Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod opgørelse af gæld.

Sagsnummer: 85/1998
Dato: 15-07-1998
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Forlig - fortolkning
Afvisning - anden myndighed § 4, andre ankenævn mv. § 5, stk. 1
Ledetekst: Indsigelse mod opgørelse af gæld.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod at skulle betale rente m.v. i henhold til et lån, som ikke blev effektueret som forudsat ved underskrivelsen.

Sagens omstændigheder.

Under et møde hos indklagede den 26. september 1996 underskrev klageren og dennes daværende ægtefælle et gældsbrev til indklagede vedrørende et lån på 76.626 kr. samt en aftale om overførsel af deres engagement bestående af lønkonti og et lån fra et andet pengeinstitut, P, til indklagede.

Klageren har oplyst, at hun og ægtefællen straks hævede 12.000 kr. på lånet. Under et møde med indklagede den 3. oktober 1996 indgik hun aftale med indklagede om oprettelse af en budgetkonto, hvortil der månedligt skulle overføres henholdsvis 7.000 kr. og 6.000 kr. fra hendes og ægtefællens lønkonto. Hun underskrev samtidig giroindbetalingskort, der skulle betales via budgetkontoen. Indklagede overførte uden hendes eller ægtefællens samtykke et beløb fra lånet til budgetkontoen til gennemførelse af betalingerne. Aftalen om overførsel af deres lån fra P til indklagede blev ikke gennemført.

Indklagede har oplyst, at klageren og ægtefællen i ugen efter underskrivelsen af gældsbrevet uafhængigt af hinanden meddelte indklagede, at de havde indledt skilsmisseforhandlinger. På baggrund af disse oplysninger valgte indklagede at tilbagekalde overførselsanmodningen.

I efteråret 1997 overgav indklagede lånet til inkasso. Ved fogedrekvisition af 11. november 1997 blev indklagedes tilgodehavende i henhold til lånet opgjort til 26.526,68 kr. heraf 2.037,54 kr. i rente fra 31. marts 1997 og 420 kr. i fogedgebyr.

I et fogedretsmøde den 7. januar 1998 fik indklagede udlæg i klagerens ejendom. Af udskriften fra fogedbogen fremgår, at klageren var mødt, og at sagen blev drøftet. Fogeden bemærkede, at klage over indklagedes forretningsførelse kunne indbringes for Ankenævnet. Klageren tilbød at betale 50 kr. henholdsvis den 1. februar og 1. marts 1998 og restgælden inkl. renter den 1. april 1998.

Efter foretagelsen af udlægget indberettede indklagede klageren til RKI.

Parternes påstande.

Den 4. marts 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde renter og omkostninger af gælden og at foranledige hende slettet i RKI.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. For så vidt angår det i fogedretten opgjorte beløb har indklagede tillige nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har undladt at gennemføre aftalen om overførsel af engagementet fra P. Indklagede har endvidere uden samtykke fra hende eller ægtefællen overført midler fra lånet til budgetkontoen, selv om der var gået løn ind på deres lønkonti. Da indklagede på eget initiativ, og uden at hun var bekendt hermed, har hævet på lånet, bør indklagede frafalde renter og omkostninger herpå. Der blev i fogedretten indgået aftale om afvikling af gælden, hvorfor indklagede ikke var berettiget til at lade hende registrere i RKI. Registreringen har medført, at det er yderst vanskeligt for hende at overholde aftalen.

Indklagede har anført, at klagen bør afvises for så vidt angår det i fogedretten opgjorte beløb på 26.526,68 kr., idet spørgsmålet om klagerens hæftelse herfor er blevet behandlet ved fogedretten. Ved afviklingsaftalen, der blev indgået i fogedretten, har klageren accepteret renter af gælden efter 11. november 1997. Indklagede var på baggrund af fogedsagen berettiget til at indberette klageren til RKI.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren i fogedretten indgik forlig også om betaling af renter og omkostninger med indklagede. Herefter findes der ikke grundlag for at give klageren medhold i påstanden om, at indklagede skal frafalde renter og omkostninger.

Det bemærkes, at Ankenævnet alene behandler formueretlige tvister.

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand om at blive slettet af RKI, idet klage herom må indgives til Registertilsynet, jf. herved Ankenævnets vedtægter § 4.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende registrering i RKI. Klagen tages i øvrigt ikke til følge.