Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Erstatning for kursfald i anledning af for lang ekspeditionstid.

Sagsnummer: 40/1988
Dato: 19-12-1988
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Lars Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Erstatning for kursfald i anledning af for lang ekspeditionstid.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved slutseddel af 2. marts 1988 solgte klageren sin faste ejendom. Som led i købesummens berigtigelse skulle optages et ejerskiftelan på i alt 300.000 kr. med en annuitetslånsandel på 180.000 kr. og en serielånsandel på 120.000 kr.

Ved skrivelse af 16. marts 1988 til indklagedes Maribo afdeling fremsendte den berigtigende ejendomsmægler lånetilbud m.v. fra Byggeriets Realkreditfond, idet det tilføjedes, "idet jeg venligst skal bede Dem ekspedere lånesagen." I lånetilbuddet hed det side 2 bl.a.: "Ved låneudbetalingen må underskrevet slutseddel til ny ejer og beboer indsendes til godkendelse."

Den 18. marts 1988 underskrev klageren og hans hustru i indklagedes Maribo afdeling pantebrev til BRF. Spørgsmålet om tegning af kurskontrakt blev drøftet med klagerens ægtefælle, og man besluttede at undlade tegning heraf. Det aftaltes, at afdelingen skulle orientere, når pantebrevet var klart til effektuering.

Pantebrevet blev herefter den 21. marts 1988 fremsendt til tinglysning, hvorfra afdelingen modtog det retur den 30. marts 1988.

Den 8. april 1988 kontaktede afdelingen klageren, og det aftaltes, at pantebrevet straks skulle sendes til effektuering, hvilket skete.

Den 14. april 1988 modtog afdelingen fra kreditforeningen anmodning om indsendelse af underskrevet skøde eller slutseddel, før udbetaling af lånet kunne finde sted. Samme dag fremsendte afdelingen til kreditforeningen kopi af slutsedlen.

Med skrivelse 21. april 1988 fremsendte kreditforeningen afregning vedrørende effektuering af lånet. Låneprovenuet udgjorde med fradrag af indskud, gebyr og kurtage i alt ca. 276.000 kr., idet det oplystes, at annuitetslånsandelen var solgt til kurs 92,75 og serielånsandelen til kurs 94,5.

Klageren, der efter kurserne på tidspunktet for underskrivelsen af slutsedlen var gået ud fra, at lånet kunne afregnes til en gennemsnitskurs på ca. 97,5, rettede straks henvendelse til indklagede og reklamerede over den tid, som var gået med effektuering af lånet.

Den 29. juni 1988 refunderede indklagede klageren det gebyr på 1.500 kr., som man havde beregnet sig for ekspedition af lånesagen.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham den nedgang i provenu ved effektuering af ejerskiftelånet, som er en følge af indklagedes ekspeditionstid.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden nærmere gjort gældende dels, at afdelingen burde have kontaktet ham før den 8. april 1988, idet påskehelligdagene sluttede den 4. april 1988, og idet afdelingen havde telefonnummeret på såvel klageren som dennes hustru, og dels at afdelingen ved fremsendelsen af kreditforeningspantebrevet den 8. april 1988 burde have medsendt fotokopi af slutsedlen.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand henvist til dels, at lånesagen beroede i 14 dage hos den berigtigende ejendoms mægler, førend den blev fremsendt til afdelingen, dels, at refusionen af ekspeditionsgebyret alene skyldes en tilkendegivelse af, at det kunne have medført visse gener for klageren, at han talte med i alt tre forskellige medarbejdere i afdelingen om lånesagen.

BRF har ved skrivelse af 15. november 1988 på Ankenævnets forespørgsel oplyst, at den ved skrivelse af 21. april 1988 fremsendte afregning var baseret på obligationskurserne den 19. april 1988.

Såfremt slutsedlen havde været fremsendt samtidig med pantebrevet, der blev modtaget i BRF den 12. april 1988, ville lånet være blevet afregnet den 15. april 1988 med kurserne den 13. april 1988. Disse udgjorde for annuitets- og serielånsandelen henholdsvis 95,5 og 97.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede findes ikke, som af klageren påstået, at kunne gøres ansvarlig for kursfald, som har fundet sted i tidsrummet mellem underskrivelsen af slutsedlen om salg af klagerens faste ejendom og udløbet af den tid, som med rimelighed måtte medgå til ind klagedes hjemtagelse af ejerskiftelånet. Ved ikke den 8. april 1988 sammen med pantebrevet at have fremsendt kopi af slutsedlen til kreditforeningen findes afdelingen derimod at have begået en fejl, der må medføre, at indklagede er pligtig at erstatte klageren den nedgang i provenuet af ejerskiftelånet, som er en følge af den negative kursudvikling i tidsrummet fra den 13. april 1988, hvilken dags kurser efter det af BRF oplyste ville have været bestemmende for afregningen af lånet, og til den 21. april 1988, hvor afregningen af ejerskiftelånet faktisk fandt sted. Kurserne udgjorde den 13. april 1988 på annuitetslånsobligationerne og serielånsobligationerne henholdsvis 95,5 og 97, og under hensyn hertil fastsættes den klageren tilkommende erstatning, svarende til 2,75 kurspoint på annuitetslånsandelen på 180.000 kr. og til 2,50 point på serielånsandelen på 120.000 kr., eller til henholdsvis 4.950 kr. og 3.000 kr., i alt 7.950 kr.

Som følge heraf

Indklagede bør til klageren inden 4 uger betale 7.950 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.