give et sådant tilsagn, der strider mod såvel indklagedes forretningsmæssige og adfærdsmæssige retningslinjer som mod indklagedes juridiske vilkår.

Indklagede henviser i den forbindelse til det fremlagte lånetilbud af 23. december 2009 samt den fremlagte låne- og pantsætningsaftale, hvoraf det fremgår, at

”…(Indklagede)… kan på ethvert tidspunkt i lånets løbetid forhøje eller nedsætte størrelsen af bidraget og/eller ændre beregningsprincipperne for bidraget.”

Indklagedes adgang til at forhøje eller nedsætte bidragssatsen fremgår ligeledes af den fremlagte Långuide af 8. september 2009 under de Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån i afsnittet om Ændring af bidrag:

”Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

For private kunder kan …(indklagede)… forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelse kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder – men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen i 2011 sammenfattes nedenfor.

Indklagedes indtjening og kapitalforhold er af afgørende betydning for, at indklagede også i fremtiden vil være i stand til at finansiere realkreditudlån til konkurrencedygtige priser.

Indklagede besluttede derfor at forhøje bidragssatserne på privatområdet og samtidig indføre en ny bidragsstruktur, som blev oplyst indklagedes kunder ved brev i december 2011.

Bidragssatserne blev således hævet til et markedskonformt niveau.

Som det fremgår af mailkorrespondancen mellem indklagedes rådgiver og klageren blev den i 2010 varslede forhøjelse af bidraget for eksisterende og nye lån ikke gennemført, da konkurrencemyndighederne vurderede, at indklagede ikke var berettiget hertil. I den forbindelse gør indklagede opmærksom på, at indklagede dermed ikke havde hævet bidragssatserne de seneste 18 år. Konkurrencemyndighederne godkendte dog efterfølgende, at bidragssatserne på eksisterende realkreditlån hos indklagede kunne forhøjes pr. 1. april 2012 som varslet i december 2011.

Bidragsforhøjelsen på eksisterende og nye lån vil tilsammen dække en del af de ekstraomkostninger, som indklagede har i dag i forbindelse med at yde realkreditlån. Herudover er der hos indklagede sat både generelt og ekstraordinært fokus på at reducere omkostningerne.

Indklagedes omkostninger i forbindelse med at yde realkreditlån er steget betydeligt på to områder:

• Indklagede har flere tab og hensættelser på realkreditlån til private kunder på grund af faldende ejendomspriser og den økonomiske situation i Danmark.

• Det er blevet dyrere at skaffe den lovpligtige kapital, som indklagede skal have som sikkerhed for at kunne yde realkreditlån. Samtidig med at prisen på kapital er steget, skal indklagede ligeledes stille mere kapital til sikkerhed for det samme udlån ud over den ejendom, som stilles til sikkerhed for lånet.

Netop omkostningen til kapital er indklagedes væsentligste omkostning, og prisen på kapital er steget markant de seneste fem år, uden at indklagede tidligere har reguleret herfor, modsat indklagedes konkurrenter der løbende har justeret deres priser.

Som det fremgår af mailkorrespondancen mellem indklagedes rådgiver og klageren, har indklagedes rådgiver gjort klageren opmærksom på de ovenfor anførte grunde til, at bidragssatsen hæves.

Indklagede bestrider, at den fremlagte mailkorrespondance dokumenterer en mundtlig aftale mellem parterne om, at bidragssatsen aldrig kan forhøjes på klagerens lån. Indklagedes rådgiver gør netop opmærksom på, at tilbagekaldelsen af forhøjelsen muligvis kun er midlertidig. Rådgiveren oplyser herefter, at hun naturligvis altid er til rådighed for en drøftelse.

Indklagede beklager de konsekvenser, det måtte have for klageren, at bidragssatsen nu er blevet hævet, men det skyldes, som anført ovenfor, at udviklingen på de finansielle markeder medfører øgede omkostninger for indklagede, og det fremgår som ovenfor beskrevet af den lånedokumentation, som klageren har skrevet under på, at indklagede er berettiget hertil.

Klageren har i sin ”Supplerende information” angivet en række forhold, som han ved låneaftalens indgåelse ikke var tilfreds med. Indklagede beklager, at klageren har haft en dårlig oplevelse i forbindelse hermed, men indklagede finder ikke, at disse forhold i øvrigt har relevans for nærværende sag.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at indklagedes rådgiver ikke har givet tilsagn om, at klagerens bidragssats aldrig kunne forhøjes, idet dette strider mod indklagedes interne retningslinjer og juridiske vilkår i øvrigt;

at indklagede i henhold til den lånedokumentation, som klageren har accepteret ved sin underskrift, har været berettiget til at hæve bidragssatsen over for klageren af de ovenfor anførte grunde.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Indklagede har på telefonisk forespørgsel fra Nævnssekretariatet om bidragsforhøjelser i 2010 og 2012 oplyst, at bidragsforhøjelsen pr. 1. juli 2010 (som efterfølgende blev tilbagekaldt/suspenderet pga. konkurrencemyndighederne) blev varslet den 23. februar 2010, og at bidragsforhøjelsen pr. 1. april 2012 blev varslet i december 2011.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Af aftalegrundlaget fremgår det flere steder, at bidraget kan ændres på eksisterende lån. Nævnet finder, at der i det fremlagte aftalegrundlag er den fornødne hjemmel til, at indklagede kan forhøje bidraget med det skete varsel.

3 medlemmer – Henrik Waaben, Per Englyst og Mads Laursen – udtaler herefter:

Der er mellem klageren og indklagede uenighed om, hvad indklagedes rådgiver mundtligt har givet klageren tilsagn om med hensyn til indklagedes muligheder for at ændre bidragets størrelse. På den baggrund finder vi, at indholdet af den mailkorrespondance, som klageren henviser til, ikke godtgør, at indklagedes rådgiver har tilsikret klageren, at bidraget ikke kunne ændres hen over lånets løbetid. Det bemærkes herved yderligere, at et sådant tilsagn fra rådgiverens side ville være i strid med det skriftlige aftalegrundlag mellem parterne. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

2 medlemmer – Morten B. Pedersen og Bent Olufsen – udtaler:

Uanset den klare hjemmel i aftalegrundlaget finder vi det sandsynliggjort, at indklagedes rådgiver konkret har givet klageren et bindende tilsagn om en fast bidragssats. Vi tillægger det i den forbindelse betydning, at indklagede i den e-mailkorrespondance, klageren havde med rådgiveren umiddelbart efter, at indklagede i 2010 havde varslet bidragsforhøjelser, ikke klart og tydeligt tog afstand fra klagerens anbringende om, at der var indgået en aftale om fastholdelse af bidragssatsen. Vi stemmer derfor for at give klageren medhold.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen