Overgivelse af lån til inkasso efter debitorernes skilsmisse, bopælsskifte.
| Sagsnummer: | 117/1997 |
| Dato: | 10-06-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lars Pedersen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Inkasso - inkassoomkostninger m.v. |
| Ledetekst: | Overgivelse af lån til inkasso efter debitorernes skilsmisse, bopælsskifte. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 22. december 1994 underskrev klageren og dennes daværende ægtefælle gældsbrev, hvorefter indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, ydede et lån på 18.054 kr., som skulle afvikles med 1.085 kr. månedligt første gang 1. februar 1995.
Af gældsbrevets "Almindelige bestemmelser" fremgår bl.a.:
"3. Ekstraomkostninger:
Foruden lånebeløbet samt renter kan [indklagede] kræve særskilt betalt af debitor:
a) [indklagedes] udgifter i tilfælde, at aftalen om lånet ikke overholdes, herunder et af [indklagede] fastsat gebyr for rykkerskrivelser, meromkostninger ved [indklagedes] inkassobehandling samt inkassoomkostninger.
.....
Overholdes gældsbrevet ikke, beregner [indklagede] sig for tiden følgende gebyrer:
.....
- Gebyr for manglende oplysninger om adresseændring kr. 150,00"
I sommeren 1995 blev klageren separeret. Af parternes bodelingsoverenskomst i denne forbindelse fremgår, at den fraseparerede ægtefælle skulle overtage gældsforpligtelsen vedrørende lånet ydet af indklagede. Ved skrivelse af 7. juni 1995 til parternes advokat meddelte indklagede, at man ikke kunne tiltræde et ønske om, at klageren blev frigjort for sin hæftelse over for indklagede.
Indklagede har oplyst, at fra den 1. august 1995 blev opkrævningerne på lånet sendt til debitorerne på adressen M mod hidtil adressen K; ændringen er formentlig meddelt af den fraseparerede ægtefælle.
Ved skrivelse af 13. august 1996 stilet til begge debitorer på adressen M opsagde indklagede lånet til omgående indfrielse under henvisning til, at lånet trods tidligere fremsendte rykkerskrivelser fortsat var i restance med 2.420 kr. Lånets restgæld blev pr. dato opgjort til 3.231,83 kr.
Ved skrivelse af 26. august 1996 overgav indklagede lånet til inddrivelse gennem advokat. Ved fremsendelsen til advokaten blev klagerens adresse oplyst til K. Advokaten anmodede ved skrivelse af 27. samme måned klageren - på adressen K - om indbetaling af lånets restgæld med tillæg af renter og inkassoomkostninger. Advokaten modtog brevet retur med oplysning om, at klageren var flyttet.
Ved skrivelse af 27. september 1996 fremsendte advokaten kopi af sin skrivelse af 27. august 1996 til klageren på dennes nuværende adresse R.
I januar 1997 indbetalte klageren 3.204,60 kr. til indklagedes advokat svarende til lånets restgæld opgjort pr. den 27. august 1996. Ved skrivelse af 29. januar 1997 anmodede advokaten klageren om at indbetale inkassoomkostninger samt rente opgjort til 1.401,02 kr. Ved skrivelse af 13. marts 1997 rykkede advokaten klageren for betaling med oplysning om, at sagen uden yderligere varsel ville blive fremsendt til fogedretten, såfremt beløbet ikke blev modtaget inden fem dage.
Ved skrivelse af 18. marts 1997 bekræftede indklagedes advokat over for klageren en aftale om afdragsvis betaling af restgælden med 200 kr. månedligt.
Ved klageskema dateret 28. februar 1997 og modtaget i Ankenævnets sekretariatet den 18. marts 1997 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at trække sagen tilbage fra sin advokat samt anerkende, at hun ikke hæfter for inkassoomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ifølge bodelingsaftalen ikke skulle hæfte for lånet. Hun har ikke på noget tidspunkt modtaget rykkerskrivelse, forinden hun modtog inkassoskrivelse fra indklagedes advokat. Hun finder derfor, at hun ikke bør hæfte advokatomkostninger.
Indklagede har anført, at det af gældsbrevet fremgår, at klageren er forpligtet til ud over hovedstol og påløbne renter at betale omkostninger ved foretagelse af inkassoskridt i forbindelse med indklagedes inddrivelse af lånet. I forbindelse med separationen blev klageren gjort bekendt med, at indklagede ikke ville afgive frigørelseserklæring, hvorfor hun var orienteret om, at hun fortsat hæftede for lånet. I kraft af debitorernes solidariske hæftelse kan indklagede frit vælge, hos hvem lånet inklusive omkostninger skal inddrives. Klageren har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til låneaftalen om at underrette indklagede om adresseændringer. Indklagede blev først i november 1996 koblet op på CPR-registret, således at man modtog adresseændringer automatisk i forbindelse med, at debitorerne anmeldte flytning til folkeregistret.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter lånets misligholdelse overgav indklagede i august 1996 lånet til inkasso gennem advokat, som ved skrivelse af 27. august 1996 fremsendte sædvanlig inkassoskrivelse til klageren på adressen K. Advokaten fik senere kendskab til klagerens nuværende adresse, hvorefter klageren modtog kopi af inkassoskrivelsen af 27. august 1996. Klageren indbetalte først i januar 1997 3.204,60 kr., der svarer til lånets restgæld opgjort pr. den 27. august 1996. Ankenævnet finder under disse omstændigheder ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, således at klageren ikke hæfter for inkassoomkostninger. Ankenævnet finder endvidere, at indklagedes overgivelse af lånet til inkasso var berettiget.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.