Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod transaktioner på fælleskonti efter samlivsophævelse

Sagsnummer: 109/2012
Dato: 15-01-2013
Ankenævn: Henrik Bitsch, Christian Bremer, Troels Hauer Holmberg, Jørn Ravn og Astrid Thomas
Klageemne: Modregning - flere kontohavere
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst: Indsigelse mod transaktioner på fælleskonti efter samlivsophævelse
Indklagede: Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod transaktioner på fællesengagement efter samlivsophævelse.

Sagens omstændigheder

I 2009 var klageren og dennes daværende ægtefælle, M, kunder i Nordea Bank, hvor de bl.a. havde en fælles budgetkonto med en tilknyttet kredit på 10.000 kr. og en fælles prioritetskredit på 600.000 kr., der bestod af en prioritetsudlånskonto og en prioritetsindlånskonto.

I august 2009 ophævede klageren og M samlivet.

I oktober 2009 henvendte klageren sig til banken om samlivsophævelsen. I den forbindelse blev prioritetsindlånskontoen spærret, således at der kun kunne hæves på kontoen, hvis både klageren og M gav samtykke.

Klageren og M beholdt budgetkontoen til betaling af udgifter vedrørende deres fælles faste ejendom, indtil ejendommen blev solgt. Deres indbetalinger på kontoen udgjorde henholdsvis 9.500 kr. og 10.000 kr. per måned.

I perioder i 2010 og 2011 udeblev M’s indbetalinger til budgetkontoen, der herefter kom i overtræk.

Den 11. januar 2011 overførte banken 12.700 kr. fra prioritetsindlånskontoen til indfrielse af overtræk på budgetkontoen. På prioritetsindlånskontoen var saldoen herefter 33.236,63 kr. (positiv). Saldoen på prioritetsudlånskontoen var 600.000 kr. (negativ).

Den 12. april 2011 overførte banken yderligere 7.700 kr. fra prioritetsindlånskontoen til indfrielse af overtræk på budgetkontoen. Samme dag blev der afholdt et møde mellem klageren, M og banken om engagementet, herunder om parrets bestræbelser på at sælge ejendommen. Af bankens referat fra mødet fremgår bl.a.:

"Budget

I indbetaler begge to på nuværende tidspunkt til jeres fælles budgetkonto i Nordea. I benytter begge to andre pengeinstitutter, men det er vigtigt, at I fortsat har en dialog omkring budgettet i Nordea, da det desværre løbende er i overtræk.

Vi aftalte, at I ville tage en snak omkring budgettet og de fremtidige betalinger dertil. Såfremt I ophører med indbetalingen, vil jeres udgifter ikke blive betalt."

Efter det oplyste indbetalte klageren i perioden marts 2010-maj 2011 i alt 90.000 kr. mere på budgetkontoen end M.

I maj/juni 2011 foretog banken fire overførsler på i alt 7.080 kr. fra prioritetsindlånskontoen til budgetkontoen.

I juni 2011 blev klagerens og M’s fælles ejendom solgt for et beløb, der ikke kunne dække parrets gæld, som herefter udgjorde ca. 800.000 kr.

Parternes påstande

Den 15. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal nedsætte hendes hæftelse for gælden med 90.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af uberettigede dispositioner på engagementet bør nedsætte hendes hæftelse for gælden med 90.000 kr.

Banken blev i oktober 2009 informeret om samlivsophævelsen, og det blev aftalt, at spærre prioritetskontoen, hvorpå M uden hendes samtykke allerede havde hævet 68.000 kr. af deres fælles midler.

Banken undlod at informere hende, da M efterfølgende ikke overholdt aftalen om at indbetale på budgetkontoen til dækning af fælles udgifter vedrørende ejendommen. Tværtimod hævede banken uden hendes viden og samtykke på prioritetskontoen, selvom kontoen var spærret, for at inddække underskuddet på budgetkontoen, der opstod som følge af M’s manglende indbetalinger.

Det bestrides, at hun som anført af banken skulle have indgået mundtlig aftale med banken om hævningerne. Hævning kunne kun ske med både hendes og M’s samtykke.

Overførslerne viser, at banken var bekendt med M’s manglende betalinger.

Før oprettelsen af prioritetskontoen sendte banken en besked i tilfælde af overtræk på budgetkontoen.

Banken kunne ikke modregne i prioritetskontoen, som var en kredit.

På mødet den 12. april 2011 blev hun understøttet i sin opfattelse af, at M fortsat betalte som aftalt til budgetkontoen. Dette fremgår også af mødereferatet. M havde imidlertid på daværende tidspunkt ikke betalt i næsten et år. Det bestrides, at hun som anført af banken selv skulle være kommet med oplysningen. Baggrunden for mødet var netop, at hun var nervøs for, om M skulle stoppe indbetalingerne til budgetkontoen.

