Afgørelse

Rådgivning om indfrielse af eksisterende lån i forbindelse med omprioritering.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klagerne som følge af mangelfuld rådgivning om indfrielse af et lån i forbindelse med en omprioritering.

Sagens omstændigheder.

I 2001 rettede klagerne henvendelse til indklagede om et lån i deres ejendom på ca. 300.000 kr. til brug for om- og tilbygning.

Ejendommen var prioriteret med to kontantlån i Realkredit Danmark på oprindelig 421.000 kr. og 100.000 kr. baseret på henholdsvis 6% og 8% obligationer. Obligationsrestgælden var pr. 1. oktober 2001 henholdsvis 419.033,65 kr. og 86.345,45 kr.

Der blev via dels indklagede, dels Realkredit Danmark udarbejdet forskellige forslag til omprioritering og/eller tillægsbelåning.

Klagerne besluttede sig for et rentetilpasningslån i Realkredit Danmark på 812.000 kr., som indebar en omlægning af begge eksisterende lån.

Klagerne har anført, at de den 21. september 2001 gennemgik finansieringsforslagene med indklagede, og at indklagede fik meddelt deres beslutning om rentetilpasningslånet. Samtidig blev det aftalt, at indklagede skulle forestå ekspeditionen af omprioriteringssagen. Indklagede har bestridt dette.

Den 21. september 2001 udstedte Realkredit Danmark et lånetilbud, som klagerne den 28. september 2001 indleverede til indklagede.

I lånetilbuddet var lånet med restgæld på 86.345,45 kr. forudsat indfriet til kurs 100. Lånet med restgæld på 419.033,65 kr. var forudsat indfriet med obligationer til kurs 98,55, svarende til 412.958 kr. Vedrørende indfrielsen af dette lån fremgår i øvrigt bl.a.:

"Beregningerne er baseret på, at De indfrier Deres gamle lån den 21.09.2001. ……

Lånet har obligationsterminer den 01.01, 01.04, 01.07 og 01.10, og det har opsigelsesfrister to måneder før hver obligationstermin.

Denne beregning er baseret på, at obligationsrestgælden den 01.10.2001 på 419.034 DKK bliver indfriet den 21.09.2001 som obligationsindfrielse.

Ved beregningen har vi som foreløbig indfrielseskurs benyttet kurs 98,550.

Det er den kurs, vi kunne tilbyde at fastlåse kursen til den 21.09.2001 med indfrielsesdato den 21.09.2001. Kursen er beregnet ud fra de aktuelle markedskurser. Da markedskursen ændrer sig løbende, ændrer indfrielseskursen sig også."

Den 4. oktober 2001 blev der afholdt et møde, hvor klagerne bl.a. underskrev dokumenterne vedrørende omprioriteringslånet, herunder en udbetalingsanmodning. Klagerne har anført, at indklagede henviste dem til at søge rådgivning om hjemtagelsen af omprioriteringslånet hos Realkredit Danmark, men at indklagede ville forestå indfrielse af de eksisterende lån på mest fordelagtig vis med hensyntagen til kurs, opsigelsesvarsel m.m. Indklagede har anført, at klagerne blev henvist til at søge rådgivning hos Realkredit Danmark om såvel omprioriteringslånet som indfrielserne.

Klagerne har anført, at de den 22. oktober 2001 meddelte indklagede, at de nu ønskede omprioriteringslånet hjemtaget. Indklagede har anført, at klagerne først anmodede om udbetaling den 8. november 2001.

I slutningen af oktober 2001 opsagde indklagede de eksisterende lån til indfrielse.

Den 15. november 2001 blev omprioriteringslånet afregnet til kurs 100,329.

Den 27. november 2001 blev begge de eksisterende lån indfriet til kurs 100.

Indfrielsen af lånet på oprindelig 421.000 kr. blev herved 6.075,65 kr. dyrere end forudsat i lånetilbuddet af 21. september 2001 (419.033,65 kr. - 412.958 kr.).

Parternes påstande.

Den 12. februar 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.175,65 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de den 21. september 2001 gennemgik finansieringsforslagene med indklagede, som anbefalede dem at omlægge begge lån og bruge besparelsen til pension. De bestemte sig for rentetilpasningslånet i Realkredit Danmark, og det blev samtidig aftalt, at indklagede skulle forestå omprioriteringen. Indklagede anmodede dem om at fremskaffe skøde, BBR-ejermeddelelse og brandpolice, som blev indleveret til indklagede sammen med det endelige lånetilbud den 28. september 2001. Efterfølgende blev det telefonisk aftalt at mødes den 4. oktober 2001 for at underskrive omprioriteringslånet.

