Afgørelse

Rådgiveransvar. Ekspeditionstid. Omkostninger til garantistillelse m.v.

Klageren indgik i juni 2006 aftale om køb af et rækkehus under opførelse med forventet overtagelse den 1. februar 2008. Ifølge købsaftalen skulle der senest 14 dage efter sælgerens underskrift stilles garanti for 698.750 kr. og senest 2 måneder før endelig overtagelsesdag stilles garanti for den resterende købesum på 2.096.250 kr. Klageren henvendte sig i forlængelse heraf til en ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for instituttet. Klageren anmodede i juli 2006 det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut om at stille de fornødne garantier. Af aftalen om garantistillelse fremgik det, at der skulle betales 1,5 pct. p.a. i garantiprovision i tilfælde af, at der ikke blev optaget lån hos realkreditinstituttet. De krævede garantier blev stillet af pengeinstituttet i henholdsvis august 2006 og i oktober 2007. Realkreditinstituttet udfærdigede i april 2008 et lånetilbud til klageren på et 30-årigt 6 pct. obligationslån med afdrag. Efterfølgende blev der udfærdiget et nyt lånetilbud på et tilsvarende lån med 10 års afdragsfrihed. Klageren benyttede sig ikke af de fremsendte lånetilbud, men optog finansieringen andetsteds. Instituttet fremsendte i maj 2008 en opkrævning til klageren på i alt 37.684,45 kr. vedrørende garantiprovision samt renter frem til 20. maj 2008. Klageren indbetalte den 4. juni 2008 det krævede garantibeløb.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne kræve garantiprovision, og at der skulle ydes ham kompensation for forøgede renteudgifter som følge af den forsinkede finansiering. Instituttet påstod klagen vedrørende garantiprovision afvist, og frifindelse for kravet om kompensation for den del af beløbet, som skyldtes klagerens egen forsinkelse.

Nævnet anså sig for kompetent til at behandle også klagen over garantiprovisionen. Nævnet fandt, at klageren havde forpligtet sig til at betale for garantistillelsen med 1,5 pct. p.a. af garantibeløbet, hvis lån ikke blev optaget hos instituttet. Klageren havde valgt at optage lån andetsteds, og der forelå ikke omstændigheder, der kunne begrunde, at klageren kunne frigøres fra sin forpligtelse. Klageren var derfor forpligtet til at betale den garantiprovision, som instituttet under klagesagen havde korrigeret til 22.933 kr. Instituttet skulle derfor alene tilbagebetale klageren forskellen mellem den indbetalte og den korrekt opgjorte garantiprovision. Endvidere skulle instituttet erstatte en del af klagerens rentetab med 6.409 kr.