Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Deponeringskonto til fordel for udlejer på særlige vilkår.

Sagsnummer: 39 /1991
Dato: 03-06-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Deponering - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Deponeringskonto til fordel for udlejer på særlige vilkår.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 14. oktober 1983 deponerede klagerne hos indklagedes Motorby afdeling 7829,05 kr. til fordel for et ejendomsselskab. Ejendomsselskabet var udlejer af den ejendom, hvor klagerne boede til leje, og det deponerede beløb vedrørte ifølge kontoens vedtegning varmeregning for perioden 1. juni 1982 - 31. maj 1983 og var deponeret i anledning af mangler ved klagernes lejemål. Beløbet var angivet at kunne frigives, når indklagede fik skriftlig meddelelse om frigivelse fra klagerne.

I en skrivelse af 17. september 1984 fra klagerne til ejendomsselskabet hedder det afslutningsvis:

"vil vi pr. 1.10.84 indsætte vore huslejeindbetalinger på spærret konto og fra denne udrede vedligeholdelsesomkostningerne."

Den 1. oktober 1984 deponerede klagerne på samme konto et beløb på 9.026,70 kr. vedrørende varmeregning for perioden 1. juni 1983 - 31. maj 1984. I indklagedes deponeringsskrivelse af samme dato henvises til klagernes skrivelse til ejendomsselskabet. Med hensyn til frigivelse anføres det samme som ved deponeringen i 1983.

I tiden herefter indsatte klagerne efter det oplyste alle huslejebetalinger på deponeringskontoen. Fra kontoen blev løbende på begæring af klagerne hævet beløb, som efter klagernes oplysning udgjorde vedligeholdelsesomkostninger m.v. i forbindelse med lejemålet.

Ejendomsselskabet har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt fremsat krav om udbetaling af det på kontoen indestående beløb. Af en kontooversigt fremgår, at der pr. 31. december 1990 indestod 64.489,66 kr. på kontoen.

Ved skrivelse af 14. december 1990 meddelte afdelingen klagerne, at klagerne ikke som hidtil ville kunne hæve på kontoen til vedligeholdelse og trappevask m.v. Ved skrivelse af 14. januar 1991 til klagerne meddelte afdelingen endvidere, at de tilskrevne renter på den omhandlede konto fra skatteåret 1983 og fremefter var indberettet til skattevæsenet med klagerne som rentepligtig. Samtidig meddeltes, at dette forhold ville blive ændret for fremtidige indberetninger, ligesom indklagede ville tilskrive skattevæsenet om, at man fejlagtigt havde indberettet klagerne vedrørende kontoen.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes til dem at frigive det på den deponerede konto indestående beløb med fradrag af 7.829,05 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at på grund af problemer med udlejeren så klagerne sig nødsaget til at deponere de omhandlede beløb. Indklagede burde have gjort det klart for klagerne, at såfremt klagerne ønskede at udrede vedligeholdelsesomkostninger fra kontoen, ville det ikke være muligt at anvende en spærret konto til dette formål. Hertil kommer, at indklagede har indberettet renter vedrørende kontoen som skattepligtige for klagerne. Indklagede bør derfor frigive kontoens indestående bortset fra det oprindeligt deponerede beløb, som klagerne indsatte uden at rådføre sig med indklagede og uden forbehold om hæveadgang for klagerne. Rådgivningen fandt sted i forbindelse med det i 1984 indskudte beløb. klagerne bestrider, at en medarbejder hos indklagede i forbindelse med indskuddet i 1984 skulle have tilkendegivet sin usikkerhed omkring virkningen af deponeringen.

Indklagede har anført, at en medarbejder hos indklagede i forbindelse med indskuddet i oktober 1984 udtrykkeligt tilkendegav overfor klagerne, at han ikke var sikker på, at der kunne deponeres, som klagerne ønskede det. Afdelingen modtog alene beløbet under den forudsætning, at der skulle ske en snarlig afklaring af sagen. Det er indklagedes opfattelse, at klagerne ikke har lidt noget økonomisk tab, idet de som lejere er pligtige at betale husleje m.v. De foretagne indbetalinger må ses som udtryk for, at klagerne ønskede at vise deres betalingsevne overfor udlejer. Efterkommer indklagede klagernes ønske om frigivelse, vil dette medføre en risiko for ophævelse af lejeforholdet, ligesom udlejer muligvis vil kunne rette et subsidiært krav mod indklagede for udbetaling. Findes der ikke en løsning vedrørende kontoen inden en vis rimelig periode, og klagerne fastholder kravet om udbetaling, ser indklagede sig nødsaget til at deponere det omhandlede beløb i henhold til lov om deponering. Skulle klagerne efter henvendelse til skattevæsenet ikke få tilbagebetalt skat af de vedrørende kontoen indberettede renter, er indklagede efter omstændighederne indstillet på at godtgøre klagerne den betalte skat.

Ankenævnets bemærkninger:

De af klagerne den 1. oktober 1984 og senere til den omhandlede deponeringskonto indbetalte beløb må efter indholdet af indklagedes deponeringsskrivelse af 1. oktober 1984 sammenholdt med klagernes skrivelse af 17. september 1984 til ejendomsselskabet anses for deponeret til fordel for dette, dog således, at klagerne forbeholder sig ret til at hæve på kontoen til afholdelse af vedligeholdelsesomkostninger vedrørende lejemålet. Det må lægges til grund, at ejendomsselskabet har fået meddelelse herom. Herefter findes klagernes påstand ikke at kunne tages til følge.

Pa den anden side findes indklagede ikke at være berettiget til nu at nægte klagerne at hæve på kontoen til afholdelse af vedligeholdelsesomkostninger i overensstemmelse med det i 1984 tagne forbehold. Dette må ganske vist antages at indebære, at huslejebetalingerne ikke er foretaget med frigørende virkning, jf. deponeringslovens § 2, men risikoen herved må påhvile klagerne selv.

Ankenævnet finder ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der er skattepligtig af de tilskrevne renter, eller til konsekvenserne af, at der måtte være begået en fejl i denne henseende.

Som følge heraf

Indklagede frifindes for den af klagerne nedlagte påstand om udbetaling af indeståendet på den omhandlede deponeringskonto, men bør anerkende, at klagerne fortsat er berettigede til at hæve på kontoen til afholdelse af vedligeholdelsesomkostninger vedrørende lejemålet. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.