Ophør.
| Sagsnummer: | 51/1993 |
| Dato: | 27-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - tidsbegrænsning
|
| Ledetekst: | Ophør. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 14. juni 1989 underskrev klageren kautionserklæring, hvorefter hun som selvskyldnerkautionist indestod for de forpligtelser, som hendes daværende samlevers søn til enhver tid måtte være eller blive skyldig til indklagede. Kautionsforpligtelsen var maksimeret til 75.000 kr.
Samme dag ydede indklagede samleverens søn et lån på 265.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.500 kr., første gang den 1. august 1989; endvidere etableredes en kassekredit på 45.000 kr. for debitor.
I november 1992 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om oplysning om kautionsforpligtelsens eventuelle fortsatte beståen. Indklagede oplyste, at forpligtelsen fortsat var gældende for 75.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter i henhold til kautionserklæringen.
Indklagede har under klagesagens behandling tilkendegivet, at kautionen indskrænkes til alene at omfatte lånet på oprindeligt 265.000 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun i 1989 alene modtog kopi af kautionserklæringen. Debitor oplyste overfor klageren, at kautionen skulle være gældende i højst 1 år, ligesom debitors svigerforældre også var villige til at kautionere, men at de, da de var bortrejst på ferie, var forhindret. Efter et års tid kontaktede klageren svigerforældrene, som oplyste, at de aldrig ville have kautioneret, hvilket debitor vidste. Efter indklagedes oplysninger var debitors samlede engagement med indklagede i juli 1989 på 528.000 kr. Klageren finder, at indklagede burde have gennemgået debitors økonomi med klageren forinden klagerens underskrift på kautionserklæringen. Som følge af indklagedes manglende information samt efter det mellem indklagede og debitor samt debitor og klageren aftalte, skulle kautionen alene løbe et år; kautionen skulle vedrøre et lån på i alt 75.000 kr.
Indklagede har anført, at i juni 1989 havde debitor og dennes ægtefælle et eksisterende engagement med indklagede på i alt 218.000 kr., og indklagede stillede derfor krav om en kaution på mindst 75.000 kr. og pant i familiens ejendom i forbindelse med bevillingen af lånet på 265.000 kr. og kassekreditten på 45.000 kr. Indklagede gav tilsagn om at tage kautionen op til fornyet overvejelse, når engagementet havde forløbet i et år. Efterfølgende fik familien økonomiske vanskeligheder, men debitorerne har hidtil overholdt de månedlige indbetalinger på lånet på 265.000 kr. Kautionen er gyldigt stiftet, og der er hverken direkte eller indirekte givet klageren tilsagn om at blive frigjort fra kautionsforpligtelsen, før det sikrede engagement er afviklet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår ikke af den af klageren underskrevne kautionserklæring, at den skulle være tidsbegrænset. Da der endvidere ikke er oplyst andre omstændigheder, som kan føre til, at klageren er frigjort fra sin kautionsforpligtelse,
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.