Arvingers indsigelser mod forhøjelse i 2014 af andelsbolig-lån til arvelader, der var født i 1930, og som i 2018 døde af demenssygdom. Spørgsmål om uansvarlig långivning og ugyldighed.
| Sagsnummer: | 346/2019 |
| Dato: | 27-02-2020 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Kristian Ingemann Petersen, George Wen-ning, Ida Marie Moesby, Anna Marie Ringive. |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Arvingers indsigelser mod forhøjelse i 2014 af andelsbolig-lån til arvelader, der var født i 1930, og som i 2018 døde af demenssygdom. Spørgsmål om uansvarlig långivning og ugyldighed. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører arvingers indsigelser mod forhøjelse af andelsboliglån til arvelader, der var født i 1930, og som i 2018 døde af demenssygdom. Spørgsmål om uansvarlig långivning og ugyldighed.
Sagens omstændigheder
Klageren i denne sag er boet efter nu afdøde A, der var født i 1930, og som var kunde i Nordea Bank Danmark.
Den 9. december 2010 underskrev A en aftale med banken om et prioritetslån på 500.000 kr. Til sikkerhed for lånet fik banken pant for 500.000 kr. i A’s andelsbolig.
Den 8. januar 2013 blev der afholdt et møde mellem A og banken. Banken sendte et referat af mødet til A. Af referatet fremgik blandt andet:
”…
Du overvejer om du skal låne lidt flere penge i din andelsbolig. Dog vil du gerne have færdiggjort nogle renoveringer i boligen inden en eventuel vurdering. Der er fin friværdi i boligen.
Så må vi tage stilling til den tid om du ønsker at låne lidt mere i huset.
Investeringer
Jeg nævnte at du har aktier og obligationer for ca. 216.000 kr. pt. som du også har mulighed for at sælge ud af til hver en tid.
Det er nemmest og billigst for dig på denne måde i forhold til at låne ekstra i boligen.
…”
Den 9. januar 2014 blev der afholdt et nyt møde mellem A og banken. Banken sendte et referat af mødet til A. Af referatet fremgik blandt andet:
”…
Du har haft rigtig mange udgifter i efteråret, derfor ønsker du at lån i din friværdi. Vi har aftalt at du skal indlevere årsregnskab, vedtægter og generalforsamlingsreferat. Når jeg har modtaget dokumenterne, så bestiller jeg [ejendomsmægler] til at vurdere din andelsbolig.
For at inddække nuværende overtræk, så valgte du at sælge for 5.000 kr. af dine aktier.
Vi har aftalt at holde et nyt møde efter [ejendomsmægler] har vurderet din andelsbolig, så vi kan oprette det nye lån til dig.
…”
I februar 2014 optog A to 30-årige kreditter på henholdsvis 750.000 kr. og 250.000 kr. og indfriede prioritetslånet. Kreditten på 750.000 kr. var afdragsfri, men skulle genforhandles efter ti år, hvor banken med tre måneders varsel kunne kræve, at kreditten blev afviklet, således at den ville være indfriet i sin helhed 30 år efter oprettelsen. Rentesatsen var variabel for tiden 4,7 %, hvilket svarede til 2 %-point under bankens daværende basissats. Kreditten på 250.000 kr. skulle afvikles med kvartalsmæssige ydelser på 4.165 kr. Renten var variabel for tiden 5,2 %, hvilket svarede til 2 %-point under bankens daværende basissats. Bankens pant i A’s andelsbolig blev forhøjet til 1 mio. kr.
Af A’s skattemæssige årsopgørelse for 2017 fremgik en personlig indkomst på 216.852 kr. og en kapitalindkomst på -49.730 kr. Den skattepligtige indkomst var herefter 167.122 kr. Skattebetalingen udgjorde 48.225 kr. A’s gæld udgjorde i alt 1.015.631 kr. Kursværdien af A’s aktier udgjorde 251.010 kr.
Ved dom afsagt den 3. september 2018 kom A under personligt og økonomisk værgemål.
Den 24. december 2018 døde A. Banken anmeldte et krav på 1.001.132,30 kr. i boet.
Boet har fremlagt en udtalelse af 19. juni 2019 fra A’s læge med udskrivningsbreve fra en hukommelsesklinik som bilag. Af lægeudtalelsen fremgår blandt andet:
”…
… De første oplysninger omkring hukommelsesproblemer er noteret i journalen i juli 2015. …
…
Diagnosen [Alzheimers demens med forkalkning i blodkar i hjernen] stilles først i 2017, da afdøde ikke ønskede at medvirke til undersøgelserne.…
Sygdommen skrider gradvist frem og afdøde bliver mere og mere påvirket af det. Han kommer på plejehjem og dør af sygdommen i december 2018.
…”
Af bilaget fremgår blandt andet:
”…
Behandlet d. 02-05-2017
…
…pt er vågen og klar, meget imødekommende. Undervejs mere upassende -blinker og vil danse med UT. Må fastholdes i samtale. Perseverende omkring fugle. Manglende sygdomsindsigt. Tydeligt ordfindingsbesvær.
…
… Tidligere været henvist til [hukommelsesklinik] (i 2015 […]) og siden da iflg veninde progredierende hukommelsesproblemer, selv har pt ikke stor sygdomsindsigt. Pt mener hans problem er at lægen tog kørekortet. Iflg veninde har pt haft fire forelskelser i piger på reklamebilleder og skrevet breve til dem. Pt kan ikke længere bruge tlf og [veninde] har derfor svært ved at holde kontakten. Der er problemer med at huske aftaler og med at finde ting.
…
Vurdering: pt er dementielt fungerende i hverdagen og har været det gennem flere år. …
…”
Parternes påstande
Den 18. september 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal nedsætte sit krav til saldoen ved låneoprettelsen i 2014, subsidiært frafalde renter fra oprettelsestidspunktet i 2014 og mest subsidiært tåle et nedslag i sit krav efter Ankenævnets vurdering
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ydede uforsvarlig rådgivning til A. Banken burde på baggrund af A’s mentale tilstand, alder og økonomiske forhold have afholdt sig fra i 2014 at forhøje A’s lån i banken. Aftalerne bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens ugyldighedsbestemmelser, specielt §§ 32, 33 og 36.
A var 84 år på lånetidspunktet, og hans indkomst var beskeden, svarende til cirka 168.000 kr. om året efter skat.
De fremlagte lægelige udtalelser er gyldige beviser for A’s tiltagende demens på låneoptagelsestidspunktet. A har således ikke været klar over konsekvenserne af lånet i forbindelse med oprettelsen i 2014.
Det har ingen betydning som anført af banken, at A havde været kunde i mange år, og at han overholdt sine forpligtelser. Dette skete ved automatiske overførsler, hvilket A formentlig ikke har registreret.
Der er ikke indtrådt forældelse, da boet først blev bekendt med situationen efter dødsfaldet.
Banken bør oplyse navn og adresse på de medarbejdere i banken, der i 2013 og 2014 behandlede A’s låneanmodning. Banken bør endvidere fremlægge referater fra møder i september og oktober 2018 mellem banken og C, der er arving i boet.
Nordea Danmark har anført, at A ved sine underskrifter på dokumenterne bindende påtog sig forpligtelserne. Aftalelovens ugyldighedsbestemmelser finder ikke anvendelse.
A befandt sig ikke i et tilstand som beskrevet i værgemålslovens § 46, hvilket heller ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort med de fremlagte lægelige udskrifter.
En rådgiver i banken, som i en anden anledning holdt møde med A den 11. december 2015, altså cirka et år og ti måneder efter engagementsforhøjelsen, erindrer intet påfaldende eller unormalt ved A’s opførsel; tværtimod fremstod A som værende helt ved sin fornufts fulde brug.
Ifølge bankens interne registreringer blev det først den 20. december 2016 noteret, at A virkede forvirret i sin dialog med banken.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning af A.
Formålet med kreditterne var nedsparing. A fik således mulighed for at bruge af sin formue, som overvejende bestod af værdien af hans andelslejlighed, og derved opnå et større likviditetsmæssigt råderum i sin alderdom. Da formålet netop var nedsparing, var afviklingstiden af mindre relevans. Kreditterne blev bevilget efter sædvanlig kreditvurdering på baggrund af bankens generelle retningslinier.
Et eventuelt erstatningskrav er forældet.
A var kunde i banken i mange år og A overholdt sine forpligtelser i henhold til kreditterne frem til sin død.
Banken ønsker ikke og er ikke forpligtet til at udlevere navn og adresse på den medarbejder, der behandlede A’s låneanmodning. Banken har ikke referater fra møder i 2018 med C.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren er boet efter nu afdøde A, der havde et prioritetslån på 500.000 kr. i Nordea Danmark. Banken havde et tilsvarende pant i A’s andelsbolig.
I februar 2014 blev prioritetslånet omlagt og forhøjet til to kreditter i banken på i alt 1 mio. kr., og bankens pant i andelsboligen blev tilsvarende forhøjet.
Banken har oplyst, at formålet med forhøjelsen var nedsparing, hvilket understøttes af referater af bankens møder med A i januar 2013 og 2014.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at banken skal pålægges helt eller delvist at eftergive A’s gæld til banken.
Ankenævnet finder herunder ikke, at kreditaftalerne kan tilsidesættes som ugyldige i medfør af aftaleloven §§ 32, 33 og 36, eller at det er godtgjort, at A i 2014 var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de oplyste rentesatser på 4,7 % og 5,2 % på kreditterne som urimelige.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.