Afgørelse

Ekspeditionstid. Låneudbetaling. Vederlagsfortabelse.

I klagerens ejendom indestod der et lån til det indklagede realkreditinstitut. Den 7. december 2006 udarbejdede instituttet et lånetilbud til klageren. Af lånetilbudet fremgik det, at det indestående lån var opsagt og forudsat indfriet senest den 29. december 2006. Samme dag underskrev klageren en tinglysningsaftale, hvori klageren anmodede om, at lånet blev udbetalt hurtigst muligt. Lånet blev udbetalt den 29. december 2006 til kurs 97,886. Det overskydende provenu udgjorde 252.708 kr., og stiftelsesomkostningerne udgjorde i alt 5.118 kr. En ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for instituttet, meddelte den 9. januar 2007 instituttet, at klageren var utilfreds med, at lånet først var blevet udbetalt den 29. december, selv om han havde anmodet om, at lånet blev udbetalt hurtigst muligt, og at den sene udbetaling havde påført klageren et kurstab på 0,4 kurspoint i forhold til en udbetaling medio december. Instituttet anerkendte den 26. januar 2007 at have begået en fejl og erklærede sig villig til at stille klageren, som om udbetalingen var sket den 14. december 2006 til kurs 98,286. Instituttet refunderede i første omgang klageren 1.339 kr., som udgjorde kurstabet på 0,4 kurspoint fratrukket rente og bidrag af hovedstolen. Instituttet godtgjorde den 14. februar 2007 klageren yderligere 584 kr., som udgjorde rente og bidrag af det overskydende provenu i perioden fra den 14. december 2006 til den 29. december 2006. Klageren fastholdt ved brev af 26. februar 2007, at han ikke skulle betale renter og bidrag af hovedstolen og ønskede en yderligere godtgørelse, hvilket instituttet afviste.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at der ikke i tabsberegningen skulle modregnes renter og bidrag i perioden fra 14. december til 29. december 2006, samt at instituttet skulle fortabe sit vederlag. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at klageren skulle stilles, som om låneomlægningen var sket den 14. december 2006. Ved en udbetaling denne dag ville kursen have været 98,286, hvilket gav et kurstab på 4.280 kr. Heri skulle modregnes rentebesparelse ved, at lånet faktisk blev udbetalt 15 dage senere, hvilket beløb efter Nævnets beregninger udgjorde ca. 1.283 kr. netto. Nævnet fandt, at klageren ved instituttets tilbagebetaling af 584 kr. var kompenseret for den manglende forrentning af provenuet. Klagerens tab udgjorde herefter 2.997 kr., hvoraf instituttet allerede havde betalt 1.923 kr. Klageren havde således krav på betaling af yderligere 1.074 kr. Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for vederlagsfortabelse.