Lånekategori, rente.
| Sagsnummer: | 590/1993 |
| Dato: | 18-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Lånekategori, rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1990 nedsattes renten på klagerens lån i indklagedes Måløv afdeling med 2% p.a. Restgælden var i størrelsesordenen 120.000 kr.
Indklagede har oplyst, at rentenedsættelsen blev aftalt med klagerens svoger, som tidligere havde været ansat hos indklagede og arbejdet sammen med filialchefen i Måløv afdeling. Klageren var dengang og er fortsat bosat i England. Ifølge indklagede blev klagerens indlån, som var i størrelsesordenen 37.000 kr., diskuteret i forbindelse med henvendelsen.
I februar 1992 anmodede klageren om overførsel af sine indlånskonti til det pengeinstitut, hvor klagerens svoger nu var ansat. Indklagede ekspederede overførselsanmodningen således, at også klagerens lån overførtes. Efter protest herimod blev lånet, der havde en restgæld på 114.800 kr., genoprettet den 3. april 1992 på normale rentevilkår. Klagerens svoger rettede henvendelse til afdelingen om rentesatsen, hvilket resulterede i, at afdelingen ved skrivelse af 30. maj 1992 meddelte klageren, at rentesatsen på lånet p.t. var 19% p.a. Klageren bestrider at have modtaget skrivelsen.
I juni 1993 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagede og protesterede mod, at lånet ved genetableringen ikke var etableret til samme rente, som var gældende ved lånets indfrielse. Ved skrivelse af 21. juni 1993 meddelte indklagede, at man erkendte, at man burde have givet klageren et varsel i forbindelse med renteforhøjelsen, hvorfor man ville yde klageren en rentereduktion på 2% for perioden 3. april - 30. august 1992 eller 884,42 kr., som ville blive modregnet i den følgende rentetilskrivning.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets rente fra den 3. april 1992 svarende til lånets rentesats på tidspunktet for den fejlagtige indfrielse.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i forbindelse med overførslen af engagementet til sit nye pengeinstitut ikke ønskede lånet overført. Som følge af indklagedes fejl skete dette alligevel, hvorfor indklagede bør retablere lånet til samme rentesats, som var gældende forud for indklagedes fejlagtige indfrielse.
Indklagede har anført, at det må stå klageren, der var repræsenteret af en professionel, klart, at det for indklagede var en forudsætning for den i november 1990 opnåede rentenedsættelse, at han ikke flyttede sine indlånskonti. Indklagede var derfor berettiget til, efter at klageren havde overført sine indlånskonti, at forhøje renten. Hertil kommer, at klageren blev orienteret om renteændringen ved skrivelse af 30. maj 1992; først i februar måned 1993 modtog indklagede reaktion via klagerens svoger. Klageren må derfor allerede i 1992 anses at have accepteret ændringen. Endelig har indklagede under alle omstændigheder været berettiget til at ændre renten med et passende varsel på 3-5 måneder, og klageren er allerede kompenseret herfor.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Niels Waage, Allan Pedersen og Peter Stig Hansen - udtaler:
Vi mener efter de foreliggende oplysninger, at det må have stået klageren klart, at rentenedsættelsen havde sammenhæng med hans indlån hos indklagede. Indklagede var derfor berettiget til at sætte renten op til indklagedes normale udlånsrentesats, efter at klageren havde flyttet sine indlån.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Birthe Larsen - udtaler:
Vi finder ikke, at det af indklagede er godtgjort over for klageren i forbindelse med aftalen om rentereduktionen i november 1990 blev tilkendegivet, at en forudsætning herfor var, at klageren ikke flyttede sine indlån til et andet pengeinstitut. Allerede som følge heraf stemmer vi for, at klagerens påstand tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Den indgivne klage tages ikke til følge.