Spørgsmål vedrørende frigivelse af pantsat løsøreejerpantebrev. Alskyldserklæring. Opgørelse af gæld. Registrering i RKI Kreditinformation. Advokatomkostninger.
| Sagsnummer: | 412/1999 |
| Dato: | 04-07-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
Omkostninger - advokatbistand Inkasso - øvrige spørgsmål Inkasso - inkassoomkostninger m.v. Inkasso - hæftelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende frigivelse af pantsat løsøreejerpantebrev. Alskyldserklæring. Opgørelse af gæld. Registrering i RKI Kreditinformation. Advokatomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om frigivelse af et løsøreejerpantebrev, der er pantsat til indklagede, og om dækning af advokatomkostninger, herunder advokatomkostninger i forbindelse med en registrering af klageren i RKI Kreditinformation, som ifølge Registertilsynet var uberettiget.
Sagens omstændigheder.
I 1993 var klageren, dennes daværende ægtefælle, M, og en tredjemand, T, partredere i et partrederi i forholdet 25:74:1.
I 1993 ophørte erhvervsaktiviteten i partrederiet, som var debitor på et lån hos indklagede. Til sikkerhed for lånet havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 150.000 kr. i partrederiets skib.
Ved kreditaftale underskrevet af klageren og M den 7. marts 1994 blev partrederiets lån forhøjet med 30.524,93 kr. til 60.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.300 kr. første gang den 1. marts 1994.
I foråret 1994 købte klageren en bil af partrederiet. Til finansiering af købesummen ydede indklagede ved kreditaftale af 6. april 1994 klageren et lån på 77.840 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.700 kr. Af de almindelige betingelser i kreditaftalen fremgår bl.a.:
"5. Pant og kaution tjener til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision samt alle omkostninger og gebyrer. Pantsætters og kautionists forpligtelse består fuldt ud uanset gyldigheden af debitors/kautionists/medkautionists underskrift samt gyldigheden af eventuel pantsætning. Pantet tjener tillige til sikkerhed for, enhver anden forpligtelse, som pantsætter nu har eller måtte få over for banken, herunder dens filialer og afdelinger."
Ifølge håndpantsætningserklæring af s.d. fik indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. i bilen til "sikkerhed for skadesløs betaling af ethvert beløb, som debitor, [klageren] er eller måtte blive [indklagede] skyldig - lige meget af hvilken skyldgrund". Klagerens underskrift fremgår ikke under teksten vedrørende selve håndpantsætningen, men af et ark hvorpå indklagedes almindelige lånebetingelser for kreditaftaler er anført.
Den 10. februar 1995 noterede indklagede et udlæg i bilen. Af noteringspåtegningen fremgår bl.a.:
"ejerpantebrevet tjener til sikkerhed for engagement med [klageren] til rest kr. 67.094,-.
der ikke er noteret yderligere pantsætning hos os end det tidligere nævnte."
Beløbet på 67.094 kr. svarede til den aktuelle restgæld på billånet.
I foråret 1995 blev partrederiets lån misligholdt, idet der ikke blev betalt ydelser efter den 1. marts 1995. Den 13. juni 1995 overførte indklagede lånets saldo på 61.956 kr. til en inkassokonto.
Indklagede overgav sagen til inkasso hos en advokat, og den 4. august 1995 blev der ved fogedretten i Skive foretaget udlæg i anparterne i partrederiet og i skibet for 72.372 kr. Beløbet svarede til saldoen på 61.956 kr. med tillæg af en forsikringspræmie vedrørende skibet på 4.791 kr., der var betalt den 4. juli 1995, renter til 7. juli 1995 602 kr. og omkostninger på i alt 5.023 kr., heraf takstmæssigt inkassosalær 3.133 kr.
Indklagede indgav begæring om tvangsauktion over skibet. Under forberedelsen af sagen i efteråret 1995 opstod der tvivl om grundlaget tvangsauktionen, idet det blandt andet blev gjort gældende, at gældsbrevet vedrørende lånet til partrederiet, der dannede grundlag for udlægget, ikke var underskrevet af T som bestyrende reder. Tvangsauktionen blev herefter tilbagekaldt af indklagede.
Ved fakturaer af 12. september og 27. november 1995 beregnede indklagedes advokat sig henholdsvis 23.239 kr. og 26.262 kr., i alt 49.501 kr., til dækning af omkostninger og salær i forbindelse med sagen. Det samlede salær incl. moms udgjorde 41.250 kr.
Den 29. marts 1996 indberettede indklagede klageren til registrering i RKI Kreditinformation.
Skibet blev solgt i fri handel i august 1996.
