Afgørelse

Fejl i beregning af ydelse på eksisterende lån medførte, at konsekvensberegning fejlagtigt viste en ydelsesnedsættelse ved omlægning/tillægsbelåning.

Sagsnummer:	293/2006
Dato:	03-05-2007
Ankenævn:	Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas
Klageemne:	Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
Ledetekst:	Fejl i beregning af ydelse på eksisterende lån medførte, at konsekvensberegning fejlagtigt viste en ydelsesnedsættelse ved omlægning/tillægsbelåning.
Indklagede:	Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav i forbindelse med, at indklagede ved udarbejdelsen af en konsekvensberegning for en låneomlægning/tillægsbelåning angav den eksisterende ydelse med et for højt beløb, hvilket medførte, at konsekvensberegningen fejlagtigt viste en ydelsesnedsættelse ved omlægningen.

Sagens omstændigheder.

I efteråret 2005 rettede klagerne henvendelse til indklagede med henblik på en omprioritering og tillægsbelåning af deres ejendom.

Ejendommen var behæftet med et afdragsfrit rentetilpasningslån (F1 lån) med en hovedstol på 1.480.000 kr. og en restgæld på ca. 1.460.000 kr.

Indklagede foreslog et fastforrentet 4 % lån, alternativt et rentetilpasningslån med et renteloft på 5 %, begge med afdragsfrihed. Klagerne besluttede sig for lånet med renteloft.

Den 1. november 2005 udarbejdede indklagede en konsekvensberegning for en omlægning af det eksisterende lån til et afdragsfrit rentetilpasningslån med en hovedstol på 1.933.000 kr. og et renteloft på 5 %.

Af konsekvensberegningen fremgik bl.a.:

"…	Eksisterende lån	Nyt lån	Difference
…
Indfrielse-/tilbudskurs	100,271	97,305
Restgæld til indfrielse	1.459.182	1.933.000	-473.818
Pantebrevsrestgæld	1.480.000	1.933.000	-453.000
…
(Rest)løbetid år/mdr.	28/03	30/00
Effektiv rente efterskat	2,137	2,525
Bruttoydelse 1. år	72.019	67.168	4.851
Nettoydelse 1. år	56.250	43.298	12.322
…"

Efter gennemførelsen af låneomlægningen, der medførte et kontant provenu på ca. 385.000 kr., rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de havde konstateret, at de ikke havde opnået den ydelsesnedsættelse, som de på grundlag af konsekvensberegningen havde forventet.

Det viste sig, at ydelsen på det eksisterende lån var anført med et for højt beløb i konsekvensberegningen, idet en systemfejl hos indklagede havde medført, at ydelsen var beregnet på grundlag af et lån uden afdragsfrihed mod korrekt med afdragsfrihed. Den korrekte ydelse på det nu indfriede lån var 44.316 kr. brutto/29.248 kr. netto. Omlægningen havde således ikke medført en ydelsesnedsættelse, men en ydelsesstigning på 22.852 kr. brutto/14.680 kr. netto.

Indklagede tilbød at lade omlægningen "køre tilbage" uden beregning af låne- og garantigebyrer.

Den 12. december 2006 indgav klagerne en klage over indklagede til Ankenævnet.

Indklagede har under sagen erklæret sig indstillet på at refundere omkostningerne ved låneomlægningen, 1.850 kr.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 65.839 kr. eller et beløb svarende til den ydelsesnedsættelse, de blev stillet i udsigt, da de traf beslutning om låneomlægningen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at beslutningen om låneomlægningen på grund af indklagedes fejl blev truffet under falske forudsætninger.

Hvis beslutningsgrundlaget havde været korrekt, ville de måske have disponeret anderledes, herunder eventuelt have valgt et lån med fast rente. Indklagedes tilbud om at køre låneomlægningen tilbage er utilstrækkeligt, idet de herved ikke får kompensation for kurstabet og omkostningerne ved det nuværende lån, som de har opgjort til i alt 65.839 kr.

Indklagede bør tilbyde at betale dette beløb eller alternativt tilbyde en kompensation, hvorved de opnår den besparelse, som de blev stillet i udsigt i konsekvensberegningen.

Ved rådgivningen i forbindelse med låneomlægningen var der på intet tidspunkt fokus på den faktiske ydelse på det eksisterende lån, men alene på den besparelse de ville opnå ved at gennemføre låneomlægningen.

Tillægsbelåningen skulle anvendes til indfrielse af et billån og til investering, og de forventede at spare ca. 2.000 kr. netto pr. måned.

Det var først i forbindelse med betalingen af ydelserne på det nye lån, at de indså, at de ikke havde fået den besparelse, som var i fokus under hele rådgivningen. Tværtimod var der sket en ydelsesstigning.

Da de herefter sammen med indklagede fandt fejlen og gennemgik beregningerne, kunne de se, at omlægningen kostede mere, end de kunne spare. På dette tidspunkt var det nye lån imidlertid en realitet og kunne ikke tilbageføres uden at koste dem bl.a. kurstab.

Der er ikke tale om skuffede forventninger, men at deres beslutning blev truffet på grundlag af indklagedes rådgivning. De stolede på indklagedes tal og beregninger.

Indklagede har anført, at beregningerne i konsekvensberegningen for så vidt angår det nye lån var korrekte. Klagerne kendte den faktiske ydelse på det eksisterende lån og var ikke i god tro med hensyn til, at omlægningen med tillægsbelåningen og et provenu på 385.000 kr. ville medføre en lavere ydelse.

Da fejlen blev konstateret, gav klagerne udtryk for at være klar over, at det kostede noget at gå fra F 1 lånet til det nye lån med et provenu på 385.000 kr.

Det nye lån var ikke økonomisk ufordelagtigt for klagerne på det pågældende tidspunkt.

Klagerne har ikke lidt noget tab som følge af fejlen. Efter dansk ret tilkendes der ikke erstatning for skuffede forventninger.

Indklagede har ikke tilsikret klagerne, at resultatet ville blive som angivet i konsekvensberegningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det nye lån havde en pantebrevsgæld, som var ca. 450.000 kr. større end det eksisterende låns, og renten på det nye lån var højere end renten på det eksisterende lån. Begge lån var afdragsfri. På denne baggrund, at da klagerne ikke kunne være ubekendt med den omtrentlige størrelse af den årlige ydelse på det eksisterende lån, finder Ankenævnet, at klagerne burde have indset, at det beroede på en fejl, når det af konsekvensberegningen fremgik, at de ved låneomlægningen kunne opnå en ydelsesbesparelse. Allerede af denne grund kan klagernes erstatningspåstand ikke tages til følge.

Det bemærkes, at indklagede har tilbudt at tilbagebetale omkostningerne ved låneomlægningen, 1.850 kr.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.