På mødet blev de henvist til Realkredit Danmark med henblik på rådgivning om hjemtagelsen af omprioriteringslånet, da dette ikke var indklagedes produkt. Indklagede ville forestå indfrielse af de eksisterende lån på mest fordelagtig vis med hensyntagen til kurs, opsigelsesvarsel m.m. Det var deres klare opfattelse, at indfrielserne ville blive varetaget på bedste måde af indklagede, og at det i hvert fald ikke kunne blive dyrere end angivet i lånetilbuddet.

Den 8. oktober 2001 kontaktede de Realkredit Danmark for at høre om kursen på omprioriteringslånet. Da renten var faldende, blev de anbefalet at afvente hjemtagelsen. De orienterede telefonisk indklagede herom og aftalte, at de selv skulle sige til, når omprioriteringslånet skulle hjemtages.

Efterfølgende kunne de konstatere, at provenuet ved omprioriteringen var ca. 7.000 kr. mindre end forventet, hvilket indklagede ikke umiddelbart kunne give en forklaring på.

Indklagede burde i forbindelse med indleveringen af lånetilbuddet og sagens øvrige dokumenter den 28. september 2001 have taget stilling til, hvordan og hvornår de eksisterende lån skulle indfries og eventuelt have fastlåst kursen som beskrevet i lånetilbuddet.

Under mødet den 4. oktober 2001 undlod indklagede at gøre dem opmærksom på, at indfrielseskursen allerede var steget til tæt på pari. Såfremt de havde været bekendt med dette, kunne de have ændret deres beslutning om at omlægge begge de eksisterende lån og dermed have undgået, at provenuet blev mindre end forventet.

Indklagede burde i hvert fald under telefonsamtalen den 8. oktober 2001, hvor rådgivningen fra Realkredit Danmark om omprioriteringslånet blev drøftet, have gjort opmærksom på, at kursen på de lån, der skulle indfries, steg tilsvarende.

Indklagede har anført, at det først i slutningen af oktober 2001 blev aftalt, at ekspeditionen af omprioriteringssagen skulle varetages af indklagede.

Lånetilbuddet blev den 28. september 2001 indleveret til orientering og uden øvrige kommentarer.

På mødet den 4. oktober 2001 blev klagerne henvist til at søge rådgivning hos Realkredit Danmark om såvel omprioriteringslånet som indfrielsen af de eksisterende lån, som også var ydet af Realkredit Danmark. Senere samme uge kontaktede klagerne afdelingen med forespørgsel om størrelsen af indklagedes gebyr for at håndtere sagen, da klagerne skulle sammenligne med det gebyr, som Realkredit Danmark ville beregne sig for ekspedition af sagen. Nogen tid senere meddelte klagerne, at de ønskede, at indklagede skulle ekspedere sagen, og at de ville give nærmere besked, når de ønskede det nye lån hjemtaget.

De eksisterende lån kunne ikke kurssikres den 28. september 2001, da der på dette tidspunkt ikke var indgået aftale med klagerne omkring indfrielse og udbetaling. Kursen på de bagvedliggende obligationer for lånet med restgæld på 419.033,65 kr. var den 28. september 2001 allerede steget til 99,34. Den 4. oktober 2001 var kursen 99,90. I løbet af oktober 2001 bevægede kursen sig mellem 99,90 og 101. Den 30. oktober 2001, hvor der af hensyn til opsigelse af lån senest skulle tages en beslutning, var kursen 100,57. Ud fra denne kurs blev indfrielsesmetode valgt.

Omprioriteringslånet blev hjemtaget til en højere kurs end angivet i lånetilbuddet, og de eksisterende lån blev indfriet til pari.

Klagerne var bekendt med, at kurserne på samtlige lån bevægede sig, når renteniveauet i markedet ændrede sig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med rådgivningen af klagerne og underskrivelsen af dokumenterne på mødet den 4. oktober 2001 burde have oplyst, at indfrielsen af lånet med restgæld på 419.033,65 kr. som følge af kursudviklingen ville blive dyrere end angivet i lånetilbuddet.

Da kursen på de bagvedliggende obligationer for lånet på det pågældende tidspunkt var 99,90, var det overflødigt at drøfte muligheden for kurssikring. Klagerne har anført, at de, såfremt de var blevet gjort opmærksom på, at indfrielseskursen var steget, kunne have valgt et andet finansieringstilbud. Det må imidlertid lægges til grund, at den gennemførte omprioritering ikke var økonomisk ufordelagtig for klagerne, og Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan pålægges indklagede at betale erstatning.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.