Afslag på at overføre midler fra dødsbos konto til konto i Norge tilhørende en af arvingerne.
| Sagsnummer: | 350 /2003 |
| Dato: | 26-02-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Konto - registreringsforhold
Fuldmagt - afvisning |
| Ledetekst: | Afslag på at overføre midler fra dødsbos konto til konto i Norge tilhørende en af arvingerne. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører et erstatningskrav mod indklagede begrundet i, at indklagede afviste at overføre 4,2 mio. kr. fra et privat dødsbos konto til en konto i Norge tilhørende en af boets arvinger.
Sagens omstændigheder.
Den 27. januar 2003 døde A, der var kunde hos indklagede. A havde en konto med et indestående i størrelsesordenen 4,5 mio. kr.
Den 21. marts 2003 udleverede skifteretten boet efter A til privat skifte til klageren og to andre arvinger, der forinden havde givet klageren skiftefuldmagt. Af de to fuldmagter, der er oprettet på sædvanlig blanket til brug herfor, fremgår, at klageren som fuldmagtshaver bl.a. kunne at kvittere for modtagelsen af boets aktiver og kvittere for boets bankkonti og værdipapirer. En fortrykt bestemmelse om, at fuldmagten omfattede adgang til at "modtage og kvittere for den arv, der tilkommer mig" var i begge fuldmagter overstreget.
Den 17. juli 2003 anmodede klageren indklagedes Aalborg afdeling om at overføre 300.000 kr. til en konto tilhørende klageren i et andet pengeinstitut. Indklagede ekspederede overførslen. Samtidig anmodede klageren om overførsel af modværdien af 4,2 mio. kr. til en norsk bank.
Indklagede har anført, at man senere den 17. juli 2003 kontaktede klageren telefonisk og meddelte, at det var et krav, at kontoen i den norske bank lød på "Boet efter [A]". Klageren bekræftede dette. Efterfølgende tog man kontakt til den norske bank, der oplyste, at kontoen var oprettet i klagerens navn. Man kontaktede på ny klageren, der meddelte, at kontoen var ændret som ønsket. Klageren bestrider, at han skulle have accepteret indklagedes krav.
Indklagede har anført, at man den 18. juli 2003 igen kontaktede den norske bank, der ikke kunne bekræfte, at kontoen var oprettet i boets navn. Ved henvendelser henholdsvis den 21. og 25. juli 2003 juli 2003 til den norske bank kunne denne fortsat ikke bekræfte, at kontoen var oprettet i boets navn.
Ved skrivelse af 25. juli 2003 meddelte indklagede klageren, at overførslen af de 4,2 mio. kr. ikke var gennemført, da kontoen i den norske bank var registreret i klagerens navn. Indklagede anmodede klageren om at fremsende dokumentation for, at kontonavnet var ændret til "Boet efter [A]".
Indklagede har anført, at man den 5. august 2003 modtog en mail fra den norske bank om, at kontonavnet nu var "[klagerens navn] c/o boet efter [A]". Den følgende dag modtog man en bekræftelse af, at kontonavnet var "Boet efter [A]". Oplysningen blev modtaget kl. 14.51.
Ved skrivelse af 6. august 2003 protesterede klageren mod den manglende overførsel og anførte bl.a., at han havde fuldmagt til at kvittere for boets konti, og at indklagede i øvrigt havde ekspederet hans anmodning om overførsel af 300.000 kr. til hans konto i et dansk pengeinstitut. Klageren stillede krav om godtgørelse af rentetab.
Den 7. august 2003 gennemførte indklagede overførslen af 4,2 mio. kr. til banken i Norge.
Ved skrivelse af 12. august 2003 afviste indklagede klagerens krav. Indklagede henviste bl.a. til, at de to andre arvinger i skiftefuldmagterne havde begrænset fuldmagten således, at klageren ikke kunne modtage og kvittere for arv til de to arvinger, hvilket skulle ses i sammenhæng med, at den norske konto havde lydt på klagerens navn.
Ved skrivelse af 30. august 2003 fastholdt klageren kravet om rentekompensation. Klageren opgjorde tabet til i alt 22 rentedage svarende til et rentebeløb på 5.273,32 kr. Klageren stillede herudover krav om betaling af 1.200 kr. til dækning af hans tidsforbrug, kørsel og telefonsamtaler. Indklagede afviste kravet ved skrivelse af 8. september 2003.
Parternes påstande.
Klageren har den 19. september 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.289,98 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uretmæssigt stillede formkrav som betingelse for at gennemføre overførslen. Han havde fuldmagt til at kvittere for boets konti og kunne således have krævet dem udbetalt kontant med henblik på at sikre sig mod f.eks. en betalingsstandsning hos indklagede.
En overførsel til et andet pengeinstitut kan kun anses for betinget af fuldmagten og gav ikke indklagede adgang til at stille videregående formkrav. Udlodningsspørgsmål vedrører forholdet mellem boets repræsentant og boets arvinger og kan ikke påberåbes af indklagede.
Indklagede ekspederede overførslen af de 300.000 kr. til hans konto i et andet pengeinstitut.
Indklagede forhindrede boet i at disponere over indeståendet og herved opnå et højere renteafkast. Renten i den norske bank var 4,6 % i juli og til og med 7. august 2003, hvorefter den blev ændret til 3,6 %. Den endelige påstand er opgjort i overensstemmelse hermed.
I skrivelsen af 30. august 2003 fremsatte han kravet om kompensation på vegne boet efter A.
Indklagede har anført, at klageren ikke var berettiget til at anmode om overførsel af det samlede indestående på boets konto til en konto i eget navn, da dette ville være at sidestille med, at klageren modtog den arv, der også tilkom de øvrige arvinger.
Klageren blev samme dag, hvor overførslen til Norge var bestilt, gjort opmærksom på, at kontoen i Norge skulle oprettes i boets navn. Dette accepterede klageren telefonisk.
Det beror ikke på indklagedes forhold men derimod på klagerens forhold, at kontoen i Norge først den 6. august 2003 blev ændret til boets navn.
Overførslen af en mindre del af indeståendet til en konto tilhørende klageren medførte ikke, at man var forpligtet til at gennemføre overførslen til Norge.
Klageren har indgivet klagen på egne vegne og ikke på boets vegne. Rentetabet og de øvrige påståede tab tilkommer rettelig boet efter A og ikke klageren. Allerede af denne grund kan klagerens krav ikke tages til følge, da det ikke tilkommer klageren.
Subsidiært bestrider indklagede opgørelsen af rentetabet. Klageren anmodede om en almindelig overførsel til udlandet og ikke en hasteoverførsel. En almindelig overførsel sker senest inden for fem bankdage. Overførslen kunne derfor aftalemæssigt være sket onsdag den 23. juli 2003. Rentetabet vedrører derfor 15 og ikke 22 dage. Klageren er ikke berettiget til at kræve erstatning for tidsforbrug, kørepenge mv.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge de to fuldmagter, der var afgivet af to andre arvinger i boet efter A, kunne klageren kvittere for boets bankkonti. Klageren var således berettiget til at disponere over midler på boets konto hos indklagede. Da der var tale om et betydeligt beløb, og da den konto, hvortil klageren anmodede om overførsel af beløbet, var ejet af klageren, finder Ankenævnet, at det var berettiget af indklagede at nægte overførslen, idet boet i givet fald ikke længere kunne disponere over midlerne. Herved bemærkes, at klageren ikke havde oplyst nærmere om baggrunden for overførsel af midlerne til en konto i hans navn frem for en konto i boets navn.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.