Spørgsmål om ansvar for tab ved investering i selskaberne Topsil Semiconductor Materials og Ambu International i august og december 1996.
| Sagsnummer: | 151/1999 |
| Dato: | 18-11-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for tab ved investering i selskaberne Topsil Semiconductor Materials og Ambu International i august og december 1996. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i aktier i selskaberne Topsil Semiconductor Materials og Ambu International.
Sagens omstændigheder.
Ved handelsnota af 27. august 1996 afregnede indklagede klagerens køb af 250 stk. aktier i selskabet Topsil Semiconductor Materials til kurs 595, svarende til en kursværdi på 148.750 kr. Aktierne blev indkøbt til klagerens kapitalpension hos indklagede.
Ved handelsnota af 18. december 1996 blev der til kapitalpensionen indkøbt 250 stk. aktier i Ambu International til kurs 680, svarende til en kursværdi på 170.000 kr.
Den 3. august 1998 blev aktierne i Ambu International solgt til kurs 435, svarende til en kursværdi på 108.750 kr.
Den 3. december 1998 blev Topsil aktierne solgt til kurs 161,2, svarende til en kursværdi på 40.300 kr.
Under sagen er fremlagt en oversigt over klagerens depotbeholdning pr. 21. maj 1997.
Af de under sagen fremlagte bilag fremgår bl.a., at kursen på Topsil aktier var stigende i foråret 1997, og at indklagede den 17. juli 1997 under henvisning til værdipapirhandelslovens § 29 og aktieselskabslovens § 28 A meddelte Københavns Fondsbørs, at man nu besad 7,52% af aktiekapitalen i Topsil A/S.
Klageren, der har bopæl i udlandet, rettede ved skrivelse af 4. december 1998 henvendelse til indklagede med krav om erstatning for kurstabet ved investeringerne på i alt ca. 170.000 kr. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"I november/december 1996 opfordrede [indklagedes medarbejder] mig til at investere i Ambu og Topsil, begge noterede på Københavns Fondsbørs.
[Indklagedes medarbejder] var meget overbevist om, at de pågældende selskaber i en ikke fjern fremtid ville være modne for overtagelse eller fusion.
Efter at aktierne var steget betydeligt fremførte jeg flere gange over for [indklagedes medarbejder], at det ville være en god ide at sælge aktierne og tage den gevinst, som kunne konstateres. Men [indklagedes medarbejder] frarådede mig at sælge, fordi han mente, at der ville ligge en endnu større fortjeneste, hvis jeg ventede.
Da der fremkom nogle dårlige meddelelser i marts d.å. fra Topsil, hørte jeg ikke en lyd fra [indklagedes medarbejder], og da Topsil ikke er en meget stor og interessant aktie, får jeg, som bosat i udlandet ikke informationer om den."
Parternes påstande.
Den 12. april 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 172.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kapitalpensionen er hans væsentligste pensionsopsparing, og at han derfor ikke er indstillet på spekulative investeringer, hvilket også fremgår af depotoversigten pr. 21. maj 1997.
Det bestrides, at han har fremsat ønske om at købe aktier med et betydeligt gevinstpotentiale, ligesom det bestrides, at han blev oplyst om, at aktierne var illikvide og en risikofyldt investering.
Han kunne med rimelighed forvente, at aktierne, der var noteret på Københavns Fondsbørs, ville kunne bevare værdien i en periode, hvor aktieindekset har haft en meget kraftig stigning.
Først i begyndelsen af 1998 blev han bekendt med, hvor illikvide aktierne var. Indklagede har forledt ham til investeringerne, som han ikke ville have foretaget, såfremt han havde modtaget alle relevante oplysninger. For så vidt angår Topsil aktien må det antages, at indklagede har haft en egeninteresse i at anbefale denne. Indklagede har ikke dokumenteret, hvornår indklagedes investering i Topsil er sket, men alene at investeringen er offentliggjort den 17. juli 1997.
I foråret 1997 rettede han gentagne gange henvendelse til indklagede med henblik på at sælge aktierne, hvilket imidlertid blev frarådet. Han erindrer ikke at have fået tilsendt særligt materiale vedrørende de pågældende selskaber.
Indklagede har anført, at investeringerne fandt sted efter klagerens ønske om køb af aktier med betydeligt gevinstpotentiale for en del af sit kapitalpensionsdepot. Klageren, der er tidligere bankdirektør, blev forud for investeringerne udtrykkeligt gjort opmærksom på risikoen på grund af aktiernes illikviditet. Både forud for investeringerne og som en service i løbet af ejerperioden har klageren fået tilsendt diverse materiale, herunder fondsbørsmeddelelser og analyser vedrørende de pågældende selskaber.
I foråret 1997 kunne klageren have solgt aktierne og realiseret en kursgevinst. Man har ikke tilsikret en stigende kursudvikling på aktierne, og der er ikke blevet indgået aftale om løbende overvågning af kurserne. Klageren måtte indse, at rådgivningen var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe de endelige beslutninger og bære risikoen herfor.
Det bestrides, at man har haft en egeninteresse i investeringen i Topsil aktier. Den overvejende del af indklagedes aktier i Topsil blev indkøbt til puljerne, som erhvervede hovedparten af aktierne den 16. og 17. juli 1997, dvs. efter klagerens investering i aktien. Kunderådgiverne har ingen viden om størrelsen af indklagedes aktiebesiddelse i forskellige selskaber, førend aktiebesiddelsen når et sådant omfang, at der efter aktieselskabslovens § 28 A og værdipapirhandelslovens § 29 skal gives meddelelse til Fondsbørsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes investeringer i aktier i selskaberne Ambu International og Topsil Semiconductor Materials og klagerens overvejelser om salg af aktierne har begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe de endelige beslutninger og bære risikoen herfor.
Det tilføjes, at der ikke er holdepunkter for klagerens antydning af, at indklagede ikke skulle have overholdt aktieselskabslovens § 28a.
Som følge af det anførte
Klagen tage ikke til følge.