Hun blev først bekendt med M’s manglende betalinger og bankens overførsler i juni 2011, hvor hun henvendte sig til banken, fordi M havde meddelt, at han nu ville stoppe al betaling til ejendommen.

Bankens uberettigede dispositioner har medført et tab for hende, idet hendes gæld er blevet forøget. Gældens størrelse er af væsentlig betydning for hendes fremtidige liv og økonomi.

Hun bør i hvert fald ikke hæfte for gæld, som M har stiftet efter separationen i maj 2010.

Nordea Bank har anført, at man på baggrund af klagerens ønske ændrede udbetalingsbetingelserne på prioritetskontoen, så kontohaverne fremover kun kunne disponere over kontoen i fællesskab.

Kontohaverne aftalte, at de begge skulle indbetale 10.000 kr. månedligt til budgetkontoen.

Overførslerne fra prioritetskontoen til budgetkontoen blev aftalt mundtligt med klageren og M.

Da der i foråret 2011 ofte var overtræk på budgetkontoen, var banken endvidere berettiget til at inddække overtrækkene via overførsler fra prioritetskontoen, jf. bankens modregningsret.

Klageren har ikke lidt et tab som følge af overførslerne.

Klageren og M ejede den faste ejendom i fællesskab og hæfter solidarisk for boliglånene.

Referatet af mødet den 12. april 2011 gengiver blot, hvad klageren oplyste på mødet.

Banken var ikke forpligtet til at kontrollere om parterne overholdt deres interne aftaler.

Ankenævnets bemærkninger

I oktober 2009, hvor klageren meddelte Nordea Bank, at hun og hendes ægtefælle, M, havde ophævet samlivet, sørgede banken for, at parrets fælles prioritetskonto blev spærret, således at der alene kunne hæves på kontoen med begges samtykke.

Klageren og M aftalte, at de fortsat skulle have fælles budgetkonto, hvorpå de begge skulle indsætte midler til dækning af fællesomkostninger vedrørende deres faste ejendom.

Efter det oplyste indbetalte M mindre end aftalt på budgetkontoen, som derfor jævnligt kom i overtræk.

Efter det oplyste sendte banken ingen overtræksmeddelelser til klageren og banken gav klageren det indtryk, at M indbetalte på samme vis som hende.

Overtrækkene blev inddækket ved overførsler fra prioritetsindlånskontoen.

Klageren har bestridt, at hun skulle have givet samtykke til overførslerne, og der er ikke noget i sagen, der støtter bankens påstand herom.

Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at Nordea Bank, hvis klageren anmoder om det, skal tilbageføre overførslerne fra prioritetskontoen til budgetkontoen på i alt 27.480 kr.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om banken herefter vil kunne gøre et berigelseskrav gældende mod klageren.

Tre medlemmer - Henrik Bitsch, Astrid Thomas og Christian Bremer – udtaler herefter:

Vi finder ikke, som sagen er oplyst, at kunne tage stilling til, om klageren, hvis indbetalinger på budgetkontoen må antages at være anvendt til betaling af almindelige, klageren vedkommende udgifter, har lidt et tab. Da en afklaring heraf ikke kan ske uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, og en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet men i givet fald må finde sted for domstolene, stemmer vi for at afvise denne del af sagen, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer - Jørn Ravn og Troels Hauer Holmberg - udtaler:

Prioritetsindlånskontoen var tilknyttet en prioritetsudlånskonto og udgjorde samlet set i realiteten en kassekredit. I det omfang indeståendet på prioritetsindlånskontoen måtte anses for en udnyttet trækningsret inden for en tilsagt kredit, var der ikke tale om et aktiv, som kunne gøres til genstand for modregning.

Efter det oplyste sendte banken ingen modregningserklæringer til klageren i forbindelse med overførslerne. Banken har herved tilsidesat parternes aftale, og har derfor pådraget sig ansvar herfor.

Banken vidste eller burde vide, at klagerens indbetalinger på budgetkontoen skete i tillid til, at M også indbetalte. Banken var bekendt med, at dette ikke var tilfældet. Det må antages, at klageren ellers ville have standset sine indbetalinger. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge, således, at hendes hæftelse skal nedsættes med 90.000 kr.

Afgørelsen vedrørende denne del af sagen træffes efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Hvis klageren inden otte uger anmoder om det, skal Nordea Bank inden 30 dage tilbageføre de omtvistede overførsler fra prioritetskontoen til budgetkontoen på i alt 27.480 kr.

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens øvrige krav.

Klageren får klagegebyret tilbage.