Favørrente, indekskontrakter.
| Sagsnummer: | 35 /1993 |
| Dato: | 08-06-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
Indekskonto - forrentning |
| Ledetekst: | Favørrente, indekskontrakter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1982 aftalte klageren og dennes ægtefælle med indklagede, at klagerens og ægtefællens i alt 12 indekskontrakter hos indklagede oprettet i 1957-1966 skulle forrentes med en favørrente på 1% i forhold til indklagedes standardrentesats.
I juni 1992 indførte indklagede en rentedifferentiering på indekskonti, således at konti med indestående over 100.000 kr. blev forrentet med 1/2 % mere end indekskonti med indestående under 100.000 kr. Ændringen, som ikke blev gennemført i forbindelse med en generel renteændring hos indklagede, gennemførtes kun for konti med indestående over 100.000 kr. Rentesatsen for konti med indeståender under 100.000 kr. ændredes ikke.
Som følge af indklagedes renteændring forrentedes klagerens indekskonti, der havde et samlet indestående på over 100.000 kr., herefter med 1/2 % mere end klagerens ægtefælles indekskonto, idet indeståendet på ægtefællens indekskonti var under 100.000 kr.
Efter at være blevet opmærksom på indklagedes rentedifferentiering rettede klageren og ægtefællen henvendelse til indklagede og anførte, at favørrenteaftalen med indklagede skulle forstås således, at klagerens og ægtefællens konti skulle forrentes med samme rentesats. Indklagede afviste dette.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente klagerens og ægtefællens indekskonti med samme rentesats svarende til indklagedes rentesats for indekskonti med indestående over 100.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at aftalen om favørrente skal forstås således, at klagerens og ægtefællens konti skal forrentes med samme sats. Indklagedes gennemførte rentedifferentiering med hensyn til konti med indestående over og under 100.000 kr. er således i strid med parternes aftale fra 1982.
Indklagede har anført, at aftalen om en favørrente betyder, at indklagede til enhver tid yder en favørrente på 1% udover standardsatserne. Uanset at indklagede har gennemført en rentedifferentiering, ydes der fortsat klageren og klagerens ægtefælle favør på 1% i forhold til standardrentesatserne, og indklagede har således opfyldt parternes aftale.
Ankenævnets bemærkninger:
Aftalen mellem indklagede og klageren og dennes ægtefælle ses ikke at være til hinder for, at indklagede som sket har indført en særlig standardrentesats for indekskonti med indeståender på over 100.000 kr. Da det lægges til grund, at indklagede fortsat forrenter såvel klagerens som ægtefællens konti med 1% over standardrentesatserne for konti af den kategori, som ægtefællernes konti tilhører (konti med indeståender på over 100.000 kr. for klagerens vedkommende og på under 100.000 kr. for hans ægtefælles vedkommende), findes indklagede herefter ikke at have tilsidesat aftalen fra 1982, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.