Indsigelse mod ægtheden af fuldmagt.
| Sagsnummer: | 589/1995 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Indlån - rådighedsbegrænsning
Fuldmagt - gyldighed |
| Ledetekst: | Indsigelse mod ægtheden af fuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 19. oktober 1995 blev indklagede kontaktet af en socialrådgiver fra Randers Centralsygehus med oplysning om, at klageren, der da var indlagt på sygehuset, havde mistet sit hævekort til sin konto hos indklagede. Indklagede spærrede i denne forbindelse klagerens hævekort til kontoen.
Den 31. oktober 1995 henvendte klagerens ægtefælle sig til indklagede medbringende en udateret skrivelse stilet til indklagede, hvorefter klageren gav ægtefællen fuldmagt til at hæve 6.000 kr. på hendes konto. Ægtefællen oplyste klagerens kontonummer samt kontoens mærke. Kontoens saldo var forinden hævningen 5.744 kr., og ægtefællen fik herefter udbetalt 5.500 kr.
Ved skrivelse af 21. november 1995 til indklagede anmodede klageren om, at indklagede genindsatte beløbet på 5.500 kr. på kontoen med henvisning til, at hun ikke havde underskrevet den skrivelse, som ægtefællen havde medbragt ved hævningen, ligesom hun anførte, at kontoen den 19. oktober 1995 var blevet spærret. Endvidere fremgik det, at klageren havde indgivet politianmeldelse mod ægtefællen. Indklagede afviste klagerens krav.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 5.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Sekretariatet har under sagens forberedelse forgæves anmodet klageren om at oplyse udfaldet af politianmeldelsen.
Klageren har henholdt sig til det i skrivelsen af 21. november 1995 anførte.
Indklagede har anført, at alene hævekortet og ikke kontoen blev spærret den 19. oktober 1995. På dette tidspunkt blev det aftalt, at klageren fremover kunne hæve ved at henvende sig til en medarbejder hos indklagede, som kendte klageren. Indklagede havde grund til at tro, at ægtefællen kunne disponere med virkning for klageren, idet korrekt kontonummer og mærke blev oplyst, ligesom fuldmagt forelå. Det kan ikke afvises, at underskriften på fuldmagten og et fremlagt kundekort er den samme. Såfremt klageren havde mistanke om misbrug fra ægtefællens side, burde hun have givet indklagede meddelelse herom, hvorefter man ville have forsynet kontoen med en advarselspåtegning.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ikke godtgjort, at det ved henvendelsen den 19. oktober 1995 blev aftalt, at klagerens konto hos indklagede skulle spærres. Ankenævnet finder, at sagens afgørelse herefter må bero på en bevisførelse om ægtheden af den udaterede fuldmagt, der anvendtes af klagerens ægtefælle ved hævningen af beløbet på 5.500 kr. den 31. oktober 1995. En sådan bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.