Ved salget af skibet modtog indklagede den 11. marts 1997 et skibspantebrev (sælgerpantebrev) på 52.100 kr., som den 20. august 1996 var udstedt af køber til indklagede. Renten var 8% p.a., og pantebrevet skulle afvikles med 5.731 kr. årligt.
Ved skrivelse af 28. maj 1997 opgjorde indklagede sit tilgodehavende hos klageren til 116.181 kr. med tillæg af renter fra den 30. marts 1995. Det opgjorte beløb svarede til saldoen på 61.956 kr. med tillæg af forsikringspræmien på 4.791 kr., der var betalt den 4. juli 1995, og en yderligere præmie på 5.663 kr., der var betalt den 5. oktober 1995, samt omkostningerne til advokaten på i alt 49.501 kr. Det således opgjorte beløb var fratrukket 5.731 kr., som indklagede havde modtaget i ydelse på skibspantebrevet.
I oktober 1997 gjorde klageren via sin advokat indsigelse mod kravet. På baggrund heraf reducerede indklagede kravet med 27.062 kr. til 89.118 kr. plus renter, af hvilket beløb klageren hæftede for 25%. Reduktionen på 27.062 kr. svarede til omkostningen til advokaten i henhold til fakturaen af 27. november 1995 på 26.262 kr. med tillæg af auktionsafgift på 800 kr., hvilke omkostninger kunne henføres til tvangsauktionen, som blev tilbagekaldt.
Ved skrivelse af 25. november 1997 til indklagede gjorde klagerens advokat gældende, at skibspantebrevet på 52.100 kr. og samtlige advokatomkostninger skulle fragå i opgørelsen af kravet.
Ved skrivelse af 10. december 1997 fastholdt indklagede kravet om 25% af 89.118 kr. svarende til 22.279 kr. med tillæg af renter i forhold hertil.
Af den efterfølgende korrespondance mellem indklagede og klagerens advokat fremgår, at klageren tilbød at betale 10.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen, mens indklagede tilbød et forlig på 15.000 kr. Der blev ikke opnået en forligsmæssig løsning.
Ved skrivelse af 23. november 1998 indbragte klagerens advokat registreringen af klageren i RKI Kreditinformation for Registertilsynet.
Den 4. februar 1999 indfriede klageren billånet og anmodede i forbindelse hermed om udlevering af løsøreejerpantebrevet på 100.000 kr., hvilket indklagede afslog under henvisning til gælden vedrørende partrederiet.
Den 12. maj 1999 traf Registertilsynet afgørelse i sagen vedrørende registreringen i RKI. Ifølge afgørelsen havde registreringen, som nu var slettet, ikke været berettiget. Ved afgørelsen blev der vægt på, at udlægsforretningen ikke havde været rettet mod klageren personligt, men mod partrederiet, og at der havde været og fortsat var strid om kravets eksistens.
På baggrund af afgørelsen forlangte klageren erstatning, herunder erstatning for advokatomkostninger i forbindelse med sagen på 12.500 kr. plus moms eller i alt 15.625 kr.
Parternes påstande.
Den 7. oktober 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre advokatomkostningerne i forbindelse med sagen, herunder omkostningerne i forbindelse med den forkerte registrering, og at udlevere bilejerpantebrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det var en klar forudsætning for, at hun ville overtage bilen fra partrederiet, at ejerpantebrevet i bilen kun lå til sikkerhed for billånet. Det fremgår af indklagedes noteringspåtegning, at indklagede også opfattede aftalen således. Indklagede har endvidere ved en navngiven medarbejder efterfølgende bekræftet, at ejerpantebrevet alene lå til sikkerhed for billånet og det noterede udlæg. Hun er uforstående overfor den af indklagede fremlagte håndpantsætningserklæring, som bestrides.
I forbindelse med at indklagede trak tvangsauktionsbegæringen tilbage, aftalte hun med indklagedes afdelingsbestyrer, at hun skulle forsøge at sælge skibet i fri handel. Indklagede erklærede sig indstillet på at forlige sagen mod at modtage provenuet ved salget. Efter at have fået kontakt til køber havde hun endnu et møde med afdelingsbestyreren, hvor det blev aftalt, at salgsprovenuet skulle overdrages til indklagede mod, at gældsbrevet blev ophævet. I forbindelse med salget skulle hun indfri to prioriteter på i alt 40.563 kr.
Det er uberettiget, at indklagede, nu hvor billånet er indfriet, forlanger 15.000 kr. for at udlevere ejerpantebrevet. Hun skylder ikke indklagede noget og har derfor afvist kravet.
Da hun blev bekendt med, at hun af indklagede var blevet indberettet til RKI, protesterede hun over for både RKI og indklagede og anmodede indklagede om at fremsende en opgørelse over det indberettede beløb. Trods gentagne henvendelser lykkedes det ikke at formå indklagede hertil, hvorfor hun så sig nødsaget til at anmode advokaten om hjælp.
Indklagede har anført, at klageren under hele forløbet har været bekendt med, at hun hæftede for den gæld, der påhvilede partrederiet.
Det beror på en fejl, at indklagedes inkassoadvokat i forbindelse med salget af skibet udstedte sælgerpantebrevet med indklagede som kreditor, men dette har ingen indflydelse på det fremsatte forligsforslag, idet hæftelsen efter fradrag af pantebrevets fulde hovedstol stadig ville overstige 15.000 kr.
Allerede i den tidligste fase af sagen har man fratrukket de advokatomkostninger, som klageren er blevet belastet med i forbindelse med inkassationen i forhold til partsrederiet og realisationen af skibet. Heller ikke dette får således indflydelse på hæftelsen.
Det fremgår af såvel gældsbrevet som håndpantsætningserklæringen af 6. april 1994, at løsøreejerpantebrevet på 100.000 kr. i bilen tjener til sikkerhed for ethvert beløb, klageren er eller måtte blive indklagede skyldig. Da klageren fortsat ikke har indfriet sin gæld vedrørende partrederiet, er det berettiget at afslå at udlevere ejerpantebrevet.
Såvel indklagede som RKI har foretaget registreringen i god tro, og registreringen er blevet korrigeret, straks problemstillingen blev konstateret. Selv om det nu må lægges til grund, at registreringen var uberettiget, har klageren ikke lidt noget tab herved, og der er ikke noget der tilsiger, at klageren skal have dækket sine advokatomkostninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med salget af partrederiets skib over for klageren havde givet afkald på at gøre en eventuel restfordring gældende mod klageren.
Ved opgørelsen af partrederiets gæld ifølge lånet af 7. marts 1994 på oprindelig 60.000 kr. må der tages udgangspunkt i opgørelsen i fogedretten den 4. august 1995, hvor gælden incl. forsikringspræmie betalt den 4. juli 1995, renter til 7. juli 1995 samt omkostninger på i alt 5.023 kr. blev opgjort til 72.372 kr. Hertil kommer forsikringspræmien på 5.663 kr., der blev betalt den 5. oktober 1995. Under hensyn bl.a. til, at den begærede tvangsauktion over skibet blev frafaldet, findes indklagede ikke at kunne kræve godtgørelse af advokatafregningerne på i alt 49.501 kr. bortset fra det takstmæssige inkassosalær, som var indeholdt i opgørelsen i fogedretten af 4. august 1995. I forbindelse med salget af skibet blev skibspantebrevet af 20. august 1996 på 52.100 kr. udstedt til indklagede, uden at der i denne forbindelse blev truffet aftale om kursfastsættelse, og indklagede findes derfor at have været forpligtet til at nedskrive partrederiets gæld med beløbet på 52.100 kr. pr. den 20. august 1996.
Uden renter kan partrederiets gæld herefter opgøres til 72.372 kr. + 5.663 kr. - 52.100 kr. eller 25.935 kr. Hertil kommer renter fra den 7. juli 1995 beregnet med udgangspunkt i hovedstolen ekskl. omkostninger pr. denne dato (67.350 kr.) og under hensyn til gældens forøgelse ved betalingen af forsikringspræmien på 5.663 kr. den 5. oktober 1995 og nedskrivningen af gælden med 52.100 kr. den 20. august 1996.
Ankenævnet finder, at indklagede ved opgørelsen af gælden og ved indberetningen af klageren til RKI har begået sådanne fejl, at klagerens påstand om godtgørelse af omkostninger til advokatbistand efter omstændighederne bør tages til følge. Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til et beløb, der svarer til klagerens resthæftelse for lånet til partrederiet. Indklagede bør herefter anerkende, at der ikke påhviler klageren yderligere forpligtelser vedrørende dette lån, ligesom indklagede som konsekvens heraf bør udlevere det omhandlede ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i klagerens bil til klageren. Det er herefter unødvendigt at tage stilling til, om klageren kunne anses for bundet af alskyldserklæringen i kreditaftalens almindelige betingelser og i håndpantsætningserklæringen.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at der ikke påhviler klageren yderligere forpligtelser vedrørende lånet af 7. marts 1994 til partsrederiet. Indklagede bør endvidere inden 4 uger til klageren udlevere ejerpantebrevet på 100.000 kr. med pant i klagerens bil